Klimaforandringer: Det er alt sammen de andres skyld

Forleden bragte politiken en leder omkring den Globale Opvarmning:

De rigeste lande vil sagtens kunne håndtere konsekvenserne af den globale opvarmning, f.eks. ved at bygge diger, omlægge afgrøder og installere køleanlæg. Derimod vil de mange stater omkring ækvator, der i dag balancerer på kanten af kollaps, risikere at bryde sammen, når temperaturerne stiger.

Den globale opvarmning vil kun forstærke den økonomiske skævvridning af verden. Og da omkostningerne ved at bremse temperaturstigningerne i overvejende grad vil påhvile de lande, der i dag udleder flest drivhusgasser, altså de rigeste lande, er der desværre meget, som taler for, at klimapassiviteten vil fortsætte. Omkostninger og gevinster er asymmetrisk fordelt. Alle os i de rige lande skal kort sagt betale lige nu, for at nogle fattige mennesker i fjerne lande engang i fremtiden får det lidt mindre forfærdeligt, end de ellers ville have fået det. Umiddelbart et usandsynligt scenario.

Javist. Den Vestlige Verden må piske sig selv med skorpioner, men ikke en lyd om de fremvoksende økonomiske supermagter som Kina og Indien. Et par citater fra The Economist fra februar i år:

In less than a decade, China will outpace America as the world's leading emitter of greenhouse gasses.
(...)

If America cuts down on its consumption of oil and natural gas, this will depress the price of these resources, allowing the Chinese and Indians to buy more of them. As anti-poverty policy, this may be excellent, but as environmental policy it is useless — possibly worse than useless, because inefficient Chinese equipment will get less energy per unit of carbon dioxide emitted, and produce more secondary pollutants.
(...)

Americans interested in solving global warming, rather than simply absolving themselves of moral responsibility, should focus their policy efforts on programmes that can allow China and India to cut emissions without sacrificing growth.

Americans kan naturligvis uden videre erstattes med Vesterlændinge i denne sammenhæng.

Men tilbage til Politiken:

Klimaet stopper ikke ved grænserne. Spørgsmålet er derfor kun, om problemerne skal mindskes præventivt eller pludselig presse sig på som flygtningestrømme og nye klimakrige.

Nye klimakrige? Hvor meget jeg end lægger hovedet i blød, kan jeg ikke for min død komme i tanke om nogle gamle klimakrige. Nåe ja, Tacitus mente ganske vist, at cimbrerne invaderede Italien i det første århundrede f.v.t fordi "havet havde taget deres land", men den menneskeskabte CO2-udledning turde have været forholdsvis beskeden på det tidspunkt.

Et par dage før Politikens skriblerier var den australske øko-fascist, Tim Flannery i Fairbanks, Alaska for at give et foredrag om den Globale Opvarmning, tilfældigvis midt under den koldeste periode i mands minde:

A record late-season cold snap and one of the lowest snowfalls in more than a century in Fairbanks have conspired to drive the frost line as deep or deeper than just about anybody has ever seen it.

Med tak til Tim Blair, som også har fanget dette stykke hykleri på radaren: George Monbiot er, som Al Gore utrætteligt optaget af at slå alle andre os oven i hovedet over vores uansvarlige forbrug af Gaias resurser. En forargelse, som pudsigt nok umuligt kan ramme dem selv. Fra Newsweek:

What about leisure travel?
It is becoming morally unacceptable now to fly to go on holiday. The carbon emissions per passenger mile are roughly the same from a plane as they are in a car, but while in a car you might travel 10,000 miles in a year, in a plane you travel 10,000 miles in a day. So individually, by taking a flight, you are doing more damage than you could possibly do by any other means, and your luxury is depriving other people of their necessities.

Have you given up flying?
The only reason for which I will fly is to campaign on climate change. I’ve stopped flying for holidays and for any other business.

Jamen så er alt jo i orden. Cirklen er sluttet og Politikens leder kan på det smukkeste sætte en sløjfe om pakken:

Under alle omstændigheder har de rige lande hovedansvaret for at skabe en bæredygtig klode.

Gad vide hvor meget CO2 en leder i Politiken producerer når man lægger det hele sammen. Foruden al den varme luft, altså.