"Nazister i turbaner"

Interessant artikel i går i JP's International-tillæg. Bladets mand i Amman, Thomas Heine, har samlet en række kommentarer og artikler fra forskellige arabiske og iranske aviser. Øjensynligt er en krig på ord brudt ud i Mellemøsten.

To saudisk ejede aviser med hovedkvarter i London, Asharq al-Awsat og al-Hayat,har ført an. Ingen af dem er kendt som regimeaviser, men ingen, allermindst regimet i Teheran, er i tvivl om, at deres loyalitet ligger hos kongefamilen i Riyadh.

"Som Irak ikke var hårdt nok prøvet af den amerikanske invasion og den naive irakiske regering, lider den også af den sekteriske og politiserede iranske indblanding i landet," skrev Hussein Shoboksi, en af Asharq al-Awsats faste kommentatorer, under overskriften "Persiastan".

"Den fjendtlige iranske holdning mod Golf-landene bekræfter Irans intentioner, hvad gælder atom-aktiviteterne. Det råber på, at folkene og regeringerne i Golfen forenes mod atomvåben i Iran og truslen om Irans politik i regionen," mente Jamil Theyabi i al-Hayat.
(...)

Andre arabiske aviser vil ikke være ringere. Den regeringsvenlige egyptiske avis Rose al-Youssef bragte en artikel under rubrikken: "Shiaernes grimme fjæs, voksende iransk indflydelse i regionen". I den jordanske avis al-Ghad hed det, at de arabiske masser og eliter er pludseligt vågnet og har opdaget graden af bedrag og hypnotisering, som de var kommet under på grund af Ahmadinejads fyrige taler og [Hizbollahs] Nasrallahs karisma". Og i det kuwaitiske dagblad al-Siyasa skrev en saudisk journalist følgende svada om Irans Holocaust-konference i fjor:
"De nye, ekstremistiske nazister i turbaner skammede sig ikke over at åbne denne modbydelige konference for at sprede had og tendentiøs propaganda og forsvare nazisternes forfærdelige forbrydelser".

Strømmen af ukvemsord er naturligvis blevet bemærket i Teheran, hvor f.eks. Hassan Hanizadeh, chefredaktør for det konservative, engelsksprogede Teheran Times, bemærkede, at "arabiske landes medier har indledt en massiv, koordineret propagandakampagne mod Iran". Han var ikke i tvivl, hvem der står bag, selv om han behændigt undgik at bruge ordet zionister en eneste gang i sin kommentar. I stedet hed det:

"Det er svært at finde et arabisk medieorgan, som ikke omtaler den såkaldte iranske trussel i ledende artikler. Det virker som om et professionelt, uden-regionalt mediecenter, langt mere glat end det meste af den arabiske journalistik, trækker i trådende".

En anden konservativ avis, Keyhan, som menes at være tæt på Den Øverste Leder, ayatollah Ali Khamenei, gik til modangreb og hævdede, at Saudi-Arabien forsøger at skabe splid i den muslimske verden ved - "som altid" - at gå USA's og Storbritaniens ærinde.

"Enhver fornuftig mand med blot den ringeste forstand og intelligens er imod arve-monarkier som dem i Saudi-Arabien. Jordan, Kuwait, de Forenede Arabiske Emirater og andre muslimske lande," skrev Keyhan og fortsatte:
"Tiden er åbenlyst ovre for disse regimer, der er mange gange mere reaktionære og tyranniske end de feudale regeringer i middelalderen".

Man skal læse meget, før øjnene springer ud.

Det er værd at huske på, at ingen avis i den del af verden vil kunne bringe indlæg af ovennævnte art uden først at få dem godkendt af de respektive regimer. I modsat fald ville der rulle hoveder, ganske bogstaveligt. I Mellemøsten er avisledere et udtryk for officielt diplomati, og de Sunni-muslimske regeringer må være blevet overordenligt nervøse over den indflydelse Iran har fået i Irak og landets nukleare ambitioner. Bemærk også Irans svar: en åbenlys opfordring til "de arabiske masser" om at afsætte l'acient regime i deres hjemlande (og erstatte det med noget mindst lige så elendigt efter iransk forbillede).

Kan hænde, at de arabiske diktatorer er ved at forberede deres befolkninger på, at de ikke vil protestere voldsomt meget, skulle Israel og/eller USA sætte Irans atomprogram ud af spillet på den ene eller den anden måde.