Denne beskedne blog har - foruden adskillige andre - linket til Venstres Ungdoms herlige udstilling af Villy Søvndals fantastiske løgnehistorie om de 20 plejehjemsbesøg, som de havde lagt op på Youtube.
Men ak, den er pillet ned igen, fordi TV2 mente, at de havde ophavsret til klippet, hvor Villy "Løwndal" bliver konfronteret med, at han har løjet for åben skærm, endda i en partilederrunde i starten af valgkampen.
Nu skal jeg ikke beskylde TV2 for en politisk bias, men det er alligevel trist, at man ikke kan bruge et 20 sekunders klip - som ikke er manipulerende på nogen måde - (i modsætning til Søvndals lemfældige omgang med sandheden) til en morsom satire.
TV2's chefer og deres advokater må i sandhed drage et lettelsens suk når de kommer hjem og endelig kan tage skoene af.
Heldigvis viser Villy sig som en mand af format:
Det er uhørt at kvæle demokratiet på den måde, siger SF's formand.... Nej vent, Det var i en anden sag den Kære Leder udtalte sig. Undskyld. Min fejl.
VU's forklaring kan læses her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar