onsdag, januar 31

"Nazister i turbaner"

Interessant artikel i går i JP's International-tillæg. Bladets mand i Amman, Thomas Heine, har samlet en række kommentarer og artikler fra forskellige arabiske og iranske aviser. Øjensynligt er en krig på ord brudt ud i Mellemøsten.
To saudisk ejede aviser med hovedkvarter i London, Asharq al-Awsat og al-Hayat,har ført an. Ingen af dem er kendt som regimeaviser, men ingen, allermindst regimet i Teheran, er i tvivl om, at deres loyalitet ligger hos kongefamilen i Riyadh.

"Som Irak ikke var hårdt nok prøvet af den amerikanske invasion og den naive irakiske regering, lider den også af den sekteriske og politiserede iranske indblanding i landet," skrev Hussein Shoboksi, en af Asharq al-Awsats faste kommentatorer, under overskriften "Persiastan".

"Den fjendtlige iranske holdning mod Golf-landene bekræfter Irans intentioner, hvad gælder atom-aktiviteterne. Det råber på, at folkene og regeringerne i Golfen forenes mod atomvåben i Iran og truslen om Irans politik i regionen," mente Jamil Theyabi i al-Hayat.
(...)

Andre arabiske aviser vil ikke være ringere. Den regeringsvenlige egyptiske avis Rose al-Youssef bragte en artikel under rubrikken: "Shiaernes grimme fjæs, voksende iransk indflydelse i regionen". I den jordanske avis al-Ghad hed det, at de arabiske masser og eliter er pludseligt vågnet og har opdaget graden af bedrag og hypnotisering, som de var kommet under på grund af Ahmadinejads fyrige taler og [Hizbollahs] Nasrallahs karisma". Og i det kuwaitiske dagblad al-Siyasa skrev en saudisk journalist følgende svada om Irans Holocaust-konference i fjor:
"De nye, ekstremistiske nazister i turbaner skammede sig ikke over at åbne denne modbydelige konference for at sprede had og tendentiøs propaganda og forsvare nazisternes forfærdelige forbrydelser".

Strømmen af ukvemsord er naturligvis blevet bemærket i Teheran, hvor f.eks. Hassan Hanizadeh, chefredaktør for det konservative, engelsksprogede Teheran Times, bemærkede, at "arabiske landes medier har indledt en massiv, koordineret propagandakampagne mod Iran". Han var ikke i tvivl, hvem der står bag, selv om han behændigt undgik at bruge ordet zionister en eneste gang i sin kommentar. I stedet hed det:

"Det er svært at finde et arabisk medieorgan, som ikke omtaler den såkaldte iranske trussel i ledende artikler. Det virker som om et professionelt, uden-regionalt mediecenter, langt mere glat end det meste af den arabiske journalistik, trækker i trådende".

En anden konservativ avis, Keyhan, som menes at være tæt på Den Øverste Leder, ayatollah Ali Khamenei, gik til modangreb og hævdede, at Saudi-Arabien forsøger at skabe splid i den muslimske verden ved - "som altid" - at gå USA's og Storbritaniens ærinde.

"Enhver fornuftig mand med blot den ringeste forstand og intelligens er imod arve-monarkier som dem i Saudi-Arabien. Jordan, Kuwait, de Forenede Arabiske Emirater og andre muslimske lande," skrev Keyhan og fortsatte:
"Tiden er åbenlyst ovre for disse regimer, der er mange gange mere reaktionære og tyranniske end de feudale regeringer i middelalderen".
Man skal læse meget, før øjnene springer ud.

Det er værd at huske på, at ingen avis i den del af verden vil kunne bringe indlæg af ovennævnte art uden først at få dem godkendt af de respektive regimer. I modsat fald ville der rulle hoveder, ganske bogstaveligt. I Mellemøsten er avisledere et udtryk for officielt diplomati, og de Sunni-muslimske regeringer må være blevet overordenligt nervøse over den indflydelse Iran har fået i Irak og landets nukleare ambitioner. Bemærk også Irans svar: en åbenlys opfordring til "de arabiske masser" om at afsætte l'acient regime i deres hjemlande (og erstatte det med noget mindst lige så elendigt efter iransk forbillede).

Kan hænde, at de arabiske diktatorer er ved at forberede deres befolkninger på, at de ikke vil protestere voldsomt meget, skulle Israel og/eller USA sætte Irans atomprogram ud af spillet på den ene eller den anden måde.

Etiketter: , , ,


mandag, januar 29

Tredje Verdenskrig er i gang

Vesten mangler at erkende, hvad militante islamister allerede ved: Vi er midt i en verdenskrig, siger tidligere chef for Mossad og formand for det israelske sikkerhedsråd.
Fra Berlingske i dag.
- Verden mangler at indse, at vi er i starten af en tredje verdenskrig, siger Efraim Halevi, der fra 1998 til 2002 var direktør for den israelske sikkerhedstjeneste Mossad.

- Under Anden Verdenskrig havde folk en klar oplevelse af at være i krig. I dag kan den almindelige borger gå på gaden i Tel Aviv, Barcelona eller Buenos Aires uden at få en fornemmelse af krig. En gang imellem springer der en bombe i London, New York eller Madrid, men så vender alt tilbage til det normale igen, siger Halevi i et interview med den portugisiske ugeavis Expresso.

Krigen vil vare i mindst 25 år, før Vesten sejrer, forudser Mossad-manden, der er opvokset i et krigsramt Storbritannien og emigrerede til Israel i 1948.

Han forudser desuden, at det er "uundgåeligt," at terroren på et tidspunkt vil omfatte kernevåben.

- Det behøver ikke være noget meget sofistikeret eller den seneste kerne-teknologi. Det kan være en "beskidt bombe" som dræber mennesker i titusindvis i stedet for i millionvis, siger han til Expresso.
Nu er Vesten et vidt begreb. For mit eget vedkommende gik det op for mig den 11. september 2001, at WW III er i gang.

Til gengæld tror jeg ikke, at det er "uungåeligt" at det vil lykkes for jihadister at sprænge et a-våben, beskidt eller rent. Dertil er Vestens politi og efterretningsvæsener trods alt blevet for dygtige. (På den anden side vil selv Villy Søvndal blive nødt til at vågne op, hvis en "beskidt" bombe går af i en vestlig storby.)

Faren er langt større for, at et atom-bevæbnet messiansk styre i Iran går amok i et forsøg på at hjælpe den 12. imam lidt på vej.



Et angreb på f.eks. Tel Aviv fulgt op med mere eller mindre forblommede trusler om at ramme Rom, Athen eller for den sags skyld, Ankara vil uungåeligt sætte NATO under et enormt pres, men vil ikke forhindre et gengældelses-angreb fra Israel, formentligt støttet af USA og Storbritanien. Hvilket efterlader spørgsmålet: Hvordan vil Rusland og Kina reagere i den situation. Og vil Musharraf være i stand til at overleve islamisternes raseri i Pakistan? Hvis han falder og og islamisterne får kontrol over Pakistans a-våben... Hvad så med Indien?

Bedre at knuse mullahernes reaktorer og berigelsesanlæg, jo før jo bedre. Det vil nok give en h*lvedes ballade her og nu, men er trods alt at foretrække for alternativet.

Etiketter: , , ,


søndag, januar 28

Europas Stokholmsyndrom

God og rammende kommentar fra Bruce Bawer (Europe's Stockholm Syndrome) om det gådefulde i, at Europa bare finder sig i stort set alt hvad islamisterne disker op med.

Bawer tager udgangspunkt i sagen om Shawn Hornbech, en dreng, der blev kidnappet for fire år siden og intet gjorde for at slippe fri, skønt han havde alle muligheder for det, og mener, at også Europa er ramt af det såkaldte Stokholm Syndrom.

Just look, after all, at the way that elite deals with Europe’s Muslims – especially the imams, gang members, and sundry “Islamic Councils” and “Muslim Associations.” You can’t help being reminded of an abuse victim who – for some psychological reason that outsiders can't understand – not only fails to flee or to fight back when given the chance but actually defends and praises his abuser.

It’s no exaggeration to use the word “abuse.” A wildly disproportionate percentage of Western Europe’s Muslims are living on state support – and committing brutal crimes against the taxpayers who fund it.

Europe is being held captive. Yet just as Shawn Hornbeck, who had a cell phone and computer, was in theory perfectly free to flee his captor or contact his parents, European officials have a clear route out of this nightmare. They have armies. They have police. They have prisons. They’re in a position to deport planeloads of people every day. They could start rescuing Europe tomorrow. Yet how have they responded to the gangsters who are holding it hostage? In precisely the same way Shawn Hornbeck apparently did: like prisoners under lock and key. They’ve been incredibly docile, compliant, submissive.
Yes, some Europeans – notably Danish prime minister Anders Fogh Rasmussen – have resisted this self-destructive pattern of collective passivity and prostration. But you'd think most members of the cultural elite were tied up in a basement with a gun to their head. Like Shawn Hornbeck, they've been given ample opportunity to end their captivity – yet instead they persist in helping, praising, offering excuses for, and apologizing and submitting to their captors. What can you call this other than Stockholm syndrome – which in this instance, instead of afflicting a single child, has somehow taken hold of an entire culture?

Perhaps the only difference is this. Shawn Hornbeck got out alive. Europe may not be so fortunate.
Men læs det hele.

torsdag, januar 25

"Løsning": Smid 20 mio til de autonome

Det bliver værre og værre. En såkaldt embedsmandsgruppe har i dag foreslået at, at Stevnsgade Skole - som ellers var blevet lovet til brug for handicappede børn - nu bliver udvidet. Der skal opføres en ny bygning, som børnene kan få, og indvånerne på Jagtvej 69 kan så få en gymnastiksal og nogle andre lokaler. Altsammen til den rørende beskedne pris af 20 millioner kroner.
Da der i forvejen kun var sat 34 millioner af til at bygge bygningen om til de handicappede børn, vil løsningen koste kommunen op mod 20 millioner kroner - midt i en nedskæringsrunde, hvor der skal fjernes omkring 100 millioner kroner fra børn- og unge området.

Ideen er fostret af kommunens embedsmænd. Den er endnu ikke behandlet politisk.
Dette er det vitterligste vanvid. Så Københavns skatteydere skal nu til lommerne og bløde 20 mil, så handicappede børn risikerer at blive vidner til scener som disse?

Update: Fonden trækker sig:
Fonden Jagtvej 69 udtaler efter et møde med Københavns overborgmester, at de har opgivet at finde alternative lokaler til Ungdomshuset. De unge vil ikke være med til Stevnsgade-løsningen på grund af de store protester fra naboerne.

Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) udtaler via en pressemeddelse, at heller ikke kommunen kan gøre mere.
Alle parter vrider hænder og er dybt bekymret:

Ritt Bjerregaard har modtaget beskeden om de unges afvisning fra Knud Foldschack med stor bekymring

Vicepolitiinspektør Flemming Steen Munch oplyser, at også politiet har håbet på en mindelig løsning med en ny bygning til de unge, men at det ikke ændrer noget - ej heller fremrykker - politiets planer for rydning af huset.

Ungdomshusets advokat Knud Foldschack beklager, at det ikke er lykkedes at finde en løsning på konflikten.

»De unge har drøftet det her det seneste døgns tid - de har sagt, at de kunne leve med at være uønsket af Ruth Evensen, men ikke af resten af samfundet,« siger Knud Foldschack

Naboerne til det nuværende Ungdomshus på Jagtvej er stærkt bekymrede over Fondens tilbagetrækning.

Christian Bondorff, talsmand for Naboerne på Nørrebro - en sammenslutning af 100 husstande - mener, at en rydning, hvor der ikke er et alternativt sted at flytte de unge over til - vil blive langt voldsommere end hvis der var en ny bygning klar til at huse aktivisterne.

»Denne rydning er ikke noget vi glæder os til. Vi må nu gå med uro i kroppen og vente på, at det sker,« siger han.

Etiketter: ,


onsdag, januar 24

Dommedag nu! II

Mera apokalypse, denne gang fra Abdul Wahid Pedersen, som ser tydelige tegn på, at se sidste tider er på vej. Ritzau i JP's døde træer-udgave (Øjensynligt ikke online.)
Seksuelle udskejelser og druk er måske et tegn på, at dommedag er nær.Det er i hvert fald den almindelige holdning hos muslimer, fortæller imam Abdul Wahid Pedersen.
"Der findes beretninger fra profeten, der fortæller ret detaljeret om nogle tegn på dommedag (..) Et af tegnene er, at vin og alle former for beruselsesmidler vil blive indtaget i store mængder og illegitime seksuelle forhold vil blive udbredt. Også antallet af jordskælv vil stige, og der vil være en stigning i blodsudgydelser", siger han.
Egentligt lyder det som om, imam Pedersen selv har fyldt sig med beruselsesmidler før han kom med ovenstående erklæring.

Etiketter: ,


søndag, januar 21

Dommedag nu!

Hæ, der er tilsyneladende ingen ende på alle de ulykker Den Globale Opvarmning vil medføre/har medført. Heldigvis har den gode mand på Number watch påtaget sig det hårde, men utvivlsomt fornøjelige arbejde med at samle alle dommedagsprofetierne.

(HT: Tim Blair)

Etiketter:


torsdag, januar 18

BZ-hetz mod københavnsk politiker

En af de charmerende indvånere i det såkaldte Ungdomshus på Jagtvej har lavet en video, der med billedmanipulation og andre effekter fremstiller Holger Sørensen, konservativ kredsformand i Kgs. Enghave som nazist, og lagt den på YouTube. (8:05) Det skriver Jyllands-Posten i dag.

Hvad er så denne Holger Sørensens - som indtil i dag var mig ganske ukendt - brøde? Jo, han startede for nogle uger siden en underskriftsindsamling mod "Ungeren". Og så er man naturligvis lovligt vildt for enhver galning og moonbat. Holger Sørensen har anmeldt sagen til politiet, skriver JP:

"Det er syge mennesker, der laver sådan noget svineri. Jeg er ikke sart, men jeg vil ikke fremstilles som nazist"

"Nazister er i min optik en flok tosser, som aldrig må få magt som de har agt. Blot fordi jeg ikke er enig med den ekstreme venstrefløj, så skal de ikke have lov til at slippe af sted med deres svinske propaganda.

"Derfor har jeg valgt at politianmelde denne video. Det er på tide, at der er nogen som trækker en streg en sandet i stedet for at stikke hovedet i sandet," siger Holger Sørensen.

Videoen er lavet af en personage, der kalder sig "Sortkapel" og har i øvrigt også været efter Bent Jensen. Denne "Sortkapel" har tilsyneladende nazier på hjernen.

Well, "Sortkapel", din aktion, som du utvivlsomt selv kalder det har netop givet en ekstra underskrift til Holger Sørensens samling. Personligt har jeg altid været skeptisk overfor net-underskrifter, men i denne sag er jeg villig til at gøre en undtagelse. Andre kan jo overveje at gøre det samme, om de ikke allerede har gjort det ved at klikke her.

Etiketter: ,


fredag, januar 5

Ungdomshuset raser over ja til nedrivning...

... bekendtgør Ritzau gennem Politiken.

Ifølge de unge toner politikerne nu rent flag og stiller sig bag Faderhuset i kampen for at lukke Ungdomshuset en gang for alle. Og det vækker vrede.

»Vi kan overhovedet ikke se logikken i, at Faderhuset skal have lov til at smadre og træde på alt det, som vi har bygget op. Hvorfor skal vi forlade huset, så andre kan lave et hul i jorden?«, siger Jan, der er med i Ungdomshuset pressegruppe, til Ritzau.
Måske fordi huset i forvejen er et hul i jorden? Dog har "Jan" et alternativ:
Han mener, politikerne i stedet skulle bruge lejligheden til at tilbyde frikirken en anden tom byggegrund.
Genialt. Københavns hårdt prøvede skatteydere skal altså yderligere til lommerne for at tilfredsstille "de unge".
[I] Ungdomshuset er der ikke meget tiltro til, at politikerne reelt ønsker en løsning.

»Ritt har ikke engang stillet sig bag idéen om et andet Ungdomshus. Alt det vrøvl politikerne har lukket ud, har gjort situationen så ekstremt tåbelig, at jeg tror, mange unge nu en gang for alle har mistet tilliden til politikerne«, siger Jan.
Nu foreslog Ritt Bjerregaard jo bl.a. at Ungeren kunne flytte ud på Christiania, et forslag som christianitterne som bekendt sagde tak, men nej tak til. De har jo også i forvejen rigeligt at slås med derude.

En anden mulighed kunne have været, at "de unge" selv havde købt huset. Hvis man antager, at der i gennemsnit har været et par hundrede brugere af huset siden 1982 og disse hver især havde lagt et par hundrede kroner i en fælles pulje ville de have haft over otte millioner kroner i sparegrisen i år 2000, da huset blev solgt. Mon ikke det ville have været rigeligt til at købe hytten, der i dag har en værdi på omkring 3,5 millioner?

Men selvfølgelig, det ville jo kræve, at "de unge" havde påtaget sig et ansvar og en evne til at tænke fremad, et koncept der dog synes ganske hinsides deres fatteevne.

Etiketter: ,


onsdag, januar 3

Rothstein: Jeg har ret selv om jeg tog fejl

Foranlediget af en leder i J-P har Klaus Rothstein i dagens avis en kommentar.

Mange husker sikkert de smørede smil da Rothstein havde et længere indlæg i Weekendavisen om de gentagne forsøg på at brandbombe Islamisk Trossamfunds moske i København for et par måneder siden. Klaus Rothstein angreb Dansk Folkeparti for at være den egentlige bagmand bag angrebene qua partiets racistiske tale og meninger. Avisen med denne opsang kom på gaden blot timer før politiet kunne anholde en sindsforvirret iraner for at stå bag.

Først et par ord fra den oprindelige artikel, taget fra Uriaspostens fortrinlige kommentar dengang:

Det kan meget vel være, at disse gerningsmænd - som chefkriminalinspektøren kalder »tarvelige« - opfatter sig selv som en slags frihedskæmpere, der skal befri Danmark og den kristne kultur fra den muslimske svøbe. De kæmper derfor deres nationale (og kristne?) kamp ved at anstifte brand og frygt, og man kan næsten se for sig, hvordan de slår sig selv for brystet, sætter Holger Danske-klistermærker på lygtepælene, hører white pride musik og skriver manende ord på Dansk Fronts hjemmeside, mens sydstatsflaget pryder væggen over sofaen.

Sagen er jo, at Dansk Folkeparti gennem årene har været stærkt medvirkende til at skabe en følelse af retfærdighed i brandstifternes formørkede hjerner. Jeg mener: Når Søren Krarup f.eks. kan sige, at islam »rent logisk fører til et altædende had og en uhyggelig trang til at udrydde andre mennesker«, så må attentatmændene vel anse deres handling for at være et legitimt nationalt selvforsvar.
Det var jo stærke ord i november, men Klaus Rothstein fortryder skam ikke noget. Fra dagens artikel:
Jeg skrev en kommentar i Weekendavisen om brandstiftelserne mod Islamisk Trossamfund, og jeg rettede et angreb mod Dansk Folkeparti, som, mener jeg, fører en retorisk kamp, der for en selvtægtsmand sagtens kan fungere som en moralsk retfærdiggørelse af vold og hærværk.

Jeg tog udgangspunkt i chefkriminalinspektør Per Larsen, der havde karakteriseret ildspåsættelserne som racistisk kriminalitet, og da det viser sig, at gerningsmændene ikke er racister, men en sindsforvirret iransk flygtning, kan man roligt sige, at både politiet og jeg tog fejl. Det har jeg naturligvis undskyldt for prompte.

Men! Jeg har hele tiden fastholdt min principielle kritik, selv om jeg tog fejl i den konkrete sag. Det er jeg så også blevet kritiseret for, idet man ikke kan give en halv undskyldning.

Næ, måske ikke. Men når nu min principielle kritik er relevant, så fastholder jeg. Jeg anser det for givet, at voldelige racister er politisk knyttet til Dansk Folkeparti mere end til noget andet parti. Jeg anser det for givet, at Dansk Folkeparti udtrykker det med ord, som uartikulerede slagsbrødre udtrykker med vold.

Se bare Ekstra Bladets artikel 17/12, hvor en erklæret racist fra det voldelige miljø omkring hooligangruppen White Pride og Dansk Front fortæller, at han stemmer på Dansk Folkeparti. Ja, hvem ellers?
Så en voldsmand bliver citeret for, at han stemmer på DF. Men stemmer alle hooligans på DF? Eller skal det betyde, at alle DF's vælgere er potentielle fodboldbøller? Hvad med de autonome, der med jævne mellemrum river Nørrebrogade op med rode. Er de en del af Pia K's sturmabteilung?

Eller mener Rothstein, at det kun er racister, der lytter til retorikken, der udgår fra DF? Jonni Hansen og hans hird i Greve? Stemmer de mon en bloc på DF? For ikke at tale om de 2.g'ere, der bombarderer udrykningskøretøjer med brosten, begår massevoldtægt på "danske ludere" eller opfordrer til mord på jøder. Gør de det, mens de såre poetisk synger I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!


Mange spørgsmål, men Rothstein har kun ét svar:
Det var ikke hvide, racistiske gerningsmænd. Men tænk nu for nu at blive i tankeeksperimenternes verden hvis den psykisk syge iraner, som blev anholdt for brandstiftelsen, var påvirket af den anti-muslimske retorik, som udgår fra Dansk Folkeparti (det skulle være unødvendigt at komme med citateksempler)? Tænk nu hvis han som flygtning er et offer for islamisk undertrykkelse, tortur m.m. Han har personligt gode grunde til at hade islam og islamisme mere end noget andet, og når han så hører f.eks. Søren Krarup advare om, at muslimerne er ude på at erobre Vesten, ja så reagerer han på sin egen irrationelle og kriminelle måde.
Interessant tankeeksperiment. En psykisk syg muslim hører Søren Krarup tale om muslimer og derfor sætter muslimen ild på en moske. That makes sense.
Men selvfølgelig, når man er så overbevist om, at man sidder inde med sandheden, så kan et hvilket som helst argument bruges, misbruges og bøjes til det passer ind i éns verdensbillede.

Update: Måske burde jeg lige gøre det klart, at jeg intet har med Dansk Folkeparti at gøre. Jeg stemmer ikke på dem, har aldrig gjort det og kunne end ikke i beruset tilstand finde på at gøre det. Faktisk tror jeg ikke engang, at jeg kender nogen, der stemmer på DF. Men derfra og så til, som Klaus Rothstein gør det at se DF som roden til alt ondt er der trods alt et stykke vej.

Etiketter: , ,


This page is powered by Blogger. Isn't yours?