fredag, august 21

Hate-crime i Rønne

Politiet på Bornholm har med stor succes optrævlet en gruelig sag om racisme og hadefuld tale. Og nej, der er ikke tale om Hizb ut-Tahrir eller Stenings-Pedersen. Skatteydernes penge er gået til at frelse nationen for noget langt mere alvorligt end opfordringer til at myrde jøder og stene utro kvinder. For Herregud, den slags er jo rene bagateller.

Nej, i stedet har man valgt at tiltale en 15-årig dreng for racisme, idet den langlemmede lømmel har formastet sig til at lave løbesedler med overskifter som:
- Danmark skal blive et muslimsk land?

- Danmark vågn op

"Ja til et islamfrit land", og "Send perlerne hjem"

I teksten skrev drengen eksempelvis, at muslimer "prædiker om at give afkald på al vores frihed", og at de fremmede "hærger byerne med bander og narko".
Uha, i sandhed godt, at vore ordenshåndhævere er på stikkerne.

Og som det ikke er nok, så ses det heldigvis som en skærpende omstændighed, at den uvorne unge har haft den frækhed at bruge sin skoles kopimaskine til at udbrede sine hadefulde udfald:
Den 15-årige er også anklaget for den 13. marts på en skole i Rønne at have kopieret materialerne for at hænge dem op på offentlige steder i Rønne og uddele dem til folk på gaden.
Tænk hvis han havde brugt sine forældres printer at mangfoldiggøre sine manifester. Så ville hele familien formentlig kunne se frem til lidt kvalitetstid i brummen:
Anklagemyndigheden kræver, at drengen bliver idømt en frihedsstraf, oplyser chefanklager Bendte Pedersen Lund.
Lad os prise os lykkelige over, at vi lever i et samfund, hvor der ikke er større problemer end at unge knægte i konfirmations-alderen deler løbesedler ud på gaden i Rønne.


Islamofobi-fri zone!

Ingen kommentarer: