fredag, juni 12

Kong Kjær?

Så er Henriette Kjær nok engang gået i feministisk selvsving. Ikke så snart Tronfølgeloven er blevet vedtaget, før hun i et anfald af ligestillings-psykose begynder at fable om, at Prins Henrik fremover bør tituleres "Konge."
"Jeg vil godt slå fast, at embedet indebærer det samme som nu, men hvis der er et ønske om at kalde regentens mand for konge, så er jeg meget åben over for det. Men det må komme som et ønske fra det samlede kongehus," siger de Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær.
Hvad er der i vejen med det kvindemenneske? En konservativ folketingspolitiker, som ikke aner hvad en konge er...


Godt så.

Hermed forlanger jeg i al fremtid at blive kaldt Henriette. Jeg er ganske vist ikke en kvinde, men det må så få være.

Jeg må også bede om at blive adresseret som Kjær. Ganske vist er jeg hverken et vandhul eller specielt sød, men sådan er der jo så meget.

Ligeledes bedes man fremover referere til mig som Politisk Ordfører. Ikke at jeg har det fjerneste med politik at gøre, men i Ligestillingens Hellige Navn burde den slags detaljer vel intet have at sige.


The artist as a young man

2 kommentarer:

Torben Mark Pedersen sagde ...

Minister stammer fra latin og betød oprindelig tjener eller undergiven.

Da ministrene i Danmark forlængst har opgivet at tjene folket til fordel for at regere over det, og da selve ordet signalerer en ulighed mellem minister og folk, må vi naturligvis afskaffe ministertitlerne

Mikael sagde ...

Problemet er, at der efterhånden er vokset en helt ny klasse frem: de professionelle politikere, der reverenter talt aldrig har haft en hammer i hånden. De går direkte fra studierne (hvis de overhovedet afslutter dem) og ind på Borgen efter en karriere i deres partis ungdomsafdelinger.