Jeg besøgte selv lejren for nogle år tilbage. Selve Auschwitz er ikke specielt stor, det var en gammel kavalleri-kaserne, som nazierne overtog, men den tilhørende Birkenau-lejr er monstrøs og rædselsvækkende. Langt de fleste træbarakker er forlængst smuldret værk, men de murede skorstene står tilbage, man kan se dem næsten så langt øjet rækker. De står som soldater i snorlige geleder. Det er her, man virkeligt sanser den ubegribelige ondskab som lå til grund for bygningen af denne og mange andre udryddelses-lejre, og ser hvilket enormt kompleks det var.
Mindst en million mennesker blev bevidst aflivet her: Jøder, især ungarske, polakker, sigøjnere, russiske krigsfanger...
Det industrielle massemord er endnu mere uhyggeligt når man tænker, at alt fra ofrene blev genbrugt. Fra deres guldtænder og gebisser over deres hår, der blev brugt som madrasfyld, til deres sko.
Nu skrev jeg ganske vist "ondskab" før, men det var det vel strengt taget ikke. Nærmere en "ondskabens banalitet" som Hannah Arendt var inde på i sin bog af samme navn.
Kast et blik på disse kvindelige fangevogtere. (klik for større billede.) (Officeren i midten er i øvrigt Karl Höcker):
De ligner ikke de sadistiske monstre vi så gerne vil have dem til at være, for ellers kan vi ikke begribe grusomhederne.
De ser ikke engang specielt "ariske" ud. De ligner ganske almindelige unge kvinder, og det er de vel et eller sted også også. De minder os om, at en hvilken som helst person kan blive en umenneskelig bøddel hvis han eller hun bliver udsat for den rette indoktrinering. Selv du og jeg.
Disse piger hader ikke, der er intet spor af vrede eller ondskab i deres øjne. Og dog medvirkede de aktivt i et af historiens største massemord.
Enhver af dem kunne være naboens datter. Og det er næsten det mest uhyggelige ved det hele.
2 kommentarer:
Jeg tror ikke at de var monstre i gængs forstand. Jeg tror at deres indstilling til deres arbejde skal sammenlignes med slagteri-arbejdere. Begge har besluttet sig for at deres arbejds-genstand er intet værd, og så arbejder de ud fra det. Deres arbejds-genstand er væsens-forskellig, men jeg tror at meget lejr-personel mentalt er et sted henne der minder om en slagteri-arbejders sinds-tilstand.
Der er selvfølgelig inen moralsk ækvivalens mellem slagteri-arbejdere og lejr-personel.
Det tror jeg du har meget ret ret i.
Man ser især fænomenet i borgerkrige som f.eks. Yugoslavien eller Rwanda.
Når "fjenden," som sagtens kan være ens nabo eller gamle skolekammerat, er blevet de-humaniseret, har man ingen skrupler over at slagte ham. Han tilhører jo en en anden "race" og er dermed ikke andet end et dyr som man gøre med, hvad man vil.
Min pointe var, at civilisationen er et uhyre tyndt lag fernis over det underliggende vilddyr.
Send en kommentar