I dag er det 45 år siden det første menneske rejste ud i "det ydre rum."
Juri Aleksejevitj Gagarin fløj et enkelt kredsløb om jorden og landede efter en dramatisk gen-indtræden i atmosfæren, sikkert på jorden.
Det var et ydmygende nederlag for USA og en tilsvarende triumf for Sovjet-Unionen. I dag har vi svært ved at forstå de voldsomme følelser, der herskede blandt befolkninger og politikere, men rumkapløbet blev dengang set som en helt vital del af kampen på liv og død mellem Vest og Øst. - Læs f.eks Kold Marv af Tom Wolfe. En fantastisk bog om det tidlige rumkapløb, fortrinligt oversat af Claus Bech.
Uanset politisk overbevisning kommer man ikke uden om, at Gagarin var en modig og dygtig mand. En glimrende sammenfatning af hans liv og bedrifter kan læses her offentliggjort i anledning af 40 årsdagen for den historiske bedrift.
Dog ved vi alle vi indviede, hvem der var først, ikke alene i rummet men også på månen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar