onsdag, november 21

Bush benåder kalkun...

... lyder den lettere hånlige overskrift på JP-tv.
Den gode gamle Bush Bashing, nu også på Jyllands-Posten.
Bush kom med en lidt særpræget meddelelse foran Det Hvide Hus,
lyder det videre.De små antydninger all adds up.
Javist, Bush er en original, som kan finde på hvad som helst, det ved vi jo alle sammen. Selv det at bruge sin præsidentielle magt på at beskæftige sig med fjerkræ, kan fæhovedet finde på!

Hvad der tilsyneladende er gået ganske hen over hovedet på JP's redaktører er, at det at benåde en kalkun før Thanksgiving er en tradition, der kan spores helt tilbage til Abraham Lincoln. Det er et lille stunt før det store masseslagteri af millioner af kalkuner, der efterfølgende bliver fortæret på en af amerikanernes vigtigste mærkedage.



Men i det mindste kan ingen denne gang beskylde Bush for at have benådet en kalkun lavet af plastik.

Happy Thanksgiving!

Etiketter: ,


mandag, november 19

Isbjørne skaber frygt

Hvad er den nu af? Her gik vi lige og troede, at isbjørne druknede i hobetal fordi Vestens grådige og materialistiske livsstil får polerisen til at smelte? Og så viser det sig, at i stedet for at drive rundt i det varme vand, så gør de gaderne usikre i Grønland:
To isbjørne har de seneste dage skræmt indbyggerne i den grønlandske by Illoqqortoormiut og i bygden Kap Tobin, oplyser Grønlands Radioavis, KNR

En af isbjørnene er set kun 500 meter fra Illoqqortoormiut og den anden inde i bygden Kap Tobin.

Kvoten for at skyde isbjørne i området er opbrugt, men stationsleder ved politiet i Illoqqortoormiut, Michael Poulsen, har fået dispensation til at nedlægge de to isbjørne, hvis de fortsat skræmmer indbyggerne.




Nu vi taler om smeltende is, så har The Dissident Frogman gjort det igen. Manden er et geni! Folk har forhåbentligt set denne video af mesteren?

Etiketter:


søndag, november 4

Man sku' tro det er Løwn, Løwn...

... men det er det altså ikke.
Denne beskedne blog har - foruden adskillige andre - linket til Venstres Ungdoms herlige udstilling af Villy Søvndals fantastiske løgnehistorie om de 20 plejehjemsbesøg, som de havde lagt op på Youtube.

Men ak, den er pillet ned igen, fordi TV2 mente, at de havde ophavsret til klippet, hvor Villy "Løwndal" bliver konfronteret med, at han har løjet for åben skærm, endda i en partilederrunde i starten af valgkampen.



Nu skal jeg ikke beskylde TV2 for en politisk bias, men det er alligevel trist, at man ikke kan bruge et 20 sekunders klip - som ikke er manipulerende på nogen måde - (i modsætning til Søvndals lemfældige omgang med sandheden) til en morsom satire.

TV2's chefer og deres advokater må i sandhed drage et lettelsens suk når de kommer hjem og endelig kan tage skoene af.

Heldigvis viser Villy sig som en mand af format:
Det er uhørt at kvæle demokratiet på den måde, siger SF's formand.
... Nej vent, Det var i en anden sag den Kære Leder udtalte sig. Undskyld. Min fejl.

VU's forklaring kan læses her.

Etiketter: ,


torsdag, november 1

Khader og ytringsfrihed

Omnial har en god vinkel, der som han selv gør opmærksom på ikke har fået særlig meget opmærksomhed i debatten.

En enkelt appetizer:
Det er selvfølgelig i orden, at han gør det klart over for Se & Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup, at han mener, artiklens oplysninger er forkerte, og at historien derfor ikke burde trykkes. Det er derimod ikke acceptabelt, når han for åben skærm kræver Qvortrup fyret fra sit job som kommentator i DR2’s populære program, Jersild & Spin.

Men spild ikke tiden her, il over til Omnial og læs det hele.

Etiketter: , ,


Hvad lyver han ellers om?

Pragtfuld lille video om Villy Søvndals - skal vi kalde det alternative - omgang med sandheden:



(H/T Snaphanen>)

Nu venter vi kun på Villys fortælling om, at han personligt har besøgt Fort Brag under den grønlandske indlandsis...

Etiketter: ,


This page is powered by Blogger. Isn't yours?