70 år senere - same ole, same ole

Frankrig er (endnu) en mere udsat frontlinjestat end Danmark, men også Danmark mærker hvordan det er at leve i Krigens Hus. Voldtægt af skolepiger i Fredericia, drive-by shootings på Nørrebro, Intifada-træning i Storkøbenhavn. Eksemplerne er legio.

The Dissident Frogman - en blog, der ikke kan anbefales nok - har en bemærkning om den laissez-faire-holdning, der herskede i Frankrig i årene op til den store katastrofe i 40'erne. En holdning, som toneangivende partier og indflydelsrige punditer i medierne herhjemme (for ikke at tale om om stamkunderne på Café Europa og Bang & Jensen) åbenlyst ikke har taget ved lære af:

Anybody foolish enough to go soft and complacent these days is like that majority of 1936 French who wouldn’t let the goose-stepping sounds over the German border spoil the Popular Front Party, and distract them from their newly acquired “paid vacations” when it was already obvious that the time for fun, games and welfare benefits had passed.

Lyder det sidste bekendt? Social-kammesjukkernes nyeste hjernespind anyone? (Bevares, ikke fordi de såkaldte borgerlige partier er et hak bedre!)




Nå, det er ved at være sent, månen er mere eller mindre fuld og éns gammelmands-pessimisme er ved at sætte ind. Tanken om, at man skal iføre sig panser og plade er næsten ikke til at holde ud.

Forhåbentligt vil man se en smule lysere på tingene i morgen tidligt. Det vil så blot kræve, at man ikke følger med i nyhederne.

Man kan jo nøjes med at læse 180 grader. Dér er væsentlighedskriteriet ganske upåvirket af, hvad der foregår uden for vinduet.

Forudsat selvfølgeligt, at emnet ikke har noget med topskat at gøre. For så er det så sandeligt væsentligt og værd at beskæftige sig med!