fredag, januar 18

U-landsbistand virker fordi...

... fordi ... fordi ... Det skal den bare!

Efter forskeren Martin Paldam har fremsat den kætterske dokumentation for, at Ulandsbistand ikke har nogen effekt har det ikke skortet på forargede reaktioner fra Godme-industrien.

Således har to forskere ansat ved DIIS, Julie Kock og Neil Webster, henholdsvis projektforsker og seniorforsker, som de præsenterer sig selv i den trykte udgave, et indlæg i torsdagens JP.
Martin Paldam plæderer for mindre bistand og mere handel og mener, at Danmark bør gå tilbage til tidligere tiders støtte til konkrete projekter såsom veje og fabrikker i stedet for mere ”luftige områder” som ligestilling og god regeringsførelse. Disse konklusioner drager han på baggrund af statistiske analyser, der viser en manglende sammenhæng mellem bistand på den ene side og økonomisk vækst, demokratisk udvikling og lav korruption på den anden side.

Men kan man forvente sådanne sammenhænge?
Øh, ja!? Det er vel derfor alene Danmark hælder 14 milliarder skattekroner i u-landsbistand hvert år. Det er vel ikke for meget forlangt, at der skal kunne vises et resultat i den ende.
For det første er det værd at hæfte sig ved, at andre forskere er kommet til stik modsatte resultater ved blot at bruge andre metoder og data. Paldams konklusioner står ikke uimodsagt.
Hvis jeg blot brugte andre metoder og data end NASA ville jeg kunne sandsynligøre, at månen er lavet af grøn ost.
For det andet er Paldams analyser for snævre til at kunne bære de konklusioner, han drager.
Så fik vi dét på plads!
I gennemsnit modtager hver person i et lavindkomstland 14 dollars pr. år.

Det er selvsagt ikke ret meget og slet ikke nok til at have en afgørende betydning for overordnede forhold som økonomisk vækst og demokratisk udvikling. Andre faktorer spiller ind, herunder internationale handelsbarrierer, lokale decentraliseringsstrukturer og graden af social ulighed.

Lavindkomstland? Er det den nyeste PC betegnelse for det, der i gamle dage blev kaldt underudviklede lande? Hvis 14 dollars pr. hoved ikke er nok, hvad er så nok? Det dobbelte? Det ti-dobbelte?
Dansk bistand fokuserer på bekæmpelse af fattigdom i erkendelse af, at vækst i sig selv ikke udrydder fattigdom pr. automatik og fik for nylig rosende ord for dette arbejde af OECD. Men dansk bistand er ikke uden problemer og kan forbedres, og i disse tider debatteres dette emne flittigt.
... ikke uden problemer. Øjensynligt også uden virkning.
De færreste, der arbejder med udviklingsbistand, vil dog mene, at vi skal tilbage til en ensidig fokus på beton-projekter, som Paldam plæderer for.

Dels fordi vi fra dansk side er meget bedre til det, vi har specialiseret os i såsom god regeringsførelse, menneskerettigheder, uddannelse og miljø, og dels fordi bistandens ypperligste formål er at styrke udviklingslandenes egen kapacitet til at skabe en bæredygtig fremtid med både vækst, velfærd og retfærdighed.
Med andre ord, bistanden virker fordi målet for den er prisværdigt. Kan hænde man skulle bruge det argument over for sin arbejdsgiver. Du skal give mig mere i løn fordi mit ypperste mål er at blive rig. Jeg er ikke sikker på, at bossen vil tage dén for gode varer.

180grader har klummeskriveren Torben Mark Pedersen et glimrende forslag: Giv de 14 milliarder i skattelettelser og lad folk selv bestemme hvilke af de myriader af NGO'er og hjælpeorganisationer, landet er plastret til med, de vil donere penge til.

Kunne være interessant at se, hvilke veldædige foreninger eksempelvis fistelstemmen fra De Radikale vil donere én procent af sin bruttoindkomst til. Hans egne penge for en gangs skyld.

Etiketter: ,


This page is powered by Blogger. Isn't yours?