Men at éns computer skulle komme til at ligne, hvad der burde være sin Herre (gnaven, gammel og småfjærtende) var jeg ikke klar over.
Ikke desto mindre er min rig i gang med at gøre sig ud til bens. Jeg har prøvet alt. Reformateret og geninstalleret, installeret Ubuntu for dog i det mindste at forsøge noget; reformatteret og geninstalleret Windoze, men nej. Det er åbenbart et hardware-problem. Bedst som man sidder og nyder et velskrevet indlæg ude i blogosfæren elller følger med i en online-debat sætter dyret sig fast som havde jeg hældt Araldit i den, og jeg må om bagved og slukke for kontakten
Og ikke alene er den fremgangmåde ikke noget cumputeren har godt i længden, men efter at have genstartet skal man oven i købet besvære sin efterhånden svindende hjerne med at huske hvad og ikke mindst hvor man blev nødt til at genstarte fra!
Nå, heldigvis er det snart jul. (Jo det er! Bare vent, inden I véd af det, så vil I styrte op og ned ad Strøget tre minuter i lukketid den 23. december og prøve at finde en passende gave til grandtante Olga, der ganske uventet og med den største selvfølgelighed - og det endda efter for et årti siden højlydt havde proklameret, at hun havde testamenteret hele sin sammenpugede formue til Væverfuglens Værn og i øvrigt ikke ønskede have mere med familen at gøre - har meldt sin ankomst for et kvarter siden. "Jeg skal nok stå for risengrøden!" havde hun trompeteret i telefonen, som om det skulle være noget at se frem til!)
Så må vi jo se, om jeg kan nå at spare nogle slanter sammen til en julegave til mig selv.
Og til dig, du min kære hidtil så trofaste kompeter: Jeg lover dig en let & smertefri død, samt en værdig begravelse, hvis du til gengæld vil holde nogenlunde ud indtil da!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar