Almindelige borgere med hang til hash bidrager til de skyderier, der plager hovedstaden netop nu. Derfor bør de udvise samfundssind og droppe hashen. Det mener Danmarks Socialdemokratiske Ungdom ifølge tv2.dk.
"Det er åbenlyst, at den vanvittige bandekrig bunder i hashmarkedet. Derfor mener jeg også, at folk, der køber sig en joint, skal tænke sig om," siger DSU-formand Peter Hummelgaard til tv2.dk.
"Ved at købe hash er de med til at finansiere og forstærke bandekrigen. Selvom gerningsmændene har skylden og skal holdes ansvarlige, er hashkunderne også en del af problemet. Man kan faktisk sige, at de har blod på hænderne," fortsætter DSU-formanden.
Argumentet ligner i forbløffende grad om det, der blev fremført i forbudstiden i USA: Lad være med at drikke, så vil Al Capone forsvinde af sig selv.
Nu er det jo engang sådan, at hvor der er et marked er der også en leverandør. Tag en bane coke og du støtter FARC, skyd en ampul heroin og du støtter Taliban, spis en banan og du støtter en reaktionær godsejer i Mellemamerika, kog dig et morgenæg eller drik et glas mælk, og du støtter Dansk Landbrug. Stem på Helle og du støtter... æh, DSU
Ingen af de valg vi foretager i hverdagen er uden konsekvenser.
Jeg skal da gerne indrømme, at jeg selv nyder en liden joint i ny og næ - måske et kvart gram om måneden. Har jeg så blod på hænderne? Jeg vil vove den påstand, at fagbevægelsen gennem deres støtte til FARC, har betydeligt mere blod på hænderne end jeg. Men gud forbyde DSU at kritisere en underafdeling af LO, pengestrømmen ville jo risikere at tørre ind.
Er der i øvrigt nogen, der tør gætte på, hvor mange joints og chillumer, der bliver pulset på DSU's møder når man forsamles på hotelværelserne om aftenen? Mit gæt er, at det ganske mange, ellers skulle DSU da skille sig fundamentalt ud fra andre ungdoms-organisationer.
For ikke at tale om den lejlighedvise deflorering af purunge piger. Hvad har man så? Blod på pikken?
I guder, hvilket hykleri.
2 kommentarer:
ret lige linket "target=" er for meget :)
Takker, linket er hermed rettet. :-)
Send en kommentar