I dagens brev skriver han bl.a.:
DE liberalistiske kæmper har blæst til kamp mod mig, fordi jeg ikke som dem vil skrive historien om Lenin om (JP 12/6). De mener sammen med Erik Kulavig, at de med et brev af 11/8 fra 1918, hvor Lenin slog hårdt ned på oprørere som kulakkerne, at hermed lagde Lenin grunden til Stalins kollektivisering og udryddelse af kulakkerne efter 1927.Brevet, som Ole Vagn henviser til, er Lenins berygtede hængnings-ordre, hvor han beordrede sine mest barske mænd til at hænge 100 kulakker og myrde gidsler. Så kunne folk lære det, ku' de. Men den slags detaljer gør ikke indtryk på Ole Vagn:
Jeg køber ikke det argument; dalevende C.L. Skjoldbo har beskrevet, at Lenin privatiserede landbruget og små næringsdrivende i slutningen af 1921 - hvorfor jeg betragter oprørerne fra kulakkerne på samme måde som det oprør, der er i Irak mod det bestående styre og lig det oprør, som var på fælleden, hvor mine ”forfædre” var datidens kulakker.
Milde Moster! Så ikke alene sidestiller han kulakkernes bondske modstand mod ganske gratis at aflevere frugten af deres arbejde til bolsjevikkerne med selvmord-bomberne i Bagdad, han sammenligner også sine egne politiske rødder med Al-Qaida!
Angående oprøret på fælleden vil jeg tro, at der ligger et brev til det daværende politi og militær fra magthaverne om, hvordan de skulle håndtere oprørerne; jeg har ikke læst, om det kostede nogen livet. Det, jeg har læst, er, at lederen af oprørerne blev landsforvist.Det er lidt svært at vide, hvor man skal starte. Netop "Slaget (ikke 'oprøret'!) på Fælleden" står om noget centralt i det danske Socialdemokratis skabelsesmyte. Jeg anede ikke, at de strejkende murere og deres solidariske meddemonstranter kørte dynamit-læssede hestevogne ind på Grønttorvet og sprængte sig selv og så mange kvinder og børn som muligt i stumper og stykker for at understrege deres retfærdige krav.
I det mindste mindes jeg ikke at have hørt om det i skolen, omend jeg jo kan være blevet sat uden for døren, mens læreren redegjorde for dette specifikke nedslag i danmarkshistorien.
jeg vil tro, at der ligger et brev til det daværende politi og militær fra magthaverne om, hvordan de skulle håndtere oprørerne; jeg har ikke læst, om det kostede nogen livetDet er da muligt, der ligger et brev et eller andet sted. Men det har ikke meget med sagen at gøre. Dengang var det helt almindeligt rundt om i Europa at sprede en menneskemasse ved at sende beredne soldater ind i mængden, dels ved skubbe med hestene, dels ved at uddele nogle rap med den flade side af sablen til de mere tungnemme. Det var jo før opfindelsen af tåregas & gummikugler & "Forældre mod Politivold" og den slags.
jeg har ikke læst, om det kostede nogen livetDet har jeg heller ikke. Jeg har heller ikke læst, at 100 fagforeningsfolk over det ganske land blev beordret klynget op til skræk og advarsel.
Til gengæld læser jeg hver dag hvordan "oprørere" i Irak i den mest barbariske vildskab myrder løs blandt deres egne trosfæller. Måske var Slaget på Fælleden trods alt noget andet?
Det, jeg har læst, er, at lederen af oprørerne blev landsforvist.Det jeg har læst er, at Louis Pio, som en prototype på en sand Socialdemokrat tog imod et tilbud, han ikke ville sige nej til: Han tog imod en bestikkelse fra Magthaverne i form af en enkeltbillet til Amerika, foruden lidt startpenge. Så at kalde det en 'landsforvisning' er nok at tage munden lidt vel fuld.
Et sidste citat:
Jeg ved udmærket, hvad Lenin gjorde ved det russiske socialdemokrati, hvor bolsjevikkerne tog magten og gennemførte proletariatets diktatur.Dén lader vi tale for sig selv.
Ole Vagn Cristensen er Folketingsmedlem for Socialdemokraterne.
Update: I den oprindelige artikel kom jeg til at skrive, at Ole Vagn ikke er indvalgt til Folketinget. Det vrøvl er hermed rettet.
Update II: 180grader har også fat i ham. Pudsigt nok bruger de præcis den samme overskrift som jeg selv overvejede, men opgav da jeg syntes den vel stram. Men sådan er der jo så meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar