Hamasbevægelsens reelle magtovertagelse i Gaza afklarer ét problem. Der er nu ingen andre, som det giver mening at forhandle med. Vi er nødt til at tale med Hamas’ regering i Gaza By.Forhandle? Om hvad?
Mere nonsens:
GAZA har behov for en gulerod og en arm om skulderen. Guleroden skal være en historisk, kæmpemæssig Marshall-plan med boliger, arbejdspladser, skoler, en dybvandshavn og hjælp til al anden fredelig udvikling, finansieret af de arabiske olie-lande, Verdensbanken, EU, USA og Rusland. Lad ledere fra disse lande og institutioner tilbyde denne Marshall-plan – på én betingelse: at Hamas-regeringen holder ro i eget hus og ved grænsen til Israel.I betragtning af, at der ikke er et folkeslag i verdenhistorien, som har modtaget så massive strømme af kontanter end netop palæstinenserne, virker forslaget som mere af det samme, så skal det nok gå altsammen.
Hverken Vesten eller andre donorer behøver at sende flere penge. Gennemgå diverse bankkonti i Svejts, så vil man finde rigeligt med penge til at brødføde Gaza's befolkning i mange år frem. Man kunne jo begynde med "Arafats Familiefond" og starte en "Marshall-plan" med midler derfra. (I så fald må kapitalindsprøftningen vel kaldes "Arafat-planen" selv om det næppe var hans plan, at milliarderne fra vesten skulle gå til at hjælpe andre end ham selv og hans nærmeste familie.)
Heldigvis lader det til, at Politikens læsere besidder en sund fornuft, der står i lysende modsætning til lederskribenten. Gå direkte til kommentarerne her. De er en lise for sjælen!
[Og beklager, jeg har været så længe i dvale, forresten.]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar