Fra Politiken :
Danske unges massive alkoholforbrug forhindrer unge indvandreres integration i samfundet.Nu er ganske vist en del år siden, jeg selv var ung, men jeg bemærkede dengang ikke, at de ganske mange iranske og irakiske flygtninge, som dengang kom her til landet, holdt sig tilbage fra fester og sex. Tværtimod.
I folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelser er det sociale liv bundet så tæt sammen med alkohol, fester, kæresteri og sex, at unge med anden kulturel baggrund bliver socialt isolerede.
Socialrådgiver og debattør Asmaa Abdol-Hamid medgiver, at alkohol kan stå i vejen for integration for unge i teenageårene.
Vi kan jo ikke løse integrationen ved, at unge indvandrere begynder at drikke sig fulde, siger hun.
Socialrådgiver og debattør Asmaa Abdol-Hamid
Mig bekendt er der ingen, der har forlangt, at unge muslimer (for det er jo dem, der tales om) skal tvinges til at drikke bajere dagen lang. Der er mange gode grunde til, at unge mennesker ikke bør drikke sig sanseløst beruset den ene weekend efter den anden (de kan eksempelvis risikere at ende som undertegnede), men at det skader integrationen er immervæk et nyt argument.
Hvad bliver det næste? Når fredagsbaren og diskotekerne er gået over til kun at servere danskvand, vil flæskesværene så vise sig som den næste uoverstigelig hindring for integrationen?
Dansk Ungdoms Fællesråd har naturligvis også en kommentar. Formand Martin Kaasgaard Nielsen opfordrer til eftertænksomhed blandt sine jævnaldrende:
»Det handler om at slå automatpiloten fra. At sætte sig i andres sted og ikke altid bare dække op med alkohol. Det er ikke altid lige fedt at være de to, der ikke drikker, mens de 20 andre gør. Man når langt med gensidig respekt,«
Pudsigt nok kommer Formanden her med den selvsamme begrundelse, som jeg selv, sagde hunden brugte til overhovedet at gå i gang med denne blog, omend om min pointe var den modsatte af Martin Kaasgaard Nielsens. (Jeg véd, det er en uskik at citere sig selv, men her kan måske tillades en undtagelse:
Jeg husker fra min efterhånden fjerne ungdom, at når vi holdt fester var der altid en eller anden (sjovt nok næsten altid en pige) som var vegetar. Jamen, så blev der bare lavet en ekstra skål salat, sværere er det altså ikke. Ingen mente, at vi alle skulle være vegetarere denne aften blot fordi en enkelt eller to ar det. Og de sidste til at forlange noget sådant var bladæderne selv."Man når langt med gensidig respekt".
Ja, Martin.
Med tryk på gensidig.
(kip: Anna Lyttiger)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar