lørdag, februar 17

DF (Deciderede Fæhoveder): Alle fire burde have været dømt



Dommerne burde have holdt fingrene for sig selv, så alle fire på anklagebænken i terrorsagen var blevet dømt.

Det mener Dansk Folkepartis retsordfører Kim Christiansen, som ikke vil acceptere, at dommerne bare går ind og annullerer nævningenes beslutning om, at alle fire var skyldige, skriver Berlingske Tidende.

"Det er dybt betænkeligt. Hvad skal vi så med et nævningeting, når dommerne alligevel bare går ind og underkender dem? Derfor håber jeg, at sagen bliver anket. Det her er jeg utryg ved," siger Kim Christiansen.

Endnu et eksempel på Dansk Folkeparitis ulidelige populisme. Via Snaphanen, som i øvrigt har denne kommentar:
Jeg ved ikke om DF kender sagens mindste detaljer. Jeg gør ikke. Jeg må stole på dommer og nævninge. Det gør jeg så. Jeg har ikke noget valg.


Mere fra Retsordfører Kim Christiansen (Jeg håber ved Gud den mand ikke bliver udtaget som nævning, for det virker ikke som om han nogensinde har hørt om magtens tredeling, endsige forstået en brik af ideen):
Han forklarer, at hvis dommerne og nævningene så bare havde været uenige om længden på en straf - seks års fængsel versus otte års fængsel - så havde man kunnet acceptere det.

"Her er der jo tale om skyld over for ikke skyld. Jeg kan forstå, at dommerne går ind og siger, at straffen kan være for hård, fordi de har en viden om, at man i andre sager har straffet mildere. Men dette er jo noget andet."
Ja, Kim Christiansen, det er ganske rigtigt noget andet. Dette andet betyder f.eks. at man ikke bare hiver en hvilken som helst idiot ind fra gaden og sætter ham til at dømme folk ud fra hvad han tror Folket vil have. Den slags har man prøvet før, uden at den såkaldte retsbevidsthed blev tilfredsstillet.



Ups, hvor kom dét billede nu fra. Jeg ville naturligvis vise Den Ærede Retsordfører fra Dansk Folkeparti:


En retsordfører, som ikke ved, at i et retssamfund er det anklagemyndigheden, som - ja, anklager, og uafhængige dommere, som - ja, dømmer ud fra de love som folkevalgte politikere vedtager. Det Kim Christiansen øjensynligt ønsker er Sharia-love med omvendt fortegn. Hvis en muslim er anklaget for at planlægge terror, er han naturligvis skyldig. Det kan enhver jo læse i BT og Ekstra Bladets læserbreve. Med den slags nævninge, hvad skal vi så med dommere?

2 kommentarer:

Gouril sagde ...

I øvrigt må man formode at denne slags sager fremover bliver endnu mere sjældne, idet dommerne fremover skal til at votere sammen med nævningene.

Balder sagde ...

Jeg synes det er glædeligt at høre og læse at man også i decideret anti-islamiske kredse formår at holde snot for sig og skæg for sig.

I vores iver for at bekæmpe islamismen skal vi aldrig glemme at hvis vi først underminerer retssikkerheden, selv om det "er i en god sags tjeneste", så skyder vi os selv i foden.

Folk skal dømmes efter beviser, og ikke efter hvad der har foregået i deres hoveder eller hvad de i givet fald kunne have tænkt sig.

Så på den måde synes jeg egentlig dommen var god nok.

Dog mener jeg at det er trods alt er kommet frem om de tiltalte må være nok til at de bliver nægtet erstatning, og selvfølgelig kan man håbe på der kommer flere beviser på bordet senere.

I stedet for at kritisere retsvæsenet kunne DF være kommet frem med en alternativ plan om hvordan vi skiller os af med sådanne elementer, for det er i sidste instans det det drejer sig om.