mandag, juni 25

Free Rudy

Anders Lund Madsen har et fortræffeligt indlæg i Jyllands-Posten. (H/T: Raapil)
I Operation X er tilværelsen nådigt kogt ned til en slags fond af skurke og helte, og så er der nogle ofre, som det er synd for. Det er som regel dyr eller folk, der tror på kuponhæfter, men de spiller under alle omstændigheder biroller i forhold til de egentlige hovedpersoner, som er helten Morten Spiegelhauer og en palet af ærkefjender, der vil retfærdigheden til livs på forskellige måder.

Klamme Rudy blev til en ærkefjende på TV 2, fordi han var liderlig. Og fordi han ikke kunne nære sig for at prale om det til Operation X. Udsendelsen var ganske vist pakket ind i kilovis af hentydninger om misbrug og børnelokkeri og ulovlige pornofilm i Cannes, men det var kun lummer fjernsynsluft.

For i virkeligheden havde han ikke gjort noget ulovligt, før Operation X kom ind i billedet. Da Rudy Frederiksen blev dømt i mandags ved retten i Herning, fik han 30 dages fængsel, men det var for at sende ét utugtigt fotografi og seks utugtige filmklip af kvinder under 18 år til fyrene på Operation X. Og Rudy gjorde det, fordi fyrene fra Operation X narrede ham til at tro, at de var hans venner, hans fans, hans kolleger. Og Rudy ville så gerne imponere sine venner.

(...)
For hvor er alle ofrene, som Rudy angiveligt knuste? Hvor er de misbrugte kvinder, hvis skæbner fyrene fra Operation X har reddet fra afgrundens rand? Hvornår træder de frem fra skyggerne og retter deres anklagende fingre mod denne skurk?

(...)
Og jeg beder den mand, som aldrig har været liderlig, om at kaste den første sten, for de må da være derude. På Operation X har de i hvert fald aldrig så meget som leget med tanken om at bruge deres position i medierne til at score blondiner fra vestegnen inde på Jazzhouse. De har aldrig været liderlige. De har aldrig kedet sig. De har aldrig været svage i kødet.

Smukt sagt. Rudy Frederiksen er ikke pædofil, uanset hvor mange underskrifter, der bliver indsamlet. Han har haft sex med fuldt kønsmodne unge kvinder, som muligvis har været naive, men børn var de altså ikke. Han har optaget "utugtige" billeder og film, hvilket er ulovligt. Men loven blev lavet om så det skulle være lettere at se forskel på en pige under 15 og en over 18. Netop for at gøre det lettere for politiet at definere børneporno. (Hvordan poltiet så skal kunne skelne mellem en pige på 17 år og 11 måneder fra en pige på 18 år og en måned må man så spørge Lene Espersen om.)

Jeg havde selv den tvivlsomme fornøjelse at Morten Spiegelhauers hysteriske program og så intet andet end en opfordring til at lynche Rudy Frederiksen på et særdeles tyndt grundlag. TV2 sendte en undercover pige ind med skjult kamera og det hele, og på intet tidspunkt lagde Rudy skjul på sine hensigter: "Hvis du vil være med i en pornofilm sammen med med mig, så vil jeg sende dine modelbilleder videre." Sådan cirka. Og det sagde de unge kvinder ja til. Men det gør altså ikke Rudy til et pædofilt monster.

Personligt tror jeg Morten Spiegelhauer ganske enkelt er jaloux over, at Rudy - måske ikke uden grund - har scoret betydeligt bedre, end han selv har.




Men er det grund nok til at ødelægge en mands liv?

Træk de unge væk fra skidte miljøer - så de kan sprænge sig selv og andre i luften

Berlingskes afsløring af, at de langskæggede imamer nu har indgået en alliance med Hizb-ut-Tahrir er for så vidt ganske sigende. Maskerne er faldet, og lad os nu se, om ikke imamerne vil påstå, at de har en "modererende" indflydelse på fascisterne i Hizb - lidt ligesom Albert Speer mente at have en beroligende virkning på Hitler.

Men det kan altsammen være, hvad det være vil. Værre er denne udtalelse fra Stenings-Pedersen:
»Jeg vil på ingen måde afvise udspillet på forhånd. Vi skal ikke ignorere det faktum, at de har godt fat i mange unge mennesker og trækker mange af dem væk fra skidte miljøer
Og hvorfor skulle det være så slemt? Fordi det praktisk taget er et ordret citat fra denne artikel i Prospect Magazine. (Via Melanie Phillips)
Historien er skrevet af Shiv Malik, en freelance journalist, som blev hyret af BBC (så altså ikke nogen højreorienteret bias hér) til at researche hvordan Mohammad Sidique Khan kunne udvikle sig fra en ganske almindelig 2.g'er til sammen med tre kammerater at myrde 52 uskyldige mennesker 7/7 i Londons undergrundsbane. (Prospects artikel er lang, men fremragende. Absolut værd at læse. Beskriver hvordan Sidique Kanhn kom kløerne på Jihad-miljøet. Det var meningen, at reseachen skulle munde ud i en drama-dokumentar, men BBC slagtede i sidste ende ideen, fordi de mente manuskriptet var "anti-muslimsk"!)



Et centralt punkt i artiklen lyder:
Shiraz Maher, a Leeds recruiter for Hizb ut-Tahrir who has now left the organisation, told me that it was well known that there were jihadis in Beeston [pakistansk ghetto i Leeds, hvor Sidique voksede op]: "It's just that no one expected them to actually do anything."

When I asked Gultasab
[Sidique Khans storebror] why he didn't try to prevent his kid brother from going down the path of jihad, he gave a similar answer. No one had expected him to become a suicide bomber. Why would Sidique kill himself barely a year after his wife had given birth to a baby girl—on whom he apparently doted? This question was never really answered, but most people in Beeston were pleased that the kids were becoming more religious. "Better them being Wahhabi than on drugs," said Gultasab. "People appreciated the kids running a bookshop because they were peers to the younger generation—who were no longer listening to the elders." The elders thought that the kids would come back to their roots.

Vi stiller lige de to citater op mod hinanden:

Abdul Wahid Pedersen, Imam: "Vi skal ikke ignorere det faktum, at de [Hizb] har godt fat i mange unge mennesker og trækker mange af dem væk fra skidte miljøer."

Gultasab Khan, bror til selvmordsterrorist: "Better them being Wahhabi than on drugs."

Hvor Imamerne (inklusive pæredanske Pedersen) repræsenterer 1. generation af muslimske indvandrere og deres dødsdømte forsøg på at videreføre den hjemlige kultur i vesten, så har organisationer som Hizb-ut-tahrir godt fat i den rodløse unge generation. Deres ekstremt fundamentalistiske opfattelse af koranen og deres følelse af uendelig moralsk ophøjethed i forhold til de kuffar, de lever iblandt gør dem dødsensfarlige. Ikke, at jeg beskylder Hizb for at opfordre deres proselytter til at udføre selvmordsangreb, men det ekstreme muslimske miljø har fostret masser af terrorister rundt om i Europa.




Spørgsmålet er ikke om, men hvornår vi i Danmark oplever et lignende angreb, og at imamerne har taget imod Hizb's fremstrakte hånd gør kun risikoen større.

søndag, juni 24

Taliban bruger børnehavebørn som levende bomber



Nyeste djævelskab fra Fredens og Tolerancens Religion.
(Via LGF.)

The Guardian:
Children as young as six are being used by the Taliban in increasingly desperate suicide missions, coalition forces in Afghanistan claimed yesterday.
(...)
The boy had been ordered to target a check point in Miri, in the Andar district of Ghazni province.

"They placed explosives on a six-year-old boy and told him to walk up to the Afghan police or army and push the button," said Captain Michael Cormier, the company commander who intercepted the child, in a statement. "Fortunately, the boy did not understand and asked patrolling officers why he had this vest on."

Ikke, at det er noget nyt, at totalitære ideologier misbruger børn, men alligevel.



Islamisternes kynisme er ganske enkelt grænseløs. Fremover vil soldaterne være nødt til at være mistænksomme hver gang de ser et barn nærme sig, og det kan næsten ikke undgås, at en nervøs soldat skyder en purk, som blot ville tigge lidt chokolade.

Resultat: Stor opstandelse i pressen med deraf følgende opstandelse i diverse parlamenter. Herhjemme vil Villy Søvndal vil finde sin allermest gammel-testamentelige røst frem og forlange tropperne hjem.

Man bliver træt bare ved tanken!

Update: A propos selvmords-bombere: Berlingeren skriver:
Bortførere af BBC-journalist iklæder ham bombebælte

Den britiske BBC-journalist Alan Johnston er blevet vist i en ny video, der er lavet af hans bortførere i Gazastriben. I den nye video er Johnston iført en vest med sprængstof.

Disse tapre hellige krigere!

onsdag, juni 20

Socialdemokrat: Lenin-kritik er "liberalistisk"

I et læserbrev i Jyllandsposten forvarer socialdemokraten Ole Vagn Christensen nok engang Lenin og fremstiller ham som den rene englehvide uskyldighed. Anledningen er naturligvis, at han er blevet korrekset af andre for hans første læserbrev, hvor han fremstiller Lenin som en sand idealist og socialdemokrat, hvis livsværk beklageligvis blev ødelagt af Stalins despoti.



I dagens brev skriver han bl.a.:
DE liberalistiske kæmper har blæst til kamp mod mig, fordi jeg ikke som dem vil skrive historien om Lenin om (JP 12/6). De mener sammen med Erik Kulavig, at de med et brev af 11/8 fra 1918, hvor Lenin slog hårdt ned på oprørere som kulakkerne, at hermed lagde Lenin grunden til Stalins kollektivisering og udryddelse af kulakkerne efter 1927.
Brevet, som Ole Vagn henviser til, er Lenins berygtede hængnings-ordre, hvor han beordrede sine mest barske mænd til at hænge 100 kulakker og myrde gidsler. Så kunne folk lære det, ku' de. Men den slags detaljer gør ikke indtryk på Ole Vagn:
Jeg køber ikke det argument; dalevende C.L. Skjoldbo har beskrevet, at Lenin privatiserede landbruget og små næringsdrivende i slutningen af 1921 - hvorfor jeg betragter oprørerne fra kulakkerne på samme måde som det oprør, der er i Irak mod det bestående styre og lig det oprør, som var på fælleden, hvor mine ”forfædre” var datidens kulakker.

Milde Moster! Så ikke alene sidestiller han kulakkernes bondske modstand mod ganske gratis at aflevere frugten af deres arbejde til bolsjevikkerne med selvmord-bomberne i Bagdad, han sammenligner også sine egne politiske rødder med Al-Qaida!
Angående oprøret på fælleden vil jeg tro, at der ligger et brev til det daværende politi og militær fra magthaverne om, hvordan de skulle håndtere oprørerne; jeg har ikke læst, om det kostede nogen livet. Det, jeg har læst, er, at lederen af oprørerne blev landsforvist.
Det er lidt svært at vide, hvor man skal starte. Netop "Slaget (ikke 'oprøret'!) på Fælleden" står om noget centralt i det danske Socialdemokratis skabelsesmyte. Jeg anede ikke, at de strejkende murere og deres solidariske meddemonstranter kørte dynamit-læssede hestevogne ind på Grønttorvet og sprængte sig selv og så mange kvinder og børn som muligt i stumper og stykker for at understrege deres retfærdige krav.
I det mindste mindes jeg ikke at have hørt om det i skolen, omend jeg jo kan være blevet sat uden for døren, mens læreren redegjorde for dette specifikke nedslag i danmarkshistorien.
jeg vil tro, at der ligger et brev til det daværende politi og militær fra magthaverne om, hvordan de skulle håndtere oprørerne; jeg har ikke læst, om det kostede nogen livet
Det er da muligt, der ligger et brev et eller andet sted. Men det har ikke meget med sagen at gøre. Dengang var det helt almindeligt rundt om i Europa at sprede en menneskemasse ved at sende beredne soldater ind i mængden, dels ved skubbe med hestene, dels ved at uddele nogle rap med den flade side af sablen til de mere tungnemme. Det var jo før opfindelsen af tåregas & gummikugler & "Forældre mod Politivold" og den slags.
jeg har ikke læst, om det kostede nogen livet
Det har jeg heller ikke. Jeg har heller ikke læst, at 100 fagforeningsfolk over det ganske land blev beordret klynget op til skræk og advarsel.
Til gengæld læser jeg hver dag hvordan "oprørere" i Irak i den mest barbariske vildskab myrder løs blandt deres egne trosfæller. Måske var Slaget på Fælleden trods alt noget andet?
Det, jeg har læst, er, at lederen af oprørerne blev landsforvist.
Det jeg har læst er, at Louis Pio, som en prototype på en sand Socialdemokrat tog imod et tilbud, han ikke ville sige nej til: Han tog imod en bestikkelse fra Magthaverne i form af en enkeltbillet til Amerika, foruden lidt startpenge. Så at kalde det en 'landsforvisning' er nok at tage munden lidt vel fuld.

Et sidste citat:
Jeg ved udmærket, hvad Lenin gjorde ved det russiske socialdemokrati, hvor bolsjevikkerne tog magten og gennemførte proletariatets diktatur.
Dén lader vi tale for sig selv.


Ole Vagn Cristensen er Folketingsmedlem for Socialdemokraterne.

Update: I den oprindelige artikel kom jeg til at skrive, at Ole Vagn ikke er indvalgt til Folketinget. Det vrøvl er hermed rettet.

Update II: 180grader har også fat i ham. Pudsigt nok bruger de præcis den samme overskrift som jeg selv overvejede, men opgav da jeg syntes den vel stram. Men sådan er der jo så meget.

mandag, juni 18

Politiken: "send flere penge til Hamas"

Forbløffende leder i fredagens Politiken:
Hamasbevægelsens reelle magtovertagelse i Gaza afklarer ét problem. Der er nu ingen andre, som det giver mening at forhandle med. Vi er nødt til at tale med Hamas’ regering i Gaza By.
Forhandle? Om hvad?

Mere nonsens:
GAZA har behov for en gulerod og en arm om skulderen. Guleroden skal være en historisk, kæmpemæssig Marshall-plan med boliger, arbejdspladser, skoler, en dybvandshavn og hjælp til al anden fredelig udvikling, finansieret af de arabiske olie-lande, Verdensbanken, EU, USA og Rusland. Lad ledere fra disse lande og institutioner tilbyde denne Marshall-plan – på én betingelse: at Hamas-regeringen holder ro i eget hus og ved grænsen til Israel.
I betragtning af, at der ikke er et folkeslag i verdenhistorien, som har modtaget så massive strømme af kontanter end netop palæstinenserne, virker forslaget som mere af det samme, så skal det nok gå altsammen.
Hverken Vesten eller andre donorer behøver at sende flere penge. Gennemgå diverse bankkonti i Svejts, så vil man finde rigeligt med penge til at brødføde Gaza's befolkning i mange år frem. Man kunne jo begynde med "Arafats Familiefond" og starte en "Marshall-plan" med midler derfra. (I så fald må kapitalindsprøftningen vel kaldes "Arafat-planen" selv om det næppe var hans plan, at milliarderne fra vesten skulle gå til at hjælpe andre end ham selv og hans nærmeste familie.)

Heldigvis lader det til, at Politikens læsere besidder en sund fornuft, der står i lysende modsætning til lederskribenten. Gå direkte til kommentarerne her. De er en lise for sjælen!


[Og beklager, jeg har været så længe i dvale, forresten.]