onsdag, januar 3

Rothstein: Jeg har ret selv om jeg tog fejl

Foranlediget af en leder i J-P har Klaus Rothstein i dagens avis en kommentar.

Mange husker sikkert de smørede smil da Rothstein havde et længere indlæg i Weekendavisen om de gentagne forsøg på at brandbombe Islamisk Trossamfunds moske i København for et par måneder siden. Klaus Rothstein angreb Dansk Folkeparti for at være den egentlige bagmand bag angrebene qua partiets racistiske tale og meninger. Avisen med denne opsang kom på gaden blot timer før politiet kunne anholde en sindsforvirret iraner for at stå bag.

Først et par ord fra den oprindelige artikel, taget fra Uriaspostens fortrinlige kommentar dengang:

Det kan meget vel være, at disse gerningsmænd - som chefkriminalinspektøren kalder »tarvelige« - opfatter sig selv som en slags frihedskæmpere, der skal befri Danmark og den kristne kultur fra den muslimske svøbe. De kæmper derfor deres nationale (og kristne?) kamp ved at anstifte brand og frygt, og man kan næsten se for sig, hvordan de slår sig selv for brystet, sætter Holger Danske-klistermærker på lygtepælene, hører white pride musik og skriver manende ord på Dansk Fronts hjemmeside, mens sydstatsflaget pryder væggen over sofaen.

Sagen er jo, at Dansk Folkeparti gennem årene har været stærkt medvirkende til at skabe en følelse af retfærdighed i brandstifternes formørkede hjerner. Jeg mener: Når Søren Krarup f.eks. kan sige, at islam »rent logisk fører til et altædende had og en uhyggelig trang til at udrydde andre mennesker«, så må attentatmændene vel anse deres handling for at være et legitimt nationalt selvforsvar.
Det var jo stærke ord i november, men Klaus Rothstein fortryder skam ikke noget. Fra dagens artikel:
Jeg skrev en kommentar i Weekendavisen om brandstiftelserne mod Islamisk Trossamfund, og jeg rettede et angreb mod Dansk Folkeparti, som, mener jeg, fører en retorisk kamp, der for en selvtægtsmand sagtens kan fungere som en moralsk retfærdiggørelse af vold og hærværk.

Jeg tog udgangspunkt i chefkriminalinspektør Per Larsen, der havde karakteriseret ildspåsættelserne som racistisk kriminalitet, og da det viser sig, at gerningsmændene ikke er racister, men en sindsforvirret iransk flygtning, kan man roligt sige, at både politiet og jeg tog fejl. Det har jeg naturligvis undskyldt for prompte.

Men! Jeg har hele tiden fastholdt min principielle kritik, selv om jeg tog fejl i den konkrete sag. Det er jeg så også blevet kritiseret for, idet man ikke kan give en halv undskyldning.

Næ, måske ikke. Men når nu min principielle kritik er relevant, så fastholder jeg. Jeg anser det for givet, at voldelige racister er politisk knyttet til Dansk Folkeparti mere end til noget andet parti. Jeg anser det for givet, at Dansk Folkeparti udtrykker det med ord, som uartikulerede slagsbrødre udtrykker med vold.

Se bare Ekstra Bladets artikel 17/12, hvor en erklæret racist fra det voldelige miljø omkring hooligangruppen White Pride og Dansk Front fortæller, at han stemmer på Dansk Folkeparti. Ja, hvem ellers?
Så en voldsmand bliver citeret for, at han stemmer på DF. Men stemmer alle hooligans på DF? Eller skal det betyde, at alle DF's vælgere er potentielle fodboldbøller? Hvad med de autonome, der med jævne mellemrum river Nørrebrogade op med rode. Er de en del af Pia K's sturmabteilung?

Eller mener Rothstein, at det kun er racister, der lytter til retorikken, der udgår fra DF? Jonni Hansen og hans hird i Greve? Stemmer de mon en bloc på DF? For ikke at tale om de 2.g'ere, der bombarderer udrykningskøretøjer med brosten, begår massevoldtægt på "danske ludere" eller opfordrer til mord på jøder. Gør de det, mens de såre poetisk synger I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!


Mange spørgsmål, men Rothstein har kun ét svar:
Det var ikke hvide, racistiske gerningsmænd. Men tænk nu for nu at blive i tankeeksperimenternes verden hvis den psykisk syge iraner, som blev anholdt for brandstiftelsen, var påvirket af den anti-muslimske retorik, som udgår fra Dansk Folkeparti (det skulle være unødvendigt at komme med citateksempler)? Tænk nu hvis han som flygtning er et offer for islamisk undertrykkelse, tortur m.m. Han har personligt gode grunde til at hade islam og islamisme mere end noget andet, og når han så hører f.eks. Søren Krarup advare om, at muslimerne er ude på at erobre Vesten, ja så reagerer han på sin egen irrationelle og kriminelle måde.
Interessant tankeeksperiment. En psykisk syg muslim hører Søren Krarup tale om muslimer og derfor sætter muslimen ild på en moske. That makes sense.
Men selvfølgelig, når man er så overbevist om, at man sidder inde med sandheden, så kan et hvilket som helst argument bruges, misbruges og bøjes til det passer ind i éns verdensbillede.

Update: Måske burde jeg lige gøre det klart, at jeg intet har med Dansk Folkeparti at gøre. Jeg stemmer ikke på dem, har aldrig gjort det og kunne end ikke i beruset tilstand finde på at gøre det. Faktisk tror jeg ikke engang, at jeg kender nogen, der stemmer på DF. Men derfra og så til, som Klaus Rothstein gør det at se DF som roden til alt ondt er der trods alt et stykke vej.

2 kommentarer:

kim petersen sagde ...

Tre unge muslimer går ind i et valglokale.

Da de kommer ud igen gå de en tur. Så ser de en gammel dame, og de beslutter at overfalde hende.

Den ene river tasken fra hende den anden giver hende en knytnæve i ansigtet og den tredie sparker hende da hun ligger ned.

Så spørger en af muslimerne de andre hvad stemte i på, jeg stemte på Enhedslisten ?
Den anden siger jeg stemte på "De radikale" og den sidste siger "Jeg stemte på SF".
---
Jeg tror ikke at Rothstein vil bruge sine egne argumentations metoder over for denne, mere realistiske historie...

Mikael sagde ...

Jeg tror ikke at Rothstein vil bruge sine egne argumentations metoder over for denne, mere realistiske historie..

Det er lige meget. Så længe nogen taler ilde om muslimer, er muslimer ansvarsfri. Det er jo dem, der er de sande ofre, ikke tilfældige ældre damer, der endda kunne mistænkes for at stemme på DF. I så fald er det naturligvis den ældre dames egen skyld. Vel burde hun ikke slås ned, MEN....