torsdag, februar 26

Øko-tosse flygter til New Zealand

Meget kan man sige om De Grønne, men deres logik fejler ikke noget. (Dette var sarkastisk ment om nogen skulle være i tvivl.)

Således har en Pater Familias taget hele den pukkelryggede og flyttet til fra Maryland, USA til New Zealand.

Hvorfor? Fordi NZ har en bedre miljøpolitik og familien dermed undslipper Den Globale Opvarmning®.

WaPo kan rapportere;
Adam Fier recently sold his home, got rid of his car and pulled his twin 6-year-old girls out of elementary school in Montgomery County. He and his wife packed the family's belongings and moved to New Zealand -- a place they had never visited or seen before, and where they have no family or professional connections. Among the top reasons: global warming.


"Vandstanden vil kun stige i Atlanten. Stillehavet vil ikke blive berørt!"


Nu er Global Opvarmning jo netop - ja, global, (idet vi her for argumentets skyld lader som om vi tror på AGW) så at flytte fra den ene ende af kloden til den anden, burde ikke have den helt store effekt, men selvfølgelig, hvis den gode mr. Fier starter en global trend (pun not intended) så kunne vi andre trække vejret lidt lettere. Tænk sig: samtlige grønne galninge stuvet sammen på et par vulkanøer.

På den anden side, hvad har New Zealænderne gjort for at skulle fortjene en sådan vanskæbne. Har de måske nogen sinde gjort os noget?

(Gateway Pundit via Moonbattery.)

onsdag, februar 25

Dilbert rulez!

Pragtfuld lille sag fundet på Instapundit. Utroligt som en lille stribe kan opsummere det enorme hykleri i det politiske system.

Dilbert.com

tirsdag, februar 24

Geert Wilders på Fox

Lille møde mellem to af Vestens enfants terribles. Geert Wilders bliver interviewet af Fox News Bill O'Reilly om Fitna.



(H/T Gates of Vienna.)

UPDATE: Hov, denne smuttede under radaren. Wilder bliver interviewet af Glenn Beck, ligeledes på Fox. Dette interview er faktisk bedre al den stund, at Wilders faktisk får lov til at færdiggøre en sætning.
(Også fra GoV.)Kræver næsten en ændring af overskriften.

lørdag, februar 21

Stem! Stem! Stem!

Som det utvivlsomt vil være de fleste bekendt, så er Politiken i gang med en afstemning om hvem, der skal være Årets Idealist 2008.



Ved en beklagelig redaktionel fejl har Kurt Westergaard sneget sig ind i opløbsfeltet, som ellers består af lutter gode mennesker.

Men, men, men, fra at have ligget lunt i svinget med omkring halvdelen af stemmerne er han i skrivende stund sunket ned på blot 27 procent tæt fulgt af Hans Jørgen Bonnichsen, der nu har 25 procent med 1156 stemmer optalt. Det vil sige sidstnævnte har fået 289 stemmer, eller omtrent det samme som Det Radikale Venstre står til at få ifølge de nyeste meningsmålinger.

Jeg aner ugler i mosen her.

Der er kun én ting at gøre: Alle mand må af huse og give deres klik til kende, hvis ikke Mr. Dialog-Og-Kvindelige-Værdier skal gå hen at vinde. Tænk blot på de højlydte frydeskrig der vil udgå fra hjørnekontoret hvis dét skulle ske: Duerne på Rådhuspladsen vil tabe halefjerene af skræk, rædselslagne småbørn vil klynge sig til deres mors skørter, Helen Latifi vil skrive lange digte.... Nej tanken er næsten ikke til at holde ud.


P.S. Visse bloggere har været så ufølsomme at antyde, at billedets fremtoning skulle være en slet skjult opfordring til at stemme på en bestemt person. Det må jeg afvise. Det er tydeligvis et eksempel på kreativiteten i den grafiske afdeling og ikke et forsøg på at påvirke underbevidstheden hos bladets læsere.

Skam få den der tænker så ilde derom!

mandag, februar 16

Abstinenser

Man skal passe på med at engagere sig for meget i politik. Efter at have været oppe på de høje nagler i månedsvis er der tilsyneladende udbredt depression blandt Obamas græsrødder, i hvert fald hvis man tro dette indslag fra Onion News Network. (Men det skal man nok ikke.)

Obama fornærmer UK


En buste forestillende Winston Churchill er blevet sendt tilbage til England. Busten, som ellers prydede det Ovale Værelse var blevet udlånt til Præsident Bush kort efter 9/11 som et symbol på det stærke transatlantisk bånd mellem de to nationer.

Men da briterne tilbød, at Obama kunne låne den i yderlige fire år fik de in not so many words besked på, at de kunne rende og hoppe.

Telegraph:
A bust of the former prime minister once voted the greatest Briton in history, which was loaned to George W Bush from the Government's art collection after the September 11 attacks, has now been formally handed back.

The bronze by Sir Jacob Epstein, worth hundreds of thousands of pounds if it were ever sold on the open market, enjoyed pride of place in the Oval Office during President Bush's tenure.

But when British officials offered to let Mr Obama to hang onto the bust for a further four years, the White House said: "Thanks, but no thanks."
Tilsyneladende bryder Obama sig ikke om Churchill fordi denne var premiereminister da briterne slog hårdt ned på Mau Mau-oprøret i Kenya tilbage i 50'erne. Obamas bedstefar var blandt de, der dengang blev fængslet.

Obi One's slagnummer under valgkampen var, at han og kun han kunne få resten verden til at mere positivt på USA. Det må siges at være noget af en begyndelse at spytte sin nærmeste allierede i ansigtet.
Change you can believe in!

Mere hos Jules Crittenden, som har flere links og en samling kommentarer fra diverse bloggere.

søndag, februar 15

I bagklogskabens udlideligt klare lys

Peter Schiff, en amerikansk økonom advarede gentagne gange i både 06 og 07 at en alvorlig økonomisk krise var under opsejling og blev grundigt gjort til grin af sine kolleger, der ligefrem grinende rystede på hovedet af ham som det kan ses i dette ti-minutters sammendrag af nogle af de interviews og debatter, han optrådte i.



Jeg er ikke økonom, men jeg ved dog - om ikke andet af erfaring - at what goes up must come down. Opgangstider følges altid af tilsvarende nedgangstider.

Så hvad gør ansvarlige politikere så, nu hvor vi er på vej ned. Skærer i det offentlige forbrug, fulgt op med tilsvarende skattelettelser? Nej da, man gribes da bare af vild panik og smider absurde summer i grams i håb om, at folk så vil forbruge noget mere. God gammeldags keynesianisme, der har virket så godt i alle de andre kriser, vi har været igennem. (/sark.)

Fred Thompson havde for et par måneder siden en ganske glimrende kommentar til denne økonomiske tænkning:



En skam, han ikke rigtigt var interesseret i at satse på at blive præsident. Man kunne godt have ønsket sig en mand med benene på jorden fremfor Obamas Hope'n'Change. Også kaldet "mere af det samme."

(H/T 180 grader)

søndag, februar 8

fredag, februar 6

One mean motherf*cker

Sådan motiverer man en flok rekrutter. Her er det en amerikansk underofficer, der, hmmm skal vi kalde det "instruerer" en deling irakiske politifolk.

Fyren minder mig en en hel del om min gamle oversjant på rekrutskolen. Uha uha! Ikke en mand man tænker tilbage på med glæde! På den anden side fik han tingene gjort.

Eller rettere, han fik os til at gøre tingene da vi først havde hørt hans, æh, argumenter. Ganske uden protester fra vor side.


Ak, disse minder...

US: Abortlæge smider levedygtigt barn i skraldespand

Lad mig straks sige, at jeg er fuldt ud tilhænger af den frie abort. En kvinde skal ikke tvinges til at have et barn, hvis hun ikke selv synes hun er klar til at tage sig af, eller hvis uheldet har været ude. Et kondom kan for eksempel gå stykker. Jeg synes det danske system er udmærket, hvor aborten er fri til og med den 12. uge, herefter bliver det væsentligt sværere at få foretaget indgrebet.

Men dette er alligevel uhyggeligt. En ung pige i USA fik foretaget en abort da hun var 23 uger henne. Det levedygtige barn blev lagt i en plastikpose og kylet ud.

According to Williams and the Florida Department of Health, she went into labor and delivered a live baby girl.

What Williams [moderen] and the Health Department say happened next has shocked people on both sides of the abortion debate: One of the clinic's owners, who has no medical license, cut the infant's umbilical cord. Williams says the woman placed the baby in a plastic biohazard bag and threw it out.
Og for det skal være løgn blev liget fundet i en papkasse en uge senere:
Police recovered the decomposing remains in a cardboard box a week later after getting anonymous tips.

At 23 weeks, an otherwise healthy fetus would have a slim but legitimate chance of survival. Quadruplets born at 23 weeks last year at The Nebraska Medical Center survived.

An autopsy determined Williams' baby - she named her Shanice - had filled her lungs with air, meaning she had been born alive, according to the Department of Health.

Bemærk, at jeg ikke bebrejder den 18-årige mor noget. Hun tog den tunge beslutning, at hun var for ung til at opfostre et barn på en forsvarlig måde. Det er den iskolde behandling af fosteret, der er så hårrejsende.

Man hører ustandseligt venstrefløjen herhjemme tale om de religiøse galninge i USA, der protester mod "den frie abort." Men en fri abort i USA er væsenforskellig fra en abort i Danmark. I Amerika er en abort en abort, og moderen kan i princippet få den foretaget dagen før terminen.

Takket være den "religiøse galning," George Bush, er én af de mest uhyrlige abortformer idag blevet forbudt, nemlig den såkaldte partial birth abortion. Her lidt fra ovenstående link:
Usually, preliminary procedures are performed over a period of two to three days, to gradually dilate the cervix using laminaria tents (sticks of seaweed which absorb fluid and swell). Sometimes drugs such as synthetic pitocin are used to induce labor. Once the cervix is sufficiently dilated, the doctor uses an ultrasound and forceps to grasp the fetus' leg. The fetus is turned to a breech position, if necessary, and the doctor pulls one or both legs out of the birth canal, causing what is referred to by some people as the 'partial birth' of the fetus. The doctor subsequently extracts the rest of the fetus, usually without the aid of forceps, leaving only the head still inside the birth canal. An incision is made at the base of the skull, scissors are inserted into the incision and opened to widen the opening,[9] and then a suction catheter is inserted into the opening. The brain is suctioned out, which causes the skull to collapse and allows the fetus to pass more easily through the birth canal.
Tak for kaffe! Fremfor at noget sådant skulle overgå mit barn ville jeg personligt hellere være enlig far.

(H/T: Hot Air).

Racisme på den fede måde

Denne ting er nok det sjoveste jeg har set hele ugen. En blind neger, der tror han er hvid, holder en brandtale på et Ku-Klux-Klanmøde! På under ni minutter formår Dave Chappell at tage det allertykkeste tis på racisme og stereotyper.

Advarsel til eventuelle hattedamer: Der indgår et storforbrug af det forbudte N-ord!

>

Bemærk hovedet eksplodere på en af de hvide bonderøve, da han opdager sandheden.

Minder mig om den gamle vittighed om Stevie Wonder, som bliver spurgt om det ikke er frygteligt at være blind, hvortil han svarer, at det kunne være meget værre. "Tænk hvis jeg havde været sort!"

(Via Synopsis-Olsen, uden hvem denne postering ikke havde været mulig.)

søndag, februar 1

Søndagens Off-topic XVIII

Og nu mine Højtærede Herskaber, Grevskaber, Ægteskaber og Klædeskaber(*), er det tid til lidt tegnefilm:



(*)Med tak til Professor Tribini. (Har jeg måske nogensinde påstået, at jeg er original?)