Jeg har et særligt forhold til Crichton, for han påvirkede min liv fundamentalt efter jeg læste Truslen fra det ukendte ("The Andromeda Strain") da jeg var et ganske ungt menneske. Det var mit første møde - ikke med science fiction som sådan, her var eksempelvis Arthur C. Clarke én af de første (han er Gudhjælpemig også død!) - men med virkelig realistisk sci-fi. (Og nej, der er ikke noget selvmodsigende i dét udtryk.)
Det er en historie (i øvrigt senere katastrofalt (som jeg husker den efter jeg så den i en så godt som tom Lyngby Bio) filmatiseret) om en en satellit, der styrter ned i en lille amerikansk by efter at skovlet en dødbringende ekstra-terrestrisk virus ind i sit indre.
Virusen dræber selvklart enhver den kommer i nærheden af, og beskrivelsen af, hvordan et hold af af læger og og mikrobiologer tilsidst får bugt med den vakte en glubende nysgerrighed og interesse omkring naturvidenskab hos en 13-14 årig knægt, en fascination som aldrig rigtigt siden har lagt sig.
Jeg véd ikke hvor mange gange, jeg læste den bog, men jeg tror faktisk jeg stadig kan huske meste af den udenad, her godt 35 år senere!
De næste par bøger jeg læste af ham skuffede mig desværre, (sandsynligvis fordi, jeg ikke forstod dem)og siden beskæftigede jeg mig kun sporadisk med ham; men sjovt nok læste jeg en roman af ham for mindre end en måned siden, Timeline som jeg ved en rent tilfælde købte antikvarisk for en tyver for at give ham endnu en chance. En rendyrket røverhistorie, det vitterligste vås - men som altid hos Crichton, så på én eller anden måde alligevel ikke helt urealistisk!
Utvivlsom sidder Michael Crichton nu i et eller andet parallel-univers og digter hjernespind om vores besynderlige verden, historier, som vil få hans nye publikum til at måbe!
Tak herfra, tak for din fantastiske fantasi!
RIP!
Update: Gå ikke glip af dette foredrag, hvor han langtidssteger De Globale Varmemestre over en sagte ild.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar