Deutsche Oper i Berlin tager Mozart-operaen "Idomeneo" af plakaten. Af sikkerhedsmæssige grunde for publikum, fremgår det af en meddelelse fra ledelsen af operaen på Unter den Linden.Hans Neuenfels afslutter altså med at fremvise afhuggede hoveder af diverse guder og profeter - et stunt, der ikke har meget med handlingen i operaen at gøre. Operaen er fra 1781, og tanken om at fremvise Kristi hovede fra scenekanten ville ligge den tids mennesker uendeligt fjernt. Snarere er der tale den sædvanlige "kunstneriske" ambition om at chokere og provokere borgerskabet - i stil med guldfisk i blendere og udstoppede hundehvalpe. Kunsten skal være en "chokerende protest", men ender med blot at være dybt kedsommelig.
Ledelsen er bange for "mulige islamistiske fjendtligheder" og foretager selvcensur på grund af "en sikkerhedsrisiko, som er umulig at kalkulere" for publikum og medarbejdere.
Slutscenen anses for at være det kritiske punkt. Her viser kong Idomeneo de afhuggede hoveder af Poseidon, Buddha, Jesus og - Muhammed.
Beslutningen om ikke at opføre Mozart-operaen på de programsatte dage den 5., 8., 15, og 18. november træffes på baggrund af en analyse, som Berlins socialdemokratiske indenrigssenator Ehrhart Körting har ladet politiet foretage.
Der er tale om en suveræn beslutning fra operaledelsens side.
Der foreligger ingen konkret trussel om terror mod operaen, siger politiet. Ingen islamisk organisation har peget på, at stykket har krænket muslimers religiøse følelser.
Stykket, som i Hans Neuenfels' iscenesættelse kaster kritisk lys på verdensreligionerne, også islam, affødte heftige protester fra publikum ved premieren i december 2003.
Siden har islamisters voldelige reaktioner mod Muhammed-karikaturerne sidste vinter skærpet situationen og senest den muslimske verdens intolerante reaktion på pave Benedikt XVI's foredrag i Regensburg for to uger siden.
Det undskylder imidlertid ikke ledelsen af Berlins Opera for deres håndrysten. Det ene øjeblik siger de, se os ihh, hvor er vi progressive, det næste får de kolde fødder ved tanken om måske at fornærme muslimer. At de også kunne tænkes at fornærme kristne, buddister og eventuelle Poseidon-tilhængere falder dem overhovedet ikke ind. Og hvorfor skulle det også det. Vi har endnu til gode at se fanatiske Neptunister slynge treforke mod operasangere. Men alene tanken muslimske reaktioner er noget, der må tages alvorligt.
Turde man foreslå, at instruktionen af fremtidige operaforestillinger blev overladt til mennesker, der faktisk tog forlægget alvorligt, frem for at give opgaven til barnagtige narcisister, hvis eneste formål med deres "kunst" er at komme i avisen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar