mandag, marts 5

Selvfed post - Så er I advaret

Så skete det. En Bombe i en Turban har rundet de 10.000 besøgende.



Ja ja, jeg ved godt, at andre blogs når det tal i timen, men det har nu heller aldrig været mit mål. Hvis man sætter overliggeren tilstrækkeligt lavt, vil enhver kunne føle sig som en succes - bare spørg i Folkeskolen!

Jeg er i det hele taget beæret over, at jeg overhovedet har læsere(tak mor).

Anyway, tak fordi I har tålmodighed til at læse denne blog, I ved selv hvem I er er. (Jeg ved det i sagens natur ikke.) Dog skal en særlig tak lyde til en læser i Xiaozhaozhuang, en by jeg med skam at melde ikke før har været videre opmærksom på.



Forhåbentligt er det ikke den samme person, der af vanvare har ramt min ringhed ved at Google: "lav selv en bombe". Her kan jeg imidlertid hjælpe. Det er slet ikke så svært som man måske skulle tro:

Først køber man en murerbalje (fås i ethvert velassorteret byggemarked) samt en 200-liters tromle fyringsolie (diesel kan i nødsfald bruges) foruden et tilsvarende kvantum benzin - jo højere oktan jo bedre, men det er naturligvis et spørgsmål om ens økonomiske formåen. Man arrangerer herpå at hele mollevitten bliver transporteret ud til et øde sted (meget vigtigt! Er der andre mennesker i nærheden risikerer man blot at de bliver opskræmt over lugten af dampene og alarmerer myndighederne!) Bland herefter de to tromlers indhold i murerbaljen (tag dig ikke af, at indholdet flyder over, dette er en del af processen) og tilsæt to liter svovlsyre som du forinden har købt i Matas. Nu klæder du dig nøgen og nedsænker dit legeme i karret mens du nyder varmen forårsaget af de kemiske reaktioner i blandingen.
Så tænder du en cigaret, og du vil nu indse, at du har fremstillet en bombe.

Selv tak, think nothing of it!


Globaliseringen er sgu en sær ting.

Ingen kommentarer: