Global Opvarmning dræber Nessie

Ak og ve. Måske skulle vi have lyttet til Al Gore mens tid var. Det er hvert fald for sent for Loch Ness-uhyret, som tilsyneladende er blevet et uskyldigt offer for vores overforbrug af firhjulstrækkere og b-mærkede køleskabe.
Fra Daily Record:

LEGENDARY Nessie hunter Robert Rines is giving up his search for the monster after 37 years.

The 85-year-old American will make one last trip in a bid to find the elusive beast.

After almost four decades of fruitless expeditions, he admitted: "Unfortunately, I'm running out of age."

Despite having hundreds of sonar contacts over the years, the trail has since gone cold and Rines believes that Nessie may be dead, a victim of global warming.

På den anden side, så skal døden jo have en årsag.

I udkikstønden

Fremragende kronik i J-P af Søren Krarup. Her nogle (indrømmet, temmeligt lange) snips:

Og jeg kom i det lyriske hjørne og sammenlignede lovgivningen [om tildeling af dansk statsborgerskab red.] med en atlanterhavsdamper, der er uendeligt længe om at vende skibet. Vi lægger roret hårdt om, men virkningen viser sig først længe efter. Det går meget, meget langsomt med at dreje stævnen. Og jeg blev endnu mere lyrisk og begyndte at tale i konkrete billeder. »Vi føler os stående på en atlanterhavsdamper, der er uendeligt længe om at vende. Det svarer for så vidt til ”Titanic” i april 1912, der fik øje på et isbjerg, men som ikke var i stand til at dreje kæmpedamperen fri af isbjerget. Som bekendt endte det med ”Titanic”s forlis. Vi vil ikke være så dramatiske, at vi vil presse billedet i alle detaljer, men somme tider kan vi føle os som udkigsmændene på ”Titanic”, der hjælpeløse så isbjerget komme nærmere og nærmere.«

Disse var ordene. Jeg mener hvert eneste af dem, men derfor kan man jo godt somme tider føle, at den billeddannende evne har fået lovligt megen plads. ”Titanic” i 1912 og folketingssalen i januar 2008 har måske begrænset forbindelse med hinanden. Jeg satte mig ned og belavede mig på en mere prosaisk virkelighed end Atlanterhavet i april 1912.



Men som jeg overvejede mine ord og lyttede til debatten, fik jeg fornemmelsen af, at jeg havde mere ret end jeg selv ville indrømme. Dette billede med atlanterhavsdamperen, der sejler sin undergang i møde, fordi den alt for sent bliver klar over Atlanterhavets virkelighed og isbjergenes eksistens - er den egentlig ikke et kun alt for rammende billede på Europas og dermed også Danmarks situation. Den truende fare, som med hvert sekund vokser sig større. Og de sløve styrmænd, der beroliger sig selv med, at det går nok ikke så galt og kæmpeskibet er sikkert og synkefrit. Indfødsretten er jo kun en del af problemet. Grundlæggende handler det om, at Europa og dermed også Danmark i disse årtier oplever en indstrømning fra den tredje verden, som truer vores eksistens og identitet. Mere end 30 mio. muslimer er strømmet ind i Vesteuropa - og islam har historien igennem spillet isbjergets rolle i forhold til kristenheden og de vestlige samfund. Det er ikke det spejlglatte hav, der ligger forude. Der er kun alt for stor fare for konfrontation og sammenstød.

Islam er jo grundlæggende uforeneligt med de sekulære vestlige samfund, der bygger på kristendommens adskillelse af religion og politik, af Guds og kejserens rige. Det ved enhver, der har et nødtørftigt kendskab til verdenshistorie og kirkehistorie. Fortiden fortæller igen og igen derom. Det var kun med opbydelse af de yderste kræfter, at Vesten afslog islams stormløb i 732, i 1529 og i 1683. Da var Vesteuropas skæbne på vippen. Da kunne Vesteuropa være gået til grunde i islamiseringens hav. De korstog i middelalderen, der nu bagtales af historikere og forfattere i både øst og vest, var jo ikke andet end et vesteuropæisk selvforsvar, fremkaldt af det islamiske stormløb mod Europa - det, der endte med Konstantinopels og dermed Lilleasiens undergang i 1453. Hvis ikke korstogene havde standset stormløbet og drevet islam tilbage over et par århundreder, havde vi formentlig ikke overlevet.



Derfor er det nødvendigt, at Europa selv ser situationen i øjnene og tager sine nødvendige forholdsregler. Derfor må Europa være ansvarlig for sin egen skæbne og holde et grundigt udkig efter isbjergene forude. EU's modvilje mod at understrege kristendommen som Europas åndelige grundlag er i så henseende afslørende. EU er døv og blind for den truende virkelighed. Man sover i udkigstønden. Man ser ikke andet end det spejlblanke hav.

Således sejler vi imod noget, der kan ligne en Untergang des Abendlandes. I 1922, da Oswald Spengler afsluttede sit historiefilosofiske storværk, var den europæiske stemning modtagelig for perspektivet. Vestens undergang var kun alt for synlig og mulig efter fire års ødelæggende krig, i hvilken de europæiske stormagter havde dræbt millioner af sine indbyggere og lagt sine byer og landskaber i ruiner. Før krigen havde Europa været verdens herre. I 1918 havde Vesterlandet oprevet sig selv. Og så gik det så sørgeligt, at den tåbelige og uretfærdige fred i Versailles, som ville svinebinde Tyskland for al fremtid, kaldte en tysk hævnfølelse frem, som Hitler kunne udnytte til sin voldtægt af først Tyskland, siden det europæiske kontinent, og i 1945 var ødelæggelsen fuldbyrdet. Det er denne ødelæggelse af Abendland'et, vi er efterkommere af. Det er den, der har kaldt EU frem, hvad der kun betyder en yderligere ødelæggelse af Europa, idet EU vil udslette den europæiske virkelighed, som er nationernes Europa, til fordel for en overnational union, der kun betyder en yderligere ødelæggelse og fremmedgørelse af det europæiske hus. Fraser og hule proklamationer. Helliggørelse af en humanistisk, ideologisk lighed, som er ensbetydende med en udslettelse af den åndelige arv, der er Europas forudsætning.

Men der er mere end 30 mio. muslimer i Vesteuropa i dag, og indstrømningen fortsætter - i Danmark med begrænset hast, men i det øvrige Europa uden afgørende begrænsning. Og EU er kun forarget over et Danmark, der søger at se virkeligheden i øjnene. For EU gælder det, at i denne skov er der slet ingen røvere og på dette hav findes slet ingen isbjerge. EU bidrager til Untergang des Abendlandes. EU vil spille humanistisk underholdningsmusik, når katastrofen indtræffer.

Kommentarer er vist unødvendige. Skade kun, at ikke flere råber op.

Multikultur i islamistisk forståelse

Meget tankevækkende interview på Front Page Magazine af ex-muslimen Abul Kasem.

Emnet er den stadigt mere omsiggribende islamisering af Vesten, godt hjulpet af vore egne politikere og medier. Det er egentligt ikke fordi Kasem siger noget nyt, men han stiller tingene op i en logisk rækkefølge og påviser det målbevidste angreb, vi er udsat for i disse år.

Et par snips:

Many western governments have a lofty ideal—to create a society, where people of different race, religion, culture, and tradition live together in peace and harmony, without losing their root identity. [...] Happily adopting this Kafir (Islamic term for non-Muslim) multiculturalism, many migrants have successfully integrated with the host nation. This has enhanced their life style, quality of living, and a good perception of human bondage. They are pleased to practice their respective religions with full freedom, and maintain their tradition and culture without encroaching on others’ freedom to do so. There is, however, one exception—Islam. Islam is at odds with this Kafir Multiculturalism, even though Muslims use this policy to their advantage.
[...]
We must comprehend that the Islamists have a totally different idea of multiculturalism. The foundation of Islamic Multiculturalism is solidly based on the supremacy of Islam, primacy of the Arabs, and the global Islamic Ummah. They find the western concept of multiculturalism too easy to use to their advantage.

The Qur’an makes it very clear that Allah is the owner of infidel lands. This is non-negotiable. Here are a few sample verses:

Allah gradually reduces the land controlled by the unbelievers... 21.44

This means the victory of Islam by expropriating and usurping the land of unbelievers.
[...]
Allah grabs the land of the unbelievers…28:58

Allah promises believers His sovereignty on earth. He will establish the authority of His chosen religion (Islam)…24:55

Explained by ibn Kathir, this means Allah has made Muslims the leaders and rulers of mankind through whom He would reform the world and to whom people would submit, so that they would have in exchange a safe security after their fear. Here is another verse:

Sovereignty belongs to Allah (the basis of an Islamic state). He forgives whom He wills and punishes whom He wills...48:14

Islamic religious freedom means the right to terrorize the Kafirs.
[...]
From Canada, to Britain, to Australia, the USA, France, the Netherlands, Denmark, and in virtually every infidel land, Islamists are pursuing their agenda doggedly. What they might not achieve through Islamic terrorism, they will accomplish through political lobbying. This is far more dangerous than Islamic terrorism.
[...]
The believers must make war on unbelievers and hypocrites and show firmness…9:73

On the plain language description of this verse, ibn Kathir writes that Allah has commanded the Muslims to fight with sword the disbelievers, to strive against the hypocrites with tongue and has annulled lenient treatment of them. Perform with sword jihad against the disbelievers, and be harsh with the hypocrites with words. This means establishing Islamic penal laws, i.e. Sharia laws against them.

This is Islamic Multiculturalism in action—in full nakedness. This verse says that Muslims should use terror to force Islam on infidels; where that is not possible, use tongue (that is lobbying) to implement the Sharia laws. What a great idea, come to think of it. In one front, the Islamist terrorists are working to cast terror in the minds of the unbelievers, at the same time the so called moderate Islamist are joining the ‘dialogue’ sessions with the infidels, and submitting their demands. The message is so loud and clear—‘if you do not accept our demand peacefully, we will invite the terrorists to get what we do not acquire through negotiation.’ This is such a simple but a powerful strategy of blackmail, if only the infidel PC politicians had read and comprehended the above verse. The Islamic Multiculturalism strategy is there, in the Qur'an, fully written, if only the Kafir policy makers take the time to read the Qur'an.
[...]
The believers (Muslims) must make war on infidels around (close neighbours) them and let the infidels find firmness in them…9:123

The above verse says it all — Muslims can never be friends of non-Muslims; it is just impossible. Islamic Multiculturalism can never accept Kafir Multiculturalism. This explains why it is just not possible to integrate the Islamists in a multicultural society, such as Australia, Canada, the USA, and UK. The Qur'an does not allow the Muslims to integrate with the non Muslims. Those Muslims who do integrate are simply violating the Qur’an; they are not Muslims in any sense of it. The Qur'an even calls such Muslims as unbelievers and Allah has reserved a painful punishment for them.

Efter denne fortrøstningsfulde gennemgang, fortsætter Abul Kasim med at tale om den såkaldte jizia, den særlige skat som jøder og kristne skal betale, hvis de bor i et muslimsk domineret område.

The Qur'an (9:23) commands the Islamic rulers to impose jizya tax on the non-Muslims. Islamist apologists residing in infidel lands often justify this poll tax as a revenue measure in conformity with the zakat for the Muslims. The Qur'an’s says this punitive tax system is to humiliate the non Muslims and not to raise revenue only.

We might think this jizya is simply not possible in today’s world.

But hang on. The Islamists are not that stupid. They extract jizya from the Kafirs in many other ways. This insidious coercive method of raising jizya money need not be only in cash. The manipulative measures may be: forcing infidel governments to offer concessions for the Muslims in jobs, scholarships, financial aid exclusively reserved for the unemployed Muslim youths, reserving real estates in educational institutions, factories and offices for the Muslims to offer prayer, the time lost in such prayers, the reservation of swimming pools, fitness centers, special provisions for Muslims during Ramadan fasting, entertainment centers just to cater for sex-segregated Islamic community, and so on.

Hertil kan vel også regnes bistandshjælp, børnechecks, boligstøtte etc. etc.

Abul Kasem slutter med at skære tingene ud i pap:

Islamic terrorism is not the problem. The problem is Islam, in the guise of Islamic Multiculturalism. Terrorism is just a tool to advance Islamic hegemony, so is Islamic Multiculturalism—it is just another tool to force Islam on entire humanity. It is a tool for endless jihad.