De tre mobile hospitaler skulle have behandlet lettere sårede i Gaza, men blev bombet i går, [oplyser] Folkekirkens Nødhjælps pressechef Lisbeth Engbo.
"Det var ikke meningen, at danskere skulle arbejde på klinikkerne, hvorfor ingen danskere blev ramt under bombeangrebet. [ingen] sygeplejersker eller læger er tilsyneladende kommet alvorligt til skade".
Hvis ingen er kommet til skade efter den omgang har der nok ikke været nogen inde i bilerne.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder på at skaffe nye lastbiler, men det har formentlig lange udsigter.Hvis Engborg har ansvaret for Gaza, hvorfor i alverden bor han så på Vestbredden? Véd han ikke, at PA og Hamas hader hinanden næsten endnu mere, end de hader Israel?
"Hvis ikke vi kan købe nogle lastbiler i Gaza, så kan der gå flere måneder, før vi er oppe at køre igen. Grænserne er totalt lukkede, så vi kan ikke få nogle lastbiler ind," forklarer Kasper Engborg, der er humanitær rådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp og har ansvaret for nødhjælpsarbejdet i Gaza.
Kasper Engborg har boet tre år på vestbredden.[...]
Men lad os gå lidt højere op i fødekæden:
"Det er meget svært for os at få oplysninger ud fra Gaza, fordi telefonerne er blokerede," siger [Generalsekretæren for Folkekirkens Nødhjælp] Henrik Stubkjær til Ritzau.Dog kan visse informationer og billeder åbenbart uden problemer komme ud af Gaza, i det mindste til den danske verdenspresse.
"Billederne viser, at både klinikken og lastbilerne er blevet totalt ødelagte, og jeg kan kun forestille mig, at israelerne er gået direkte efter de humanitære mål," siger han til jp.dk og fortsætter:Uha, godt at se en chef for en humanitær organisation træde i karakter som både anklager, dommer og international retsekspert. Og så ganske objektiv, som det sig hør og bør for chefen for en humanitær organisation.
"Det er en direkte overtrædelse af Genévekonventionen."
Han siger desuden, at det må være op til FN at vurdere, hvorvidt bombningen af humanitære mål vil få en konsekvens for Israel.Åh ja, FN. Skal vi vædde en kasse Jaffa-appelsiner på, at FN vil holde med Israel? .....
Nej? .....
Slet ingen? .....
Nå, så spiser jeg dem selv.
Ifølge Henrik Engborg har der aldrig været mistanke om, at Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner i Gaza var involveret i krigshandlinger. I så fald ville Folkekirkens Nødhjælp straks have afbrudt samarbejdet.Ja, og Julemanden bor i Finland, det ved jo enhver.
Nu vi taler om bomber. Visse bloggere har udnævnt de tusinder af missiler, der de senere år er regnet ned over Israel som "nytårsraketter."
Her er et eksempel på, hvad der kan ske når en ladning "nytårsraketter" går af fordi palierne ikke ved, at det blot er harmløse heksehyl, de kører rundt med.
UPDATE: Her et andet offer for en ti-øres-kineser med ønsket om et godt nytår fra Hamas.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar