... Mig! :-)
Carsten Kofoed har et ganske besynderligt indlæg, hvor han giver udtryk for, at det i var iranerne, der stod bag gasangrebet mod kurdiske landsbyer under an Anfal offensiven tilbage i slutfirserne.
Den gode Kofoed skriver blandt andet:
Det amerikansk-iransk [Huh??] støttede marionetstyre i Bagdad har erklæret, at Ali Hassan Al-Majid, fætter til Iraks henrettede præsident Saddam Hussein, snart hænges for blandt andet giftgasangrebet mod den irakiske by Halabja i marts 1988. Men Saddam Husseins regering gassede ikke sit eget folk.
Halabja-løgnen skal retfærdiggøre besætternes og kollaboratørernes mordkampagne mod Iraks legitime patriotiske ledere.
Kofoeds vrøvl fik mig desværre til at skrive dette lille manus. Beklager.
SCENE 1:
Carsten Kofoed og Overlægen fra psykiatrisk afdeling sidder i de mørke lædermøbler i Overlægens konsultation.
OVERLÆGEN: - Jeg har set dine nyeste skriverier, Carsten. Jeg troede ellers vi havde en aftale om ikke at bruge hospitalets computere til at blogge!
Carsten Kofoed er tavs. Overlægen begår den fejl at møde hans blik. Overlægen stivner som et rådyr fanget i det lange lys. Koldsveden springer frem langs hans vigende hårgrænse. Det er som at se en kobra i øjnene: iskolde, dødelige, ingen som helst medfølelse eller empati er der at spore. Overlægen mærker hårene på sine arme rejse sig. Kun ved at mobilisere al sin viljestyrke lykkedes det ham at frigøre sig for Kofoeds blik. Han løfter telefonrøret og nærmest hvisker til sin sekretær:
OVERLÆGEN: - Fr. Hansen, vil De være sød at ringe efter et par portører. Bed dem om at tage jakken med de meget lange ærmer med!
Overlægen lægger røret på. Han rømmer sig og undgår Kofoeds blik. Det er en fælde han ikke har tænkt sig at falde i igen. Han prøver nu med sin allermest indsmigrende stemme.
OVERLÆGEN: - Jeg kan forstå, du mener at amerikanerne i virkeligheden stod bag gasningen af kurderne tilbage i 1988..
Længere når han ikke. Carsten Kofoed begynder pludseligt at tale med en stærkt guttural stemmeføring, som lider han under eftervirkningerne af en måneds stor-druk.
KOFOED: - Netop! Og det var netop omkring den tid, hvor Professor Wupperthaler, en ledende forsker hos NASA forsvandt sporløst efter han havde truet med at offentliggøre uomstødelige beviser på, at månelandingen havde været ét stort fupnummer. En tilfældighed? I think not!...
Overlægen ser til sin usigelige lettelse døren til konsultationen gå lydløst op. En dyrlæge træder forsigtigt ind, og fra sikker afstand skyder han en bedøvelsespil, som han ellers normalt bruger til kameler i den zoo hvor han til dagligt arbejder, i Kofoeds ene balde. Carsten ænser næppe smerten, forsætter blot sin rablende talestrøm:
KOFOED: - ... og ikke nok med det! George Bush betalte personligt knapt 100.000 mennesker for at lave et kæmpemæssigt cover-up omkring 9/11. I virkelighed havde han fyldt World Trade Center op systemkritikere og CIA-folk som var blevet ansat under Clinton-administration. Det var derfor der ingen jøder var på arbejde den dag. Deres kontorer var blevet proppet med anti-zionister og velanskrevne klimatologer... Altsammen så han kunne stjæle Iraks olie...
Carsten Kofoeds stemme begynder at svinde, han er tydeligvis ved at falde i søvn. Overlægen tager chancen og ser Kofoed i øjnene. Kofoeds tidligere kolde basilisks-stirren er afløst af en mælkehvid hinde over pupillerne. Overlægen giver diskret tegn til portørene, der har stået og forsigtigt kikket ind ad døren. De lister sig ind og efter et kortvarigt håndgemæng får de Kofoed forsvarligt fikseret.
Overlægen retter på slipset og glatter sin hvide kittel. Så beder han myndigt sygeplejersken om at komme ind.
OVERLÆGEN: Fr. Hansen, vil de advisere Dr. Bayer om, at han hellere må gøre en operationsstue klar!
[Kamera zoomer ind på Fr. Hansens ansigt, som lyser af chok.]
FR. HANSEN: Mener Hr. Overlægen....
Hendes stemme svigter.
[Kamera zoomer ind i ryk på Overlægens ansigt; dramatisk musik høres.]
OVERLÆGEN: Det er jeg bange for, min kære. Bed Dr. Bayer om at gøre klar til...DET HVIDE SNIT! [Musikken brager nu.]
[Kamera mod sygeplejersken som ligbleg griber sig til sin bølgende barm.] Hun ser på Kofoed, som nu ligger på en båre og mumler usammenhængende. Hun vender sig mod Overlægen.
FR. HANSEN: Doktor, De ved bedst. Også hvordan man tilfredstiller en kvinde. Jeg er sikker på at De kun ønsker at hjælpe den arme Hr. Kofoed! [Knipser med fingrene.] Portører, vil De være så elskværdige at bære Hr. Kofoed op på tredje. Sørg for, at han får godt med jod på panden.
[Kamera følger Carsten Kofoed blive båret ud af konsultationen, mens han rallende prøver at sandsynliggøre, at det var CIA der stod bag Stalins skueprocesser.] Fr. Hansen trykker sit hoved ind mod Overlægens brede brystkasse. Han lægger omsorgsfuldt sin arm om hendes bævende skulder.
OVERLÆGEN: - Ak ja Fr. Hansen. Det er altid sørgeligt når man må gribe til den sidste udvej. Hør, har De forresten det undertøj på som jeg forærede Dem i går?
Sygeplejersken ser smægtende op på Overlægen. [Musik toner ned, mens kameraet (linsen indsmurt i vaseline) fokuserer på de to, der nu kysser lidenskabeligt.]
SLUT PÅ SCENE 1.
Jeg vil gerne have lov til at takke Anna Lyttiger for inspiration samt naturligvis Carsten Kofoed selv for at havet genoplivet min sarkastiske sans.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar