Moder Jord uden mennesker

Man render jævnligt ind i folk, som i fuld alvor mener, at Gaia ville have det så meget bedre, hvis blot ikke vi mennesker var til stede. Tænk engang, klokkefrøer og salamandre ville ikke blive forstyrret af vejbyggeri. Løverne ville i fred og ro kunne frådse i sortøjede gazeller uden skulle bekymre sig om Global Opvarmning™. Paradis på jord som det burde være, inden vi mennesker udviklede os og lavede rod i det hele.

Jeg er medlem af en bogklub, engelskbog.com, som absolut kan anbefales. Desværre har redaktøren af medlemsbladet en tendens til at være lidt vidtløftig. Således også i det seneste nummer, hvor han anbefaler en bog, der netop handler om, hvad der ville ske hvis menneskeheden pludseligt forsvandt.



Den demilitariserede zone på Cypern bruges som eksempel på de paradisiske tilstande, der råder når Naturen (med stort N) får lov til at passe sig selv.

Beklager hvis jeg berøver nogen deres illusioner, men jeg har været der.

Naturen dér består af slanger, nogle spredte flokke af geder, der har haft held til at stikke af fra deres hyrder samt ikke mindst hunde.

Store flokke af modbydelige, skabede, sygdomsbefængte køtere, der kunne være så agressive, at vi blev somme tider var nødt til at skyde nogle af dem med maskinpistolerne for at få resten af pakket til at fortrække.

Når vi kørte patrulje i bufferzonen stødte vi jævnligt ind i et kadaver af disse dyr, der havde måtte give op over for indvoldsorm og parasitter, og nu lå oppustede i heden og var ved at eksplodere af forrådnelse, uden at være til gavn for andre end fluerne.

Det var vores - ikke særligt attraktive - opgave at skaffe naturen af med disse ådsler.


Det skete ved at vi gravede et hul, vippede dyret ned i det, overhældte det med petroleum og satte ild til. Og tro mig, the smell of rotten, burning dogs in the morning, did not smell like victory !

Foto: Deres ærbødige

Nu er det ikke fordi jeg skal fortælle gamle soldaterhistorier, min pointe er blot, at selv om naturen får lov til at udvikle sig i relativ uforstyrrethed, så bliver den ikke er så forbandet idyllisk som disse natur-romantikere gerne vil have os til at tro.


Så kære Rousseau-ister: Hvis I er så bekymrede på naturens vegne, så lad være med at få børn. Endnu bedre, klæd jer nøgne og drag ind i junglen og lev (så længe det varer) i pagt med Naturen. Det vil være en ren win-win situation: I får jeres paradis og vi andre bliver fri for at høre på jer.




Update: Jeg skylder måske at fortælle, at jeg faktisk elsker hunde. Når de er tamme!