I dag er den den Internationale Talk like a Pirate-dag. Aarh!
Lad dem gå planken ud, arrh.
Femten mand på en død mands kiste! Arrh!
onsdag, september 19
Splitte Mine Bramsejl! Arrh
I dag er den den Internationale Talk like a Pirate-dag. Aarh!
Lad dem gå planken ud, arrh.
Femten mand på en død mands kiste! Arrh!
tirsdag, september 11
søndag, september 9
Som man råber i skoven...
Under overskriften "Nej til skattelettelser" bringer Jyllands-Posten i dag en meningsmåling om de nok så berømte "skattelettelser." (Kun i døde træer-udgaven.)
Avisen har fået Rambøll til at stille følgende spørgsmål til et repræsentativt udsnit af befolkningen i København(!): Er De for eller imod VKOs skatteaftale? Her svarer 48 procent, at de er imod, mod kun 29 procent for. Resten svarede ved ikke. Det sidste segment er nok det mest fornuftige, for hvad i hede hule osv er dét for at spørgsmal at smide i hovedet på folk?
Jeg er f.eks imod skatteaftalen, først og fremmest fordi den langtfra er vidtgående nok. Min nabo er måske modstander, fordi han er faldet for Sossernes propaganda om velfærd fremfor skattelettelser. Spørgsmålet giver overhovedet ingen mening, der kan være hundredevis af grunde til at være "imod".
Det andet spørgsmål lyder: "Hvad er vigtigst for Dem i forhold til en skatteaftale?"
Her svarer et forsvindende mindretal (11 procent) "at de giver dig selv en gevinst." Hvad for en gevinst? Bare vent til de ser el-regningen.
Knapt 30 procent finder det vigtigt, at en skatteaftalefår flere i arbejde, mens et stort flertal på 55 procent ønsker, at skattelettelserne er "socialt retfærdige."
Det var dog nogle umanerligt primitive svarmuligheder. Naturligvis vil en høflig gennemsnitsdansker svare, at det er vigtigt at skattelettelser skal være socialt retfærdige - hvordan det så end skal forstås. Hvem ville dog ønske at lyde som et asocialt bæst hvis de fik det spørgsmål?
Den slags målinger kan kun give ét svar, og det siger sig selv, at Socialkammeraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen jodler af begejstring:
Avisen har fået Rambøll til at stille følgende spørgsmål til et repræsentativt udsnit af befolkningen i København(!): Er De for eller imod VKOs skatteaftale? Her svarer 48 procent, at de er imod, mod kun 29 procent for. Resten svarede ved ikke. Det sidste segment er nok det mest fornuftige, for hvad i hede hule osv er dét for at spørgsmal at smide i hovedet på folk?
Jeg er f.eks imod skatteaftalen, først og fremmest fordi den langtfra er vidtgående nok. Min nabo er måske modstander, fordi han er faldet for Sossernes propaganda om velfærd fremfor skattelettelser. Spørgsmålet giver overhovedet ingen mening, der kan være hundredevis af grunde til at være "imod".
Det andet spørgsmål lyder: "Hvad er vigtigst for Dem i forhold til en skatteaftale?"
Her svarer et forsvindende mindretal (11 procent) "at de giver dig selv en gevinst." Hvad for en gevinst? Bare vent til de ser el-regningen.
Knapt 30 procent finder det vigtigt, at en skatteaftalefår flere i arbejde, mens et stort flertal på 55 procent ønsker, at skattelettelserne er "socialt retfærdige."
Det var dog nogle umanerligt primitive svarmuligheder. Naturligvis vil en høflig gennemsnitsdansker svare, at det er vigtigt at skattelettelser skal være socialt retfærdige - hvordan det så end skal forstås. Hvem ville dog ønske at lyde som et asocialt bæst hvis de fik det spørgsmål?
Den slags målinger kan kun give ét svar, og det siger sig selv, at Socialkammeraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen jodler af begejstring:
Vi ligger fuldstændigt korrekt i forhold til vælgerne. Vi er imod skattelettelserne, og det er i overensstemmelse med befolkningen.
tirsdag, september 4
Pakis stopper Global Opvarmnings-Ekspedition
Hvad er der med den dér Globale Opvarmning? Tilsyneladende svigter den hver gang der er brug for den.
Seneste ekspedition ud det opvarmede Polarhav er endt i fiasko for en britisk sejlsportsmand, som mente han egenhændigt kunne sejle nord om Rusland i sin sejlbåd. Alle og enhver ved jo, at polarisen er så godt som væk. Spørg bare Al Gore eller Connie Hedegaard.
Uheldigvis lader opvarmning vente på sig, og den arme sejler sidder fast i isen.
Fra Herald Sun via Don Surber:
Fra sejlerens hjemmeside, der forklarer hvorfor Flanigan regnede med at kunne sejle gennem ishavet:
Men altså ikke helt nok.
Seneste ekspedition ud det opvarmede Polarhav er endt i fiasko for en britisk sejlsportsmand, som mente han egenhændigt kunne sejle nord om Rusland i sin sejlbåd. Alle og enhver ved jo, at polarisen er så godt som væk. Spørg bare Al Gore eller Connie Hedegaard.
Uheldigvis lader opvarmning vente på sig, og den arme sejler sidder fast i isen.
Fra Herald Sun via Don Surber:
A BRITISH yachtsman attempting the first solo Arctic sea passage across northern Russia was examining his options after heavier than expected ice blocked his route, his manager said.En mulighed kunne være at få en russisk atomdreven isbryder til at hjælpe ham lidt på vej:
Adrian Flanagan is discussing with Russian authorities the possibility of using a nuclear-powered icebreaker to lift his boat out of the water and carry it round the most icebound stretch of Russia's Northern Sea Route.I det mindste udleder et atomdrevet skib ikke CO2 - medmindre kokken brænder maden på. Planen måtte dog opgives, og Flanagan må flygte ikke alene fra pakisen, men også fra isbjørne, som alle og enhver ellers ved er i fuld gang med at uddø pga den Globale Opvarmning.
Ostrov Peschanyy is a bleak, featureless island that is little more than a sand spit rising a few metres above sea level. It's a resting place for walrus and Western Arctic Marine Operations HQ have advised Adrian to keep a careful watch for polar bears hunting walrus there.
Fra sejlerens hjemmeside, der forklarer hvorfor Flanigan regnede med at kunne sejle gennem ishavet:
Recent changes in global weather and temperature patterns have caused Arctic ice floes to break up earlier. The ice edge is receding further clearing the route for a short period during summer.
Men altså ikke helt nok.
mandag, september 3
Jeppe Nybroe fyret på gråt papir
Nej, sådan præsenteres nyheden om, at Danmarks Radio har givet Jeppe Nybroe sparket efter den seneste afsløring af hans journalistiske "metoder" selvsagt ikke.
I stedet væver DR's hjemmeside om, at Nybroe og Dr's ledelse har indgået en "aftale":
Udover, at vi nu til overflod kan konstatere, at Ulrik Haagerup er divisionschef i DR Nyheder, er sprogbruget i DR's meddelelse overordentligt venligt overfor Nybroe.
Ja, hvad skulle folk ellers tro. I indslaget hører man tre granater detonere, en analyse viser, at lyden er blevet genbrugt. Hvorfor skriver DR ikke bare, at Nybroe er taget i en gemen løgn og derfor er blevet fyret.
Da Jayson Blair blev afsløret i at bringe fritopfundne historier i New York Times var avisen fyldt med rettelser og beklagelser i ugevis ligesom Blairs redaktør blev sparket ud fra halvtredsenstyvende etage.
Men DR laver en aftale med en "journalist", som har ødelagt troværdigheden hos Statsradiofonien (ikke at DR's troværdighed har været specielt lysende, men der er trods alt forskel på vinkling og løgn.)
Divisionschef i DR Nyheder Ulrik Haagerup, burde om nogen træde tilbage. Han er chef og dermed ansvarlig for blandt andre Jeppe Nybroes indslag. Hvis han ikke trækker sig frivilligt må DR's bestyrelse tage beslutningen for ham: "Det har været hyggeligt, men du må vist videre!"
I stedet væver DR's hjemmeside om, at Nybroe og Dr's ledelse har indgået en "aftale":
DRs ledelse har indgået en aftale med journalisten og studieværten Jeppe Nybroe, om at han stopper i DR.
- Jeppe Nybroe har i mange år ydet en stor indsats for DR. Men med det samlede forløb, der har været den sidste måned, må jeg konstatere, at samarbejdet med Jeppe Nybroe ikke kan fortsætte. Det er Jeppe Nybroe enig i, og derfor fratræder han sin stilling i DR, [siger, går jeg ud fra der menes] divisionschef i DR Nyheder Ulrik Haagerup.
- Troværdighed er alt afgørende [sic!] for en nyheds- og medievirksomhed som DR, siger divisionschef i DR Nyheder Ulrik Haagerup.
Udover, at vi nu til overflod kan konstatere, at Ulrik Haagerup er divisionschef i DR Nyheder, er sprogbruget i DR's meddelelse overordentligt venligt overfor Nybroe.
I søndags blev der så rejst nye anklager mod Jeppe Nybroe i Jyllands-Posten, som havde fået analyseinstituttet Delta til at gennemgå et halvandet år gammelt indslag, som Jeppe Nybroe havde lavet fra Irak.
Delta mener at kunne konstatere, at lyden af et bestemt granatnedslag er blevet genbrugt to andre steder i indslaget, så seerne må tro, at der er tale om tre granater.
Ja, hvad skulle folk ellers tro. I indslaget hører man tre granater detonere, en analyse viser, at lyden er blevet genbrugt. Hvorfor skriver DR ikke bare, at Nybroe er taget i en gemen løgn og derfor er blevet fyret.
Da Jayson Blair blev afsløret i at bringe fritopfundne historier i New York Times var avisen fyldt med rettelser og beklagelser i ugevis ligesom Blairs redaktør blev sparket ud fra halvtredsenstyvende etage.
Men DR laver en aftale med en "journalist", som har ødelagt troværdigheden hos Statsradiofonien (ikke at DR's troværdighed har været specielt lysende, men der er trods alt forskel på vinkling og løgn.)
Divisionschef i DR Nyheder Ulrik Haagerup, burde om nogen træde tilbage. Han er chef og dermed ansvarlig for blandt andre Jeppe Nybroes indslag. Hvis han ikke trækker sig frivilligt må DR's bestyrelse tage beslutningen for ham: "Det har været hyggeligt, men du må vist videre!"
Boom, you're dead
søndag, september 2
"Som en Chimpanse i Zoologisk Have"
Boom Boom Boom
Så blev DR1's såkaldte Mr. News, Jeppe Nybroe snuppet i endnu enløgn manipulation. I et indslag fra Irak har han tilsyneladende genbrugt lyden af en mortergranat flere gange for at tilsætte lidt ekstra dramatik til licensbetalernes aftenkaffe.
Se EPN som ganske overbevisende dokumenterer Nybroes kreativitet.
I hans indslag hører man en granat detonere tre gange, men analyser viser, at det er det samme lydbillede, der er blevet genbrugt.
Boom Boom Boom.
(Billederne er planket fra Uriasposten, som selvfølgeligt har mere om sagen.)
Så hvad får en yngre journalist til at risikere sin komet-agtige karriere? Personligt tror jeg, det er fordi han tilhører generationen af linse-lus, der blev "voksne" i 90'erne. Er man ikke i medierne på den ene eller anden måde kan man lige så godt være u-født. Man er ingenting. Man er mindre en en khat-dyrker i Eritrea. Man er et genfærd i Skyggernes Land.
Så fristelsen til at pynte lidt på renomméet må være næsten uimodståeligt for en skærm-brænder. Ligemeget om det man er kendt for, har noget med virkeligheden at gøre, man er på og det er det eneste, der betyder noget. Man vil gerne være stjerne for mere end én aften. Så som en cykelrytter, der lige snupper lidt EPO falder man for fristelsen til at pynte lidt på reportagen. Det går nok. Who's gonna know?
Min egen journalistiske helt, Hunter S. Thompson var inde på noget af det samme i sin geniale "Fear and Loathing in Las Vegas, og han burde vide det, for der er næppe nogen journalist, som har brugt sig selv i subjektiv journalistik som netop Hunter S. - og det er man som læser på intet tidspunkt i tvivl om.
Hans foragt for sine (objektive) kolleger (og sig sig selv!) kommer ganske godt til udtryk i denne svada (i Morten Sabroes oversættelse):
'Nuff said!
Forskellen på Thompson og Nybroe er, at førstnævnte påstår, at al journalistik er 100 procent subjektiv. Objektivitet eksisterer ikke. (Det gør den naturligvis ét eller andet sted. Der er trods alt grænser for den post-moderne dekonstruktivisme.)
Nybroe derimod benytter sig af et røgslør af manipulation og hvide løgne for at fremstille sin opfattelse af verden som værende objektiv og dermed sand. Og her kommer hans arrogance til udtryk: "jeg ved, jeg har ret! Så for en sikkerheds skyld fifler jeg lidt, så også dumrianerne foran skærmen opfatter min version af virkeligheden."
Jeppe Nybroe blev afsløret. Spørgsmålet er så blot hvilke andre historier vi tror er virkelige og sande, men som i virkeligheden blot eksisterer i journalistens hoved.
Så blev DR1's såkaldte Mr. News, Jeppe Nybroe snuppet i endnu en
Se EPN som ganske overbevisende dokumenterer Nybroes kreativitet.
I hans indslag hører man en granat detonere tre gange, men analyser viser, at det er det samme lydbillede, der er blevet genbrugt.
Boom Boom Boom.
(Billederne er planket fra Uriasposten, som selvfølgeligt har mere om sagen.)
Så hvad får en yngre journalist til at risikere sin komet-agtige karriere? Personligt tror jeg, det er fordi han tilhører generationen af linse-lus, der blev "voksne" i 90'erne. Er man ikke i medierne på den ene eller anden måde kan man lige så godt være u-født. Man er ingenting. Man er mindre en en khat-dyrker i Eritrea. Man er et genfærd i Skyggernes Land.
Så fristelsen til at pynte lidt på renomméet må være næsten uimodståeligt for en skærm-brænder. Ligemeget om det man er kendt for, har noget med virkeligheden at gøre, man er på og det er det eneste, der betyder noget. Man vil gerne være stjerne for mere end én aften. Så som en cykelrytter, der lige snupper lidt EPO falder man for fristelsen til at pynte lidt på reportagen. Det går nok. Who's gonna know?
Min egen journalistiske helt, Hunter S. Thompson var inde på noget af det samme i sin geniale "Fear and Loathing in Las Vegas, og han burde vide det, for der er næppe nogen journalist, som har brugt sig selv i subjektiv journalistik som netop Hunter S. - og det er man som læser på intet tidspunkt i tvivl om.
Hans foragt for sine (objektive) kolleger (og sig sig selv!) kommer ganske godt til udtryk i denne svada (i Morten Sabroes oversættelse):
Pressen er en bande hjerteløse bøssekarle. Journalistik er hverken en profession eller et erhverv. Det er en billig fællesbetegnelse for røvhuler og mislykkedes eksistenser - en falsk bagdør til livets bagside, et skident urinstinkende lille hul, der er blevet lukket af bygningsinspektøren, men lige akkurat er dybt nok til, at en drukkenbolt kan krybe sammen i det, lidt væk fra fortovet, mens han onanerer som en chimpanse i et bur i zoologisk have."
'Nuff said!
Forskellen på Thompson og Nybroe er, at førstnævnte påstår, at al journalistik er 100 procent subjektiv. Objektivitet eksisterer ikke. (Det gør den naturligvis ét eller andet sted. Der er trods alt grænser for den post-moderne dekonstruktivisme.)
Nybroe derimod benytter sig af et røgslør af manipulation og hvide løgne for at fremstille sin opfattelse af verden som værende objektiv og dermed sand. Og her kommer hans arrogance til udtryk: "jeg ved, jeg har ret! Så for en sikkerheds skyld fifler jeg lidt, så også dumrianerne foran skærmen opfatter min version af virkeligheden."
Jeppe Nybroe blev afsløret. Spørgsmålet er så blot hvilke andre historier vi tror er virkelige og sande, men som i virkeligheden blot eksisterer i journalistens hoved.
Abonner på:
Opslag (Atom)