Hvem ér den Herre (med stort H)?

Præsidentvalget i USA er lige om hjørnet. Barack Hussein Obama fører i målingerne og risikoen for at Han bliver den næste præsident er overhængende. Men stadig er der ingen, der ved hvem Han er, eller hvad Han står for.

Hans pengeindsamling har slået alle rekorder, men metoderne læner sig direkte op ad det ulovlige. Den samlede verdenspresse savler ved den blotte tanke om, at Han bliver valgt og gør hvad de kan for at hjælpe Ham og kryber for Hans Salvede Fødder, altimens samme presse sender deres blodhunde ud for at finde noget smuds på Joe the Plumber, denne usling, der vovede at stille et kritisk spørgsmål til den genopstandne Jimi Hendrix.

Hans ungdomsafdeling render rundt i kamuflageuniformer og har deres egen "hilsen," et set-up der bringer kvalmende mindelser om 30'ernes Europa.

Han er blevet beskyldt for at være en slags skabs-muslim, hvad der selvfølgelig er noget vås. Sagen er langt værre. Han har tilbragt hver søndag i de sidste 20 år med at lytte til en sort racist og tæller en terrorist blandt sine bekendte. Og bare for at illustrere, så læs dette indlæg i The Puffington Host, et online magasin, der bestemt ikke kan beskyldes for at lide af Republikansk bias, snarere tværtimod. Fr. Huffington gør hvad hun kan for at bagatellisere forbindelsen med Ayers, men har ikke meget held med det.

Billedet ovenfor er en parodi på Obamas acceptance speech hvor han stillede op i en flamingo-kopi af et græsk tempel, et stunt, der kostede 5,3 millioner dollars- et ganske pænt beløb sammenlignet med de 150.000 som Sarah Palin er blevet så voldsomt kritiseret for at bruge på sine power suits i valgkampen. Jeg har endnu tilgode at se Obamessias blive kritiseret for sit pengeforbrug.

Det var i øvrigt i den tale, at Han lovede at vandene nu ville trække sig tilbage og planeten ville begynde at hele! Aner man en bagatel megalomani midt i Hans "profound humility" her?

Og alligevel ånder McCain & Palin Ham i nakken.

Eller som Mark Stein udtrykker det:

This is an amazing race. The incumbent president has approval ratings somewhere between Robert Mugabe and the ebola virus. The economy is supposedly on the brink of global Armageddon. McCain has only $80 million to spend, while Obama's burning through $600 mil as fast as he can, and he doesn't really need to spend a dime given the wall-to-wall media adoration. And tonight Chris Matthews' doctors announced that his leg tingle has metastasized leaving his entire body like a vibrating cellphone whose ringtone is locked on "I'm In Love, I'm In Love, I'm In Love, I'm In Love, I'm In Love With A Wonderful Guy."

And yet an old cranky broke loser is within two or three points of the King of the World. Strange.

Her en fem minutters video, der stiller nogle relevante spørgsmål. (Nappet fra Universalgeniet):



Politikere er nu engang politikere, og skifter mening som de fleste af os skifter sokker. Den slags har vi forlængst lært at vænne os til, men The Mighty O stiller nu engang op til det suverænt mest magtfulde embede på planeten. Det kunne værer rart at have en blot nogenlunde konsistent statsmand på den post.

Er han en ny Winston Churchill eller "bare" en Villy Søvndal?

Man må så trøste sig med, at it ain't over 'til the fat lady sings. Håbet er lysegrønt, men det er der. Ronald Reagan blev også spået et stort nederlag da han stillede op mod Jimmy Carter; det gik som bekendt anderledes.

Joe the plumber

Så længe den slags mennesker findes, er der håb.

Grrrr!!

Det siges, at ejeren har en tendens til at komme til at ligne sit kæledyr med tiden.






Men at éns computer skulle komme til at ligne, hvad der burde være sin Herre (gnaven, gammel og småfjærtende) var jeg ikke klar over.

Ikke desto mindre er min rig i gang med at gøre sig ud til bens. Jeg har prøvet alt. Reformateret og geninstalleret, installeret Ubuntu for dog i det mindste at forsøge noget; reformatteret og geninstalleret Windoze, men nej. Det er åbenbart et hardware-problem. Bedst som man sidder og nyder et velskrevet indlæg ude i blogosfæren elller følger med i en online-debat sætter dyret sig fast som havde jeg hældt Araldit i den, og jeg må om bagved og slukke for kontakten

Og ikke alene er den fremgangmåde ikke noget cumputeren har godt i længden, men efter at have genstartet skal man oven i købet besvære sin efterhånden svindende hjerne med at huske hvad og ikke mindst hvor man blev nødt til at genstarte fra!

Nå, heldigvis er det snart jul. (Jo det er! Bare vent, inden I véd af det, så vil I styrte op og ned ad Strøget tre minuter i lukketid den 23. december og prøve at finde en passende gave til grandtante Olga, der ganske uventet og med den største selvfølgelighed - og det endda efter for et årti siden højlydt havde proklameret, at hun havde testamenteret hele sin sammenpugede formue til Væverfuglens Værn og i øvrigt ikke ønskede have mere med familen at gøre - har meldt sin ankomst for et kvarter siden. "Jeg skal nok stå for risengrøden!" havde hun trompeteret i telefonen, som om det skulle være noget at se frem til!)

Så må vi jo se, om jeg kan nå at spare nogle slanter sammen til en julegave til mig selv.

Og til dig, du min kære hidtil så trofaste kompeter: Jeg lover dig en let & smertefri død, samt en værdig begravelse, hvis du til gengæld vil holde nogenlunde ud indtil da!

Så der jo lissom ikke mere at tale om

Mere om demokrati.
Er det kun mig, eller begynder Obamas tilhængere mere og mere at minde om noget Mugabe-agtigt? "Stem på The One, thi Herren selv har salvet Ham. Og hvis I ikke gør, kan I få et par flade så I ka' lære det!"

Jeg stemmer, altså er jeg!

Winston Churchill sagde engang noget i retning af, at demokratiet var det mest håbløse politiske system når man så bort fra alle de andre.

Og ihvorvel demokratiet er en fantastisk styreform, som jeg går helt og fuldt ind for, så vil jeg alligevel godt vove det ene øje og postulere, at enkelte mennesker nok ikke burde have lov til at stemme. I det mindste ikke før de havde sat sig en bagatel ind i, hvad eller hvem de stemmer på:

Tik-tak, klokken slår, livet går - i stå

Det er egentligt underligt. Nu er det snart et år siden min kone døde og selv om et år ikke er så langt som det var en engang, så skulle man dog tro, at det var langt nok til at bringe én videre.

Men nej, jo nærmere datoen for dødsfaldet kommer, jo mindre sover man og jo mere tænker man.

Dymphna på Gates of Vienna var inde på det samme fænomen for et par år siden. Om hvordan de sorte skyer ubarmhjerteligt sænker sig over én når årsdagen nærmer sig.

Dengang mente jeg egentligt, det bare var noget femi-hys og hun blot skulle tage sig sammen! Du almægtige, hvor var jeg naiv!

Dymphna mistede sin næsten voksne datter. Hvor ondt jeg end har af mig selv i øjeblikket, så kan jeg overhovedet ikke begynde at forestille mig hvilken ondskabsfuld Gud, der kan finde på at udsætte én for den slags.

Men jeg begynder at forstå, hvad hun mente i sin artikel. Efterhånden som mærkedagen nærmer sig går man i stå, som et skib, der løber tør for brændstof. Man sejler ganske vist videre, men det går langsommere og langsommere. (Elendig metafor, indrømmet, men jeg kan ikke komme i tanker om en bedre i øjeblikket.)

Jeg ser ind i andre kvinders øjne, jeg ser på deres bryster under tøjet (so sue me!) jeg hører klangen i deres stemmer, men endnu er ingen bare kommet i nærheden af at minde om min Helle. Jeg kan høre skolebørnene lege udenfor mit vindue. Hvordan kan de være så glade? Er de de da slet ikke klar over, at min Helle er borte?


Ja, undskyld dette stærkt selvmedlidende indlæg, men nogle gange er det bare svært at opretholde den sædvanlige sarkastiske og "kække" facon. For min Helle er død, og hun kommer aldrig tilbage. Jeg kan kun håbe, vi ses i den næste verden, hvis der ellers er en.

Imagine...

Jeg undskylder på forhånd den dødsenskedsommelige og umådeligt søvndyssende melodi, men dén er jeg trods alt ikke ansvarlig for. Klager bedes stilet til John Lennon, C/O en-eller-anden.

Søndagens Off-topic VII

Mere tegnefilm. Daffy Duck møder ... jeg ved ikke rigtigt hvem. Monty Python kan det ikke være, de var for unge da filmen blev udgivet. Heller ikke Salvodor Dali. Han havde alderen og en tilpas krøllet hjerne, men ingen humor. Groucho Marx kunne være et bud. Eller W.C. Fields måske.

Nå, ligemeget. Syret, det er det i hvert fald!

Enjoy:

Hvad F... er meningen??

Rappenskralden ovre på Urius et-eller-andet har lavet en liste over "racistiske og anti-muslimske blogs", som hun angiveligt "overvåger." Spændt åbner man furiens hjemmeside og hvad ser man? At en anden én ikke er kommet med på listen. Jeg bliver åbenbart ikke "åndet i nakken" af damemennesket.


Dette er en skandale! Det er uhørt! En fornærmelse af den allergroveste art! En sand sjofelhed!


Here's the deal min kære "spydpige": Kommer jeg ikke omgående på den dér Stasi-liste, du har kreeret, ser jeg kun én udvej: Satisfaktion. En duel. Gerne på pistoler, men det er op til dig. Hvor du end måtte ønske. Ved solopgang mandag morgen (Fanden om jeg vil ødelægge min weekend-søvn blot for din skyld!)

I øvrigt er der kun én spydpige, og det er ikke dig! Prøv at være blot en anelse original en anden gang, tåbelige fruentimmer.

Og nu vi er ved emnet, så er det ikke et spyd, "du" (er det virkeligt sådan du ser dig selv? keep dreaming!!) holder i hånden på din ynkelige undskyldning af en blog.




Det er en lanse; tydeligvis inspireret af den oldgræske sarissa.



Men tag den trygt med alligevel, om du ellers tør møde op. Pistoler, sabler eller lanser, det er mig ligemeget.

Hvis du mod forventning ikke møder, så lad mig gentage så det forhåbentligt ikke kan misforstås: JEG FORLANGER AT KOMME MED PÅ DIN DØDSLISTE!

Når jeg nu kan stå registreret ikke alene i RKI, men også hos Aggers skrigosfære kan jeg vel også komme på din shit-list sammen med alle de andre islamofober og højreekstreme nazi-terrorister.

Hvad skal der egentligt til?


Med tak til de højreorienterede svin for at bragt denne forbløffende frækhed til mit kendskab.

Ikke for sarte sæle

Hvordan kan det være så svært bare at gå i seng, lukke øjnene og falde i søvn? Men nej!

Nå, men anyway, her er lidt til at lette stemningen:




(Nok engang via Tim Blair. (Er jeg den eneste her, der læser ham? Han er ellers god!)

Skelsår

I går var det enogfyrretyve år siden et af historiens største psykopater gjorde verden den tjeneste at stille sig i vejen for et par 7,62'ere. Ikke et sekund for tidligt efter min ringe mening.

Nogle vil sikkert mene, at det er upassende at mindes noget sådant, men det gør jeg heller ikke. Jeg fejrer det!

So long and thanks for nothin' dit modbydelige kryb!

Bye-bye George Carlin

Her er et news-flash som ikke er mere end nogle måneder gammelt: George Carlin er væk!

Jeg ville egentlig sige RIP, men det ville han sikkert selv have frabedt sig, så det lader jeg være med.



Ikke desto mindre håber jeg, han nu sidder i Valhalla ved et veldækket bord med flæskesteg og koldt mjød. Så uanset hans egen mening om evigheden, har jeg tilladt mig at skåle for hans rejse og håber at møde ham, når det engang bliver min tur til at gå gennem tunnellen.

Politisk ville vi nok aldrig blive enige, men i det mindste vil vi kunne sidde og smide de afgnavede ben i hovedet på hinanden mens vi skændes.

Here's to ya old geezer, and thanks for all the laughs!

USA's næste nationalsang

Forhåbentligt ikke!

"Sa-RAH! Sa-RAH! Sa-RAH!!"

Rart at se, at jeg ikke er alene i min mani for Sarah Palin.

Sådan nogle årsmøder har de sgu inte ikke hos De Radikale!
Beklager Fr. Vestager, men hvis De vil tilgive mig en sexistisk bemærkning:

Hubba-Hubba!




Fra Coalition of the Swilling som har meget mere, via Tim Blair

Ævl fra en klog mand

Jens Smærup Sørensen har begået en kronik i Informeren omkring det luftige begreb "Danskhed". (h/t Urias-Posten)

Han skriver godt, den gode Sørensen, så meget må man lade ham. (Læs ham endeligt inden linket dør. Han våser, men han våser godt!) Han skriver faktisk væsentligt bedre end Rifbjerg, som han tydeligvis er ideologisk barn af. Det læses klart ud af en sætning som denne:

[V]i danskere [er] konstant på jagt efter noget at hænge den op på, vores fædrelandskærlighed. Vi véd jo godt, at det er et snoldet og forfjamsket land, vi elsker.

Nej Smærup Sørensen, "vi danskere" behøver ikke at sammenligne os med diverse forfejlede civilisationer eller spejle os i andre utvivlsomt fortrindelige kulturer. "Vi danskere" er, og har altid været, umådeligt åbne over for fremmede inspirationer (Ellers ville Jellingestenen nok ikke have eksisteret, og "vi" ville stadig have blotet på Alle Guders Dag) men der er nu engang en forskel på at være åben for påvirkninger (Kulturpåvirkningen fra Tyskland var f.eks. enorm i århundrederne før anden verdenskrig, langt større end amerikaniseringen er i dag, Det danske sprog er eksempelvis proppet med tyske og romanske låneord) og så at indtage en "fremmede" kultur med åbne arme under dække af, at alt andet ville være proviensiel kulturracisme.

Javist, i dag spiser danskerne både hvidløg og kebab og burgere, men det betyder ikke, at vi har den samme kultur som de har i Sydeuropa eller i Tyrkiet eller i USA. Det betyder bare, at vi har vænnet os til visse af deres fødevarer. Det er vi hverken blevet katolikker eller muslimer eller republikanerere af.

Hvorfor er det så svært for en forfatter, der at dømme ud fra hans sprog (jeg har med skam at melde ikke læst meget af ham) tydeligvis er yderst intelligent at forstå forskellen mellem at modtage impulser fra den store verden og så blive opløst i den selvsamme store verden, som et kilo salt, der bliver hældt ud i havet ud fra den betagtning at salt blot er et kemisk molekyle ved navn natriumklorid og at det derfor rent kemisk (eller kulturelt i denne sammenhæng) kan være ligegyldigt om man kondenserer det i Vadehavet eller i Tonkinbugten.

Jeg tror nok, saltudvinderne på Læsø (eller i Vietnam) vil have en del at indvende mod den betragtning.

Hvor er det ærgerligt, at en mand, der mestrer det danske sprog så godt er havnet på "den anden side". Rifbjerg har dog den undskyldning, at han er vokset op i (og selv bidraget til) et marxistisk-kulturradikalt miljø - en skanse som han aldrig har forladt - men Smærup Sørensen er altså en generation yngre - for Fanden, han er kun en halv snes år ældre end jeg - og burde egentligt vide bedre. Jeg var også engang en "halal-hippie", det har unægteligt ændret sig.

Kan hænde Smærup Sørensen også en dag vil melde sig på barrikaderne sammen med os andre.

I ain't holding my breath (hov, dér kom lige en kulturpåvirkning!), men alt kan jo ske i disse for vort land så interessante tider!

Vekommen hjem farmand

OK, hvis dette ikke kan få én til at elske hunde, så ved jeg ikke hvad der mere skal til.

En soldat vender hjem efter 14 måneder i Irak og bliver hilst velkommen hjem.

(Advarsel: Not safe for bogstavtro Muslimer. Men de læser jo nok ikke med her alligevel, så hvad fanden!)



Det er ikke uden grund, at så mange hunde bliver navngivet "Trofast" eller "Fido".

Søndagens Off-topic VI

Via Tim Blair, hvor den ikke er spor OT. Men morsom er den nu engang. (Og selvom det teknisk set ikke er søndag længere, ryger den altså ind under kategorien alligevel!)

Country Boy Can Survive

For andre insomniacs der måtte være derude:



Hank Williams Jr.
Teksten er her. Ti mod én på, at Retten til selvforsvar vil kunne lide den, hvis han ikke allerede kender den. :-)

Obama-Jugend

Nej kære venner. Det er ikke Obama, som her gjort det muligt for jer at blive arkitekter eller hvad, det nu måtte være. Det handler udelukkende om at stikke næsen i bøgerne og så tage den derfra.

Denne her er næsten endnu værre, og så er den endog officiel:



Baldur von Schirach, call your office.




Nææ, så er der heldigvis mere livsglæde at spore hos Sarah Palin:



Ja ja, jeg ved godt selv, at jeg har udviklet en muligvis usund interesse for Palin, men som meningsmålingerne ser ud i øjeblikket, så går der nok små fire år før vi behøver beskæftige med hende igen.

Dog, man skal aldrig sige aldrig. Da Reagan stillede op mod Obama Carter lød alle meningsmålinger på dødt løb, men Reagan vandt ikke desto mindre med et landslide.
It ain't over until the fat lady sings som man siger med et vidunderligt udtryk over there.