Respekt har man ikke krav på

Oliver Kamm har en god kommentar omkring islamisternes evindelige krav på Respekt, ene og alene fordi, de er muslimer. Den har en lille dansk vinkel, hvilket er grunden til, jeg har valgt at citere den. (Danskere kan som bekendt ikke få nok af, at folk i den store verden overhovedet aner, at landet eksisterer.) Dét, og så den kendsgerning, at Oliver Kamm er en en klog mand som det godt kan betale sig at læse:

I watched this evening the Channel 4 debate that Porter refers to, and a predictably lamentable affair it was. But one statement stood out. One of the Danish Imams who led the initial protests against the Jyllands-Posten cartoons declared under cross-examination (from the writer Kenan Malik) that he was entitled to respect. He was, and is, entitled to no such thing. He is entitled in a democratic society to no more and no less than religious and political liberty. Whether he enjoys respect as well is entirely up to him; it is not up to our political and juridical system. The notion that in suffering offence he is done an injustice is false and pernicious. It's also dangerous, because it places no limit on how far the state should regulate people's lives.

Jeg ved ikke, hvorfor netop visse muslimer forlanger respekt blot fordi de tror på én gud i den nærmest endeløse række af guder, djævle, dæmoner og ånder, som menneskeheden rundt omkring i tidens løb har tilbedt.

Men det er jo heller ikke respekt, disse imamer og islamister beder om. Det er frygt, de forsøger at indgyde folk - ikke blot i os andre, men også i deres egne trosfæller. De forlanger blot og bar underkastelse.

Hvis jeg sidder på et værtshus og der kommer en flok rockere ind og forlanger min plads, så opgiver jeg den gerne. Ikke af respekt men fordi jeg ikke vil risikere mine fortænder eller det, der er værre. På samme måde med Islamismen. Når bomber detonerer i undergrundsstationer, eller jeg hører om gidsler, der bliver halshugget kan jeg nok mærke en snert af angst. Men om respekt er der ikke tale, tværtimod.

Og det er såmænd ikke en angst for mit eget skind - risikoen for at drukne i en lækkende vandseng er formentlig mange gange større, end at blive sprængt i luften af en selvmordsbomber. Det er nærmere en frygt for, hvor mange ofre, det vil kræve at nedkæmpe denne nye trussel.

Fascismen i dens mange afskygninger krævede et uhyrligt antal døde i sidste århundrede. Overalt hvor den fik lov til at slå rødder - Tyskland, Rusland, Kina, Yugoslavien, Japan osv osv ad nauseam- var den næsten umulig at rive op igen. Derfor må og skal den islamiske fascisme slås ned, hvor end den viser sit ansigt. Vestens soldater gør deres i fjerne lande, og de gør det godt. Men herhjemme kan vi andre jo starte med ikke at vise respekt overfor dem, der i virkeligheden kun ønsker vores underdanighed.