Krig, Canada og Holger Danske

Ganske interesant kronik i JP af en canadisk lektor - og tidligere professionel soldat, William Mitchell. Han beskriver bl.a. udviklingen i den danske offentligheds syn på militæret.

Jeg citerer her slutningen, men kronikken bør læses.

Før 2001 kunne blot det at nævne det danske militær være kilde til vittigheder fra den civile del af befolkningen. Nu hersker der en respektfuld stilhed.

I takt med at dansk forsvar bliver rustet til at gennemføre mange flere internationale operationer og også gennemfører dem, kan man kun forvente flere tab af soldater, men professionelle soldater har selv valgt den karriere, og derfor vil samfundet også være nødt til at acceptere disse tab til en vis grænse.

Denne grænse er sandsynligvis højere i Canada end herhjemme, men man ændrer jo heller ikke sådan uden videre 500 års militære traditioner.

For mit eget vedkommende, så ville jeg for 15 år siden som professionel soldat have kategoriseret dansk militær i gruppen af skandinaviske free-loaders.

Nu tænker jeg meget på de danske styrker, og newfoundlænderen i mig ønsker til tider, at jeg var 10 år yngre, og at det danske rekrutteringskontor lå lige rundt om hjørnet.

Jeg var selv soldat op gennem 80'erne, hvor enhver i uniform blev betragtet af store dele af befolkningen som blodtørstige lystmordere, hvis blotte tilstedeværelse risikerede at provokere Sovjetunionen til at "forsvare" sig med sine A-våben. Det var dengang, debatten var præget af "fredsbevægelsen", hvis nogen stadig husker dén. (Men hvem gør dét frivilligt, for nu at parafrasere Dan Turell.)

I dag ønsker mange de danske styrker hjem fra Irak, men ingen beskylder soldaterne for ikke at gøre et fremragende arbejde under svære forhold.

Tingene har heldigvis ændret sig meget.

Sacre Bleu!! Frankrig overgiver sig igen

Frankrig lever igen op til sine stolte traditioner: Løb! Stik af!


France to seek review of NATO Afghan mission

PARIS, Nov 27 (Reuters) - France will ask its NATO partners this week to set up a contact group to review and reorganise the alliance's mission in Afghanistan, a source close to French President Jacques Chirac said on Monday.

NATO took over responsibility for security in Afghanistan from the United States this year and the 32,000 troops in the International Security Assistance Force (ISAF) force are fighting the toughest ground war in the alliance's 57-year history.

Its mission is set to dominate discussions at a two-day summit of the 26-member alliance in Riga, Latvia, from Tuesday.

A French diplomat, who declined to be named, said on Monday that what was meant to be a NATO peacekeeping mission to Afghanistan risked becoming a mission that was trying to impose peace on the country.

France has some 1,100 troops in the Kabul area which are under NATO control and up to 200 special forces tied to the U.S.-led Operation Enduring Freedom. However, Paris is reviewing the deployment of the elite forces.

Så vor tapre allierede bidrager med godt tre procent af ISAF-styrken i Afghanistan, hvoraf langt hovedparten sidder trygt og godt i Kabul, mens andre lande har travlt med at bekæmpe Taliban og diverse narkobaroner. Og nu har Chirac den frækhed at påstå, at Frankrig deltager under falske forudsætninger: "Mon Dieus, vi troede, vi skulle opretholde freden, og nu viser det sig, at vi måske ligefrem skal påtvinge landet en fred! Medvirke til en Pax Americana. Uha uha!"

Og nu skal de 25 andre lande i Nato spilde deres kostbare tid på konferencen i Riga med at diskutere dette nyeste påfund fra en wannabe stormagt.

Sjovt nok har Frankrig ikke samme skrupler når de selv invaderer ludfattige afrikanske lande for at "påtvinge" disse lande "fred". Forudsat, disse lande besider store u-udnyttede naturrigdomme.

Og ikke er muslimske.

Fra minimalstat til vasalstat

Villy Søvndal har sammen med Trine Pertou Mach begået en kronik i Politiken om Danmarks udenrigspolitik. Den sædvanlige Fogh-bashing kombineret med nogle ændringsforslag til samme politik.

Et par snips:

Danmark var som del af Bushs koalition med til at invadere Irak, fjerne dets politiske institutioner, sønderbombe dets infrastruktur, tænde en religiøs ild og sende folk på flugt. En folkeretsstridig krig, hvor brugen af klyngebomber, tortur, napalm og fosforbomber har fundet sted. En skræmmende forhånelse af krigens love og international ret.

Hvis en enkelt U-båd kan gøre så megen skade var det nok en fejl at skrotte dem.

Samme fravalg så vi i sommer, hvor Israel ensidigt besluttede at sønderbombe Libanon – med hundredvis af dræbte civile, næsten en mio. flygtninge og krigsforbrydelser til følge. Hvad gjorde Fogh? Tav. Og lod Israel om at »gøre arbejdet færdigt«, krigsforbrydelser inklusive.

Krigsforbrydelser? Nå ja, Hizbollahs raketter, der i tusindvis regnede ned over den israelske civilbefolkning må naturligvis regnes som en sådan. Men hvorfor har jeg på fornemmelsen, at det ikke er dét, de to folkesocialister taler om?

En kommende regering skal bruge sit nære forhold til Bush til at presse på for USA’s betingelsesløse opbakning til Den Internationale Straffedomstol, tilslutning til Kyoto-protokollen og presse på for, at USA opgiver dødsstraffen i tråd med FN’s Menneskerettighedskonvention. Dét ville være aktivistisk udenrigspolitik, der, hvor det koster noget.

Men en kommende regering vil jo ikke have et nært forhold til Bush!? Og medmindre der sker noget opsigtsvækkende i Danmark, vil der ikke blive udskrevet Folketingsvalg før tidligst i slutningen af 2008, og til den tid vil der være indsat en ny præsident i USA.
Og at USA ikke ønsker, at deres borgere skal underlægges en international straffedomstol er måske meget forståeligt. Domstolen ville også få nok at lave. Hver eneste moonbat, der kan læse og skrive vil bombardere den med anmeldelser og klager over USA, fra Præsidenten og ned til den mindste korporal i de væbnede styrker.

Vi ønsker derfor reel dansk aktivisme i EU. Danmark skal igen satse på at bruge EU til at udvikle redskaber til i den globale sammenhæng at løse klodens problemer. Lad os dog presse på for at kalde til global samling om en ny dagsorden for verdenssamfundet.

Gennem EU skal vi fastholde, at FN er den organisation, der giver mandat til militære aktioner. Danmark skal i EU foreslå, at EU gør det til en af sine sikkerhedspolitiske opgaver at sikre, at der i FN-regi oprettes en stærk og moderne permanent hurtig udrykningsstyrke (Rapid Reaction Force). EU kunne passende garantere, at disse styrker stilles til rådighed fra EU’s side.

I betragtning af, at Trine Pertau Mach har været talsperson og "topkandidat" for Juni-bevægelsen virker denne begejstring for EU noget forbavsende. En EU-hær under FN-kommando? Så har man hørt det med. Men selvfølgelig, hvis valget står mellem to onder må man vælge - og lære at elske - det mindste. Og eftersom USA i kronikørernes øjne til hver en tid står for det absolut onde i denne verden, må de jo mobilisere en EU-kærlighed.

Exposed

Fortrinligt program fra CNN - af alle - om Jihadismen og had-propagandaen i Mellemøsten. Billeder, man ellers ikke ser.




Udsendelsen varer godt 40 minutter, men er afgjort det værd, sandsynligvis fordi tilrettelæggeren, Glenn Beck, ikke er journalist, hvilket han udtrykkeligt gør opmærksom på i indledningen. Lav en kop kaffe og se den, den bliver med statsgaranti ikke vist på DR2!

Den kan sammenlignes med Obsession, der jo er en anden must-see dokumentar. (Observant har links til denne på Youtube.)

(Via Melanie Phillips)

Nu forstår man det hele

ISTANBUL (Reuters) - A lavishly illustrated "Atlas of Creation" is mysteriously turning up at schools and libraries in Turkey, proclaiming that Charles Darwin's theory of evolution is the real root of terrorism.

Fra Yahoo News (via Sandmonkey)

"Atlas of Creation" offers over 500 pages of splendid images comparing fossils with present-day animals to argue that Allah created all life as it is and evolution never took place.

Then comes a book-length essay arguing that Darwinism, by stressing the "survival of the fittest," has inspired racism, Nazism, communism and terrorism.

"The root of the terrorism that plagues our planet is not any of the divine religions, but atheism, and the expression of atheism in our times (is) Darwinism and materialism," it says.

Nu giver det hele pludseligt mening. Osama bin Laden og konsorter render i virkeligeden rundt i de afghanske bjerge for at finde fossiler, så de kan bevise, at Islam er noget overtroisk ævl. De folk, der sprænger sig selv og andre i luften i Israel og Irak er i virkeligheden benhårde rationalister, ligesom de ganske mange 2.g'ere, der sidder i varetægt rundt om i verden udelukkende har haft materielle goder i tankerne mens de planlagde diverse terroranslag.

Islam har intet med terror at gøre. PET må efter denne afsløring straks vende deres opmærksomhed fra moskeerne og koncentrere sig om de naturvidenskabelige fakulteter, hvor roden til terror befinder sig og horder af kittelklædte terrorister hvert eneste år bliver udklækket. USA kan godt tømme Gitmo og fylde de ledige pladser med medlemmerne af Det Svenske Akademi, som hvert år ligefrem belønner de fremmeste ateister med guldmedaljer og store kontante beløb.

Se, det var godt at vide.

Under vattæppet

Anders Raahauge har i J-P (ikke online) en fin kommentar om ytringsfrihed og selvcensur.

Han tager udgangspunkt i et interview i Die Zeit (side fem) med den tyske kunstner Hans Haacke. (En herre, hvis værker jeg med skam at melde ikke kender meget til.)

Haacke er en politisk kunstner af den gamle støbning: Provokationen en æressag.

Den ydmygende finale [på interviewet] åbnes med følgende farlige spørgsmål til manden, der vil være farlig: "Et værk, der beskæftiger sig med Islams rolle, findes endnu ikke fra Deres hånd?"

Haacke: "Det kommer der nok heller ikke så snart. Forholdet til Islam forekommer mig så komplekst og eksplosivt, at jeg ikke vil vove mig derhen."

Zeit: "Er det en slags selvcensur?"

Haacke: "De ved, da jeg skabte kritiske værker om apartheid eller om Bush' politik, var der ikke grund til at frygte, at nogen mistede liv eller lemmer. Jeg vidste, at den amerikanske Nationalgarde ikke ville rykke med deres rifler. (...) Det gavner ikke liberale muslimer, hvis vi fyrer op under ovnen her. (...) Det er ikke fejt, det er viist. Jeg er nu 70 år, så kan jeg tillade mig lidt visdom"

Hans Haacke, Star Gazing, 2004

Så vidt interviewet, der giver Raahauge anledning til et par kradsbørstige kommentarer:

Ja, der rart at kunne putte sig under vattæppet af selv-erklæret "visdom". Enhver har lov til at krybe under sit tæppe, hvis han synes, vinden er blevet for kold og mærker modet dale. Men det er meget trættende, når en person, der har gjort provokationen til sin levevej, begynder at vrisse og moralisere under sit vattæppe om det forkastelige ved provokationen. Med mindre selvfølgelig, man kan harpe på USA, så har man sikkerhed for, at den provokerede part respekterer ytringsfrihedens regler. Da er den kunstneriske provokation stadig sagen for de sildefødte, rutineprægede 3. generations-provokatører, der aldrig har mødt modspil

Haacke vil ikke nøjes med sin indrømmelse af, at han ikke tør være farlig, når det er farligt. Hans eget eksempel med National Guard, der ikke sendes ud efter ham, er jo vidunderligt ærligt. Men indrømmelsen forplumres snart efter, for som alle frygtsomme mænd vil Haacke gerne besmykke sin frygt og kalde den noget pænere. "Visdom f.eks., hvilket endda er finere end det sædvanlige "omtanke".

(...)

Selvcensur er det, ganske nøgternt defineret.
Og selvcensur er reelt også underkastelse. For selvcensuren indebærer en stiltiende eller udenoms-snakkende anderkendelse af nye regler for åndslivet De er ankommet.

Umenneskelige Danmark?

Danmark har forseglet sine grænser, fortvivlede medmennesker på flugt står derude og banker på, men den små-racistiske Fogh-regering, der er lommen på det hel-racistiske DF vender det døve øre til. Det véd enhver, der ser TV-Avisen eller læser Politiken og Informeren.

Bortset fra, at Danmark faktisk er det udviklede land i verden, der tager imod flest flygtinge når man tager landets størrelse i betragtning. Vi ligger pænt over Sverige og langt over f.eks. Canada.

Det fremgår af en rapport (PDF), som FN's Flygningehøjkommisariat har udgivet. (Via JP's trykte udgave, tilsyneladende ikke online)



(Klik på billedet for forstørrelse)

Personligt synes jeg egentligt ikke vi har så meget at skamme os over.

Politiken - sidst med det nyeste

Britisk kvinde må ikke bære kors på arbejde, larmer Politiken.dk i en overskrift i dag - Kun fem uger efter den samme historie blev bragt f.eks. her, her og - i al beskedenhed - her.

OK, der kan naturligvis være tale om klage-afgørelse, det fremgår blot intetsteds i artiklen.

Følelses-porno

Følelserne når højt i denne tid: den ene historie efter den anden stryger gennem æteren om ulykkelige flygtninge, der rådner op i lejre gennem år, mens et stenhjertet bureaukrati forsøger at sende dem tilbage til den visse død.


Fra JP's leder i dag:

Man finder en ulykkelig familie, som kan græde foran kameraet og fortælle den del af historien, som understøtter billedet af, at stor uret er overgået de ulykkelige, som har været ofre for vilkårlig sagsbehandling.

Herefter toner en fortørnet advokat frem på skærmen, og han fortæller detaljeret, hvilke urimeligheder der er overgået familien. Typisk glemmer han at fortælle, at familien for flere år siden i overensstemmelse med gældende regler og efter korrekt sagsbehandling har fået nægtet opholdstilladelse, men at den med advokatens hjælp har trukket sagen i langdrag og benyttet samtlige muligheder for at sabotere de trufne afgørelser.

Det ville være forfriskende, hvis en tv-journalist kunne tage sig sammen til for åbent kamera at spørge en sådan advokat, hvor meget han egentlig selv har tjent på at forhale sagsbehandlingen langt ud over al rimelighed.

Søren Krarup fra Dansk Folkeparti er inde på det samme. Iet åbent brev i Kristeligt Dagblad til en (fiktiv?) fru B.B. forklarer han, at han som ansvarlig lovgiver faktisk har besøgt nogle af de folk, som stædigt sidder i lejre, skønt de forlængst har fået afslag på deres asylansøgninger:

Du skriver, at jeg refereres for at sige, "at det var forældrenes egen skyld, at asylbørn havde det så skidt, for de kunne jo bare rejse hjem, også selvom det var til Irak i dag".

Og du tilføjer, at så hjerteløs kan jeg umuligt være.

DIN KRITIK ER JO ikke ukendt. Således angribes vi i øjeblikket af hele venstrefløjen og store dele af pressen, vi, der har udformet og båret den danske udlændingepolitik, for der går en følelsesstorm over landet. Kan venstrefløjen nemlig ikke ramme regeringen og Dansk Folkeparti politisk, så kan den gøre følelser til politik og søge at forme følelserne gennem tårer i tv. Dette sker igen og igen. Den ene sag efter den anden hentes ind i TV-avisen og TV 2 Nyhederne og påtvinges danskerne – med grædende børn, syge, sengeliggende voksne, håbløse eksistenser, hvis håbløshed journalisterne udpensler igen og igen.

Man vil vælte regeringen med følelsesporno. Ja, undskyld, at jeg bruger dette udtryk, men det forekommer mig faktisk at være rammende. Forholdet er nemlig, at jeg har været på åstedet. Jeg har selv set forholdene. Jeg har også haft lejlighed til at følge forskellige sager på deres vej igennem asylsystemet. Og jeg er moralsk forarget over den mistænkeliggørelse, både Integrationsministeriet, Flygtningenævnet og Udlændingeservice er udsat for.

Først den seneste sag, der har været fremme i medierne, historien om den tyrkiske mor til fire, der er syg og lammet, men som skal rejse hjem, fordi myndighederne har afgjort, at hendes tilknytning er størst til Tyrkiet. Hendes mand og børn er filmet igen og igen, mens de har tryglet seerne om hjælp. Det har virket stærkt og appellerende.

Men historien handler om noget, der ser ud som ægteskabssvindel og asylbedrag. Den tyrkiske mand og kone blev gift i Tyrkiet i 1986 og fik tre børn. Da hun var gravid med det fjerde, mødte hendes mand en dansk kvinde, som han efter at have skilt sig fra sin tyrkiske kone giftede sig med, og de nygifte rejste sammen til Danmark. Her boede han så længe, at han kunne opnå permanent opholdstilladelse, hvorefter han forlod sin danske kone og hentede sin tyrkiske kone og fire børn til Danmark, og nu kræver han ret til at forblive med kone og børn i det danske paradis.

Men alt dette føleri er naturligvis ikke begrænset til Danmark. I Mexico er således lykkedes en syv-årig purk at bevæge kongressen til at vedtage en resolution, der opfordrer George Bush til at lade en udvist illegal indvandrer få lov til at blive i USA. (h/t Sandmonkey) :

Second-grader Saul Arellano, a U.S. citizen, appeared in Mexico's 500-member Chamber of Deputies to plead for help in lobbying Washington to stop the deportation of his mother, an illegal immigrant who has taken refuge in a Chicago church. His efforts paid off with a resolution calling on the U.S. Congress to suspend the deportation of Elvira Arellano and any other illegal immigrant parents of U.S. citizens.

Flashing cameras and swarms of reporters surrounded the boy as he entered the chamber. Lawmakers rose from their seats to shake his hand. But instead of stepping to the podium, he was swept into a side room, where he hid his face and ducked under a table.



Arellano said she should not have to choose between leaving her son or taking away his rightful opportunities as an American.

Hvor er det nu lige, man har hørt dén før?

Nå ja, Arellano er naturligvis også et uskyldigt offer:

Arellano illegally crossed into the United States in 1997 and was quickly sent back. She returned within days, living for three years in Oregon before moving to Chicago in 2000. Her current troubles began when she was arrested at O'Hare International Airport, where she worked as a cleaning woman. Convicted of working under a false
Social Security number, she served three years probation before being ordered to appear at the immigration office in Chicago

Men selvfølgeligt bør hun da få lov til at blive. Ligesom forældrene til de 4,9 millioner børn, som er født i USA af illegale indvandrere.
Det manglede da bare.

Til gengæld har vi her i Danmark ikke de store problemer med illegale indvandrere. De forsvinder ud i det blå.

Stolthed!

Via Observant, som med rette beskriver sin holdning til de danske soldater i Afghanistan: Stolhed!




Friggin' A! Godt gået, drenge.

Britisk anti-dhimmi

Fængsel i fyrretyve år. Det var hvad retten i England gav den 34-årige Dhiren Barot, efter han havde erklæret sig skyldig i at planlægge massemord.
Der er trods alt grænser for Englands evindelige kow-tow overfor islamismen.

JP:

Planer om at sprænge Børsen i New York og lave angreb med en såkaldt beskidt bombe blev tirsdag takseret til mindst 40 års fængsel af retten i London.

Anklageren fortalte i retten, at Barot havde planlagt at forårsage en "uforglemmelig sort dag med terror".

"De er en målrettet terrorist, en meget intelligent og ekstremt farlig mand", sagde dommeren til den 34-årige Dhiren Barot, da dommen blev afsagt.



Barot, der ifølge anklagemyndigheden er tilknyttet Al Qaida, stod også bag "limogas-projektet" i London, hvor det var planlagt at sprænge tre limousiner i luften med gascylindere placeret under limousiner ved store bygninger.

Og han har mere i vente:

Næste år skal Barot sammen med syv andre for retten i sager om planlagt terror i undergrundsbanen og på hoteller.

Og ikke blot i Storbritanien:

Barot, der er konverteret til islam fra hinduismen, er også i søgelyset i USA.

De amerikanske myndigheder ønsker ham i retten anklaget for at ville benytte massedestruktionsvåben i både USA og i Yemen.

Mere f.eks. her eller her.


Hmm, Yemen. Det lykkelige Arabien, hvor nu to danske statsborgere er fængslet, mistænkt for våbensmugling og tilknytning til Al Qaeda.

Jeg er ikke sikker på, at mit næste bogindkøb skal være Turen går til Yemen.

Månedens moonbat

Et lille indspark på JP's debatsider (ikke online) fra en herre, hvis navn og adresse ikke skal gentages her:

Når de højreradikale regeringer i USA og i Danmark går af om et par år, begynder Irak-krigens retslige efterspil. Hvilken straf står statsminister Anders Fogh Rasmussen til for meddelagtighed i mordet på Iraks præsident?

En elefant-orden burde næsten være det mindste Fogh har fortjent.

Saddam skal dingle!

Saddam Hussein fik dødsstraf i dag for at have beordret en massakre på en shia-muslimsk landsby tilbage i 1982.
Glæden og lettelsen i Irak var stor:

Clashes immediately broke out Sunday in north Baghdad's heavily Sunni Azamiyah district. Elsewhere in the capital, celebratory gunfire rang out.

In the streets of Dujail, a Tigris River city of 84,000, people celebrated and burned pictures of their former tormentor as the verdict was read.
(AP)

So long sucker, de venter dig i Hel. Galgen vil sukke af velvære, når du hænger i den!

Jælp os - vi sitter fasd

“You know, education, if you make the most of it, you study hard, you do your homework and you make an effort to be smart, you can do well. If you don’t, you get stuck in Iraq.”

John Kerry

Via Tim Blair.

Hvorfor bliver Kerry ved med at håne Bush for at være en u-uddannet bonderøv, når nu Bush fik samme karakterer på Yale, som han selv gjorde?

Nå, men det lader til, at Kerry nu trækker sig fra valgkampen. Ligesom han trak sig fra Vietnam da han havde fået nok af dét.

Cut'n'Run synes at være hans livsfilosofi.

Lomborg: Koldt vand i blodet!

Stern-rapporten om den Globale Opvarmning, som udkom forleden, gav anledning til frydefulde jubelskrig fra alarmisterne i alle lejre.

Rapporten konkluderer, at det er meget billigere at bruge en hulens masse penge - 450 milliarder dollars - på at nedbringe CO2-udslippet nu, fremfor at bruge langt flere når dommedag indtræffer og skaden er sket.

100 millioner mennesker vil blive miljøflygtninge, lige så mange påvirket af stigende verdenshave, og op mod 40 procent af verdens dyrearter vil være i fare for at blive udryddet inden for de næste 50 år, hvis ikke verden handler nu, hedder det i rapporten, der er en moppedreng på 700 sider.

Den er udarbejdet af den tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Sir Nicholas Stern, og den fokuserer udelukkende på de økonomiske konsekvenser af globale klimaforandringer.

Stern konkluderer, at den globale opvarmning kan ende med at koste verdenssamfundet op mod 40.000 milliarder kroner, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.

Og det lyder jo ikke rart.

Bjørn Lomborg har læst rapporten og er ikke spor imponeret. Et enkelt eksempel:

Mr. Stern tells us that the cost of U.K. flooding will quadruple to 0.4% from 0.1% of GDP due to climate change. However, we are not told that these alarming figures only hold true if one assumes that the U.K. will take no additional measures--essentially doing absolutely nothing and allowing itself to get flooded, perhaps time and again. In contrast, the U.K. government's own assumptions take into account a modest increase in flood prevention, finding that the cost will actually decline sharply to 0.04% of U.K. GDP, in spite of climate change. Why does Mr. Stern not share that information?

Efter at havet tilbagevist alle Sterns andre tal konkluderer Lomborg:

Using a worse-than-worst-case scenario, Mr. Stern warns that the wealth of South Asia and Sub-Saharan Africa will be reduced by 10% to 13% in 2100 and suggests that effect would lead to 145 million more poor people.

Faced with such alarmist suggestions, spending just 1% of GDP or $450 billion each year to cut carbon emissions seems on the surface like a sound investment. In fact, it is one of the least attractive options. Spending just a fraction of this figure--$75 billion--the U.N. estimates that we could solve all the world's major basic problems. We could give everyone clean drinking water, sanitation, basic health care and education right now. Is that not better?

We know from economic models that dealing just with malaria could provide economic boosts to the order of 1% extra GDP growth per capita per year. Even making a very conservative estimate that solving all the major basic issues would induce just 2% extra growth, 100 years from now each individual in the developing world would be more than 700% richer. That truly trivializes Mr. Stern's 10% to 13% estimates for South Asia and Sub-Saharan Africa

(...)

We all want a better world. But we must not let ourselves be swept up in making a bad investment, simply because we have been scared by sensationalist headlines.

Forresten, for nu at tale om noget andet, så er det første link jeg gav, et Ritzau telegram citeret af DR Nyheder. Af én eller anden grund har de snippet slutningen, som JP immidlertid har med:

Den tidligere direktør for Institut for Miljøvurdering, Bjørn Lomborg, giver dog ikke meget for rapporten, som han mener kommer yderst belejligt for den britiske regering, der planlægger at indføre flere miljøskatter.

- Det er jo ikke helt overbevisende, når Nicholas Stern siger noget helt andet end alle de andre forskere på området. Det lyder lidt som en skræmmekampagne, siger Bjørn Lomborg mandag til P1 Morgen.

Nå, DR har nok haft pladsproblemer siden de klipper en kommentar ud, som ellers er udsendt i deres egen radio.

For der kan da ikke ligge en dagsorden bag?

Update: Melanie Phillips debunker ligeligedes Sterns mareridt-scenarie, endda uden at nævne Lomborg. Læs det og følg hendes links.