fredag, oktober 31

Hvem ér den Herre (med stort H)?

Præsidentvalget i USA er lige om hjørnet. Barack Hussein Obama fører i målingerne og risikoen for at Han bliver den næste præsident er overhængende. Men stadig er der ingen, der ved hvem Han er, eller hvad Han står for.

Hans pengeindsamling har slået alle rekorder, men metoderne læner sig direkte op ad det ulovlige. Den samlede verdenspresse savler ved den blotte tanke om, at Han bliver valgt og gør hvad de kan for at hjælpe Ham og kryber for Hans Salvede Fødder, altimens samme presse sender deres blodhunde ud for at finde noget smuds på Joe the Plumber, denne usling, der vovede at stille et kritisk spørgsmål til den genopstandne Jimi Hendrix.






Hans ungdomsafdeling render rundt i kamuflageuniformer og har deres egen "hilsen," et set-up der bringer kvalmende mindelser om 30'ernes Europa.

Han er blevet beskyldt for at være en slags skabs-muslim, hvad der selvfølgelig er noget vås. Sagen er langt værre. Han har tilbragt hver søndag i de sidste 20 år med at lytte til en sort racist og tæller en terrorist blandt sine bekendte. Og bare for at illustrere, så læs dette indlæg i The Puffington Host, et online magasin, der bestemt ikke kan beskyldes for at lide af Republikansk bias, snarere tværtimod. Fr. Huffington gør hvad hun kan for at bagatellisere forbindelsen med Ayers, men har ikke meget held med det.

Billedet ovenfor er en parodi på Obamas acceptance speech hvor han stillede op i en flamingo-kopi af et græsk tempel, et stunt, der kostede 5,3 millioner dollars- et ganske pænt beløb sammenlignet med de 150.000 som Sarah Palin er blevet så voldsomt kritiseret for at bruge på sine power suits i valgkampen. Jeg har endnu tilgode at se Obamessias blive kritiseret for sit pengeforbrug.

Det var i øvrigt i den tale, at Han lovede at vandene nu ville trække sig tilbage og planeten ville begynde at hele! Aner man en bagatel megalomani midt i Hans "profound humility" her?




Og alligevel ånder McCain & Palin Ham i nakken.

Eller som Mark Stein udtrykker det:

This is an amazing race. The incumbent president has approval ratings somewhere between Robert Mugabe and the ebola virus. The economy is supposedly on the brink of global Armageddon. McCain has only $80 million to spend, while Obama's burning through $600 mil as fast as he can, and he doesn't really need to spend a dime given the wall-to-wall media adoration. And tonight Chris Matthews' doctors announced that his leg tingle has metastasized leaving his entire body like a vibrating cellphone whose ringtone is locked on "I'm In Love, I'm In Love, I'm In Love, I'm In Love, I'm In Love With A Wonderful Guy."

And yet an old cranky broke loser is within two or three points of the King of the World. Strange.


Her en fem minutters video, der stiller nogle relevante spørgsmål. (Nappet fra Universalgeniet):



Politikere er nu engang politikere, og skifter mening som de fleste af os skifter sokker. Den slags har vi forlængst lært at vænne os til, men The Mighty O stiller nu engang op til det suverænt mest magtfulde embede på planeten. Det kunne værer rart at have en blot nogenlunde konsistent statsmand på den post.

Er han en ny Winston Churchill eller "bare" en Villy Søvndal?

Man må så trøste sig med, at it ain't over 'til the fat lady sings. Håbet er lysegrønt, men det er der. Ronald Reagan blev også spået et stort nederlag da han stillede op mod Jimmy Carter; det gik som bekendt anderledes.

Ingen kommentarer: