Vi kommer fra Røde Kors... Slam!

Blot et lille a propos til Røde Kors' Jørgen »Jeg vil det gode for Danmark« Poulsens selvopofrende (omend først efter en vist pres) farvel til en enkelt månedsløn i omegnen af de 80.000 kroner mens han er travlt optaget af at blive valgt til Folketinget. (Klarer han mon terminen efter dette uselviske offer eller må han tage lån hos en sidegade-vekselér mod at stille en tommelfinger i pant?)

Næste gang Røde Kors ringer på min dør, ved jeg nu, hvad jeg vil sige:



Altså ud over "...og pas på næsen, når jeg smækker døren!"

Lad gå videre

Fandt dette billede på en ny canadisk blog, Kafir Canada gennem Gates of Vienna





GoV synes billedet har fortjent at go viral, og det synes jeg også. Opfordringen er hermed givet videre.

Palæstinensisk borgmester: Overlad os ikke til Palæstina!

Godt eksempel på hykleriet omkring "fredsprocessen" i Mellemøsten. Olmert-regeringen i Israel har tilbudt, at nogle områder i Østjerusalem kan blive lagt ind under det Palæstinensiske Selvstyre (PA). Alene tanken gør beboerne i de berørte områder paniske:

After 40 years of living under Israeli occupation, two stints in Israeli prisons and a military checkpoint on the same road as his odds-and-ends shop, one would think Nabil Gheit would be happy to hear an Israeli prime minister contemplate handing over parts of East Jerusalem to Palestinian control.

But the mayor of Ras Hamis, a Palestinian neighbourhood on the eastern fringe of this divided city, says that he can't think of a worse fate for him and his constituents than being handed over to the weak and ineffective Palestinian Authority right now.

"If there was a referendum here, no one would vote to join the Palestinian Authority," Mr. Gheit said, smoking a water pipe as he whiled away the afternoon watching Lebanese music videos. "We will not accept it. There would be another intifada [uprising] to defend ourselves from the PA."

Mr. Gheit, with two posters of "the martyr Saddam Hussein" hanging over his cash register, can hardly be called an admirer of the Jewish state. But he says that an already difficult life would get worse if those living in Ras Hamis and the adjoining Shuafat refugee camp were suddenly no longer able to work in Israel, or use its publicly funded health system.

Så meget for for den "grusomme israelske okkupation."
Der er værre alternativer.
Selvstændighed f.eks.

(Via Melanie Phillips)

Dårligt nyt fra Irak

Det skal det jo være når medierne rapporterer fra Irak. Intet er så godt, at det ikke er slemt for nogen. Bedemændene og graverne mister indtjening i takt med, at dødtallene falder:

NAJAF, Iraq — At what's believed to be the world's largest cemetery, where Shiite Muslims aspire to be buried and millions already have been, business isn't good.

A drop in violence around Iraq has cut burials in the huge Wadi al Salam cemetery here by at least one-third in the past six months, and that's cut the pay of thousands of workers who make their living digging graves, washing corpses or selling burial shrouds.

Dhurgham Majed al Malik, 48, whose family has arranged burial services for generations, said that this spring, private cars and taxis with caskets lashed to their roofs arrived at a rate of 6,500 a month. Now it's 4,000 or less, he said.

Ak ja, efterhånden kan man hverken leve eller dø uden at det er et problem.

(H/T Sandmonkey.)

Et ton mere

Faldt over denne her da jeg var nede i den lokale Fakta for at handle lidt ind.



Den første tanke er, at det er en af de sædvanlige fy fy skamme- (skræmme?) kampagner. Og ved nærmere eftersyn går det op for én, at det lige netop er, hvad det er.
Men man skulle da være et skarn om ikke Moder Gaias velbefindende lå én stærkt på sinde. Så lad mig da se hvor hvor jeg kan spare på mit mit CO2-udslip, så de stakkels isbjørne ikke drukner i hobetal.

Punkt 1.: At tage mobilladeren ud af stikket. Tjae, når jeg husker det, men det gør jeg nu som regel. Lad os sige, jeg sparer fem kilo om året.

Punkt 2.: At aflevere fem dåser i automaten frem for at smide dem ud. Hvorfor skulle jeg smide en femmer i skraldespanden hver uge? Naturligvis indløser jeg panten. Ti kilo på min konto. (Og 260 kroner i lommen.)

Punkt 3.: At spise frugt og grønt, der er produceret i Danmark. Det er stærkt begrænset, hvad jeg spiser af frugt og grønt. (Så, nu blev jeg mål for endnu en kampagne.) Men når det sker foretrækker jeg, at de er så friske som muligt, så ja. Lad os sige jeg sparer miljøet for 15 kilo drivhusgas.

Punkt 4.: At vaske tre gange om ugen ved 40 grader i stedet for 60. Jeg vasker ikke tre vaske om ugen, højest to når det går vildt til. De 40 kilo er mine.

Punkt 5.: At tage én kødfri dag om ugen. Beklager, jeg har visse principper som jeg står fast på. De 44 kilo får lov til at slippe ud i atmosfæren, uanset hvor mange isbjørne, der må lade livet! Hvad har en isbjørn måske nogensinde gjort for mig?

Punkt 6.: At tage fem minutter kortere brusebade. Jeg roser mig selv af at have en forholdsvis god personlig hygiejne, men jeg har endnu ikke taget et brusebad, der har varet mere end fem minutter. 65 kilo er forlængst sparet.

Punkt 7.: At installere en sparebruser. Nej, det er derfor jeg ikke behøver fem minutter lange brusebade for overhovedet at blive våd.

Punkt 8.: Sluk for tv og anlæg på stikkontakten. Lidt for sjældent, indrømmet. OK, in all fairnessdet er så 75 kilo der bliver lukket ud.

Punkt 9.: Udskift tre almindelige pærer med elsparepærer. Med de elpriser? Way ahead of you! 100 kilo til mig.

Punkt 10.: At skrue radiatorerne én grad ned. Afhænger virkeligt af temperaturen i stuen. Hvis det er lunt skruer jeg ned, hvis det er svinekoldt skruer jeg op. (Hvordan kan det i øvrigt være koldt? Her gik jeg og troede, at hele miseren bestod i, at det bliver varmere?) Så de 110 kilo må nok fratrækkes min konto.

Punkt 11.: At gå eller cykle 2,5 kilometer til arbejde i stedet for at tage bilen. Jeg har ikke bil, og i øvrigt cykler jeg fem kilometer til arbejde. Ergo sparer jeg luften for 300 kilo. (Foruden en rasende masse afgifter til staten.)

Punkt 12.: At hænge vasketøjet op i stedet for at bruge tumbleren tre gange om ugen. Som før nævnt vasker jeg ikke tre gange om ugen, så det kan vel gå lige op.

Og endeligt
Punkt 13.: At droppe en flyrejse til Sydeuropa og holde ferie i Danmark i stedet. Jeg har ikke siddet i et fly i årevis, og min første udlandsferie i næsten lige så mange år gik til Alsace i sidste måned, hvor jeg tog toget. Det halve ton er mit.

Summa summarum: Ved at leve et fuldstændigt banalt liv har jeg mere end opfyldt kampagnens mål om at udlede et ton mindre. Nogen skylder mig et ton. Måske skulle jeg prøve at sælge det. Eventuelt til Al Gore. Han har brug for alle de kvoter, han få fingrene i.


Forresten, her er en lille morsom test hvis man vil prøve sin viden om Den Globale Opvarming.