EU Referendum har gjort et fremragende job med at kompilere nogle af de videnskabelige rapporter, som rent faktisk modsiger de evindelige dommedagsprofetier fra FN's klimapanel, IPCC.
Polerne smelter, polerne smelter! lyder det ustandseligt fra medierne. Og dog. Her er de daglige is-meldinger fra Arktis. Jeg har valgt at sammenligne i går med samme dato i 1997, så langt tilbage som målingerne rækker. Men leg selv med den.

I modsætning til de nye billeder, viser de ældre ikke snefald, så de hvide områder kan derfor uden videre ignoreres.
Dog synes der stadig at være rigeligt plads til isbjørnene. Isen har ganske rigtigt trukket sig en smule tilbage, men den Isfri Nordpol synes at lade vente på sig.
Nogle vil måske være bekendt med en serie, som Discovery Channel har sendt/sender om krabbefiskere i Beringshavet. Et job for Mænd!
Her er et billede fra dette års ekspedition:

Hvad angår artiklen i Telegraph, som EU Ref refererer til, så er den fuld af af videnskabsmænd, der har rasende travlt med at undskylde deres kætterske resultater. På samme måde som man ikke fjærter ved Dronningens Nytårskur, så bringer en klimaforsker med karrieremuligheder sig ikke på kollisionskurs med IPCC. For kort at opsummere:
"Vi kan forudsige et ti-år med Global Nedkøling men så bliver det så sandelig også varmere!"
Det skal blive spændende at høre, hvad forskerne siger om ti år.
Imens, på den anden side af jordkloden, så bliver Antarktis stadig koldere. Og de dér isbræer, ( hvoraf nogle er lavet af Styrofoam) som knækker af? Det er der ikke noget mærkeligt i. Det er faktisk sket før.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar