torsdag, august 10

Lektor: Etnisk udrensning vil give fred

En lektor emeritus, Niels O. Fruensgaard skriver i et indlæg i Kristeligt Dagblad om Mellemøstkonflikten.

Han har åbenbart fundet de vises sten: Israel opgiver Vestbredden, til gengæld får de Gaza. Dette burde "kunne danne grundlag for en holdbar situation på længere sigt gående ud på, at Israel nedlægger samtlige bosættelser fuldstændigt (altså som de gjorde i Gaza?) og at Gazastriben til gengæld overdrages til Israel.

Det er klart, at dersom Vestbredde skal modtage et par millioner nye indbyggere fra Gaza [vil det] kræve massiv udenlandsk støtte til disse mennesker.

Bortset fra, at den gode lektor (emeritus) sætter antallet af palæstinensere en halv million for højt, så er det jo ikke fordi, vesten ikke i forvejen giver massiv støtte til området.

Men pyt med det, der er andre indlysende fordele ved en sådan befolkningsudveksling:
Hvis en sådan løsning gennemføres, vil det for eksempel blive betydeligt nemmere at få Iran til at afstå fra at udvikle atomvåben. For hvem skulle de i så fald bruges imod?
Nåe ja. Who indeed.



Nogle vil måske indvende "hvad så med en terrororganisation som Hizbollah?" En terrororganisation neutraliseres bedst ved at "tømme" dens støttende bagland. Hvis der kan etableres en stabil løsning, som palæstinenserne kan være tilfredse med, vil organisationer som Hizbollah dø af sig selv,

Nu har samtligeM islamistiske terror-bevægelser jo det samme delmål: fordrivelsen af alle jøder fra arabisk land!
Så længe der bor blot en enkelt jøde i en tredje-sals lejlighed i Jerusalem vil det blive betragtet som en u-udholdelig krænkelse af den arabiske ære.

Skal man være venlig, er Fruensgaards ide om etnisk udrensning i bedste fald bizar, den er i hvert fald kun egnet til at forhøje had-faktoren i området. Hvad f. eks. med de arabere, der allerede boede i Gaza før 1967? Hvordan vil Fruensgaard få dem til at være "tilfredse" med at blive tvunget til Vestbredden?

Ingen kommentarer: