mandag, oktober 26

Labre larver - Få dem i Paradis



"Islam respekterer kvinder!" er et udtryk, man ofte hører om denne fredens religion. Og ganske ofte fra den kvindelige del af bevægelsen.

Her er hvad en højtstående lærd inden for islam, en vis Muhammad Saalih Al-Munajid, har at sige om det respekterede køn:
Kvinderne af denne verden lider – dag og nat – af menstruation, af blodtab 40 dage efter børnefødsler, af vaginal blødning og af sygdomme

Pu-ha! Hvorfor har Allah dog belemret menneskeheden med en sådan skabning. Af én eller anden grund glemmer sheiken at fortælle, at alle kvinder også har store røve, uanset hvilke bukser de skruer sig ned i, men det kan naturligvis være redigeret ud.

Men heldigvis vil disse, for vi mænd så bedrøvelige tilstande blive væsentligt forbedret når først man har sprængt sig selv i luften og er havnet bag perleporten:

Allah sagde, at de sortøjede jomfruer er smukke, hvide, unge kvinder, hvis hud er så delikat og lys, at det skaber forvirring. Allah sagde, at de er som gemte perler. De har åbne øjne, og de er ikke blevet rørt af nogen mand eller ånd. De er jomfruer, som længes efter deres ægtemænd.

Paradisets kvinder er rene, menstruationsfrie - uden fæces, urin, slim, børn. (...) I deres karakter er de ikke jaloux, hadefulde eller vrede. De er ikke grådige (...)."

Ifølge sheiken lever kvinderne i Paradis kun for deres mænd.

"De må ikke forlade deres telte, de bliver holdt inde for (at være der for) deres mænd. Der er ikke noget med at gå ud. Når han kommer hjem – er de der. Det findes ikke i Paradis, at en mand kommer hjem og ikke kan finde sin hustru. ( . . .) Profeten Muhammed sagde, at i Paradis vil en mand få styrken af 100 mænd, når det handler om at spise, drikke, passion og sex," siger sheiken i interviewet.

Hmm. Og man får også lov til at drikke? Det er lige før man(d) får lyst til konvertere hvis alt dette ellers står til troende.

På den anden side, hvad skal man med sprut og kvinder hvis man ikke også kan få lov til at læse Mickey Mouse i en ledig stund.




Som et andet tegneserie-ikon ville sige: De er skøre de imamer!

Ingen kommentarer: