DemoKKKrater

Det Demokratiske parti i USA har lagt en "officiel" gennemgang af partiets historie ud på nettet.

Uheldigvis mangler der enkelte detaljer som påpeget af Jeffrey Loyd i Wall Street Journal:

Literally, the DNC official history, which begins with the creation of the party in 1800, gets to the creation of the DNC itself in 1848 and then--poof!--the next sentence says: "As the 19th Century came to a close, the American electorate changed more and more rapidly." It quickly heads into a riff on poor immigrants coming to America.

In a stroke, 52 years of Democratic history vanishes. Disappeared faster than the truth in the Clinton administration. Why would this be? Allow me to sketch in a few facts from those missing 52 years. For that matter, lets add in the facts from the party history before and after those 52 years, since they aren't mentioned by the Democrats' National Committee either.

* * *

So what's missing?

There is no reference to the number of Democratic Party platforms supporting slavery. There were six from 1840 through 1860.

There is no reference to the number of Democratic presidents who owned slaves. There were seven from 1800 through 1861.

There is no reference to the number of Democratic Party platforms that either supported segregation outright or were silent on the subject. There were 20, from 1868 through 1948.

There is no reference to "Jim Crow" as in "Jim Crow laws," nor is there reference to the role Democrats played in creating them. These were the post-Civil War laws passed enthusiastically by Democrats in that pesky 52-year part of the DNC's missing years. These laws segregated public schools, public transportation, restaurants, rest rooms and public places in general (everything from water coolers to beaches). The reason Rosa Parks became famous is that she sat in the "whites only" front section of a bus, the "whites only" designation the direct result of Democrats.

There is no reference to the formation of the Ku Klux Klan, which, according to Columbia University historian Eric Foner, became "a military force serving the interests of the Democratic Party." Nor is there reference to University of North Carolina historian Allen Trelease's description of the Klan as the "terrorist arm of the Democratic Party."

There is no reference to the fact Democrats opposed the 13th, 14th and 15th amendments to the Constitution. The 13th banned slavery. The 14th effectively overturned the infamous 1857 Dred Scott decision (made by Democratic pro-slavery Supreme Court justices) by guaranteeing due process and equal protection to former slaves. The 15th gave black Americans the right to vote.

There is no reference to the fact that Democrats opposed the Civil Rights Act of 1866.It was passed by the Republican Congress over the veto of President Andrew Johnson, who had been a Democrat before joining Lincoln's ticket in 1864. The law was designed to provide blacks with the right to own private property, sign contracts, sue and serve as witnesses in a legal proceeding.

There is no reference to the Democrats' opposition to the Civil Rights Act of 1875. It was passed by a Republican Congress and signed into law by President Ulysses Grant. The law prohibited racial discrimination in public places and public accommodations.

There is no reference to the Democrats' 1904 platform, which devotes a section to "Sectional and Racial Agitation," claiming the GOP's protests against segregation and the denial of voting rights to blacks sought to "revive the dead and hateful race and sectional animosities in any part of our common country," which in turn "means confusion, distraction of business, and the reopening of wounds now happily healed."

There is no reference to four Democratic platforms, 1908-20, that are silent on blacks, segregation, lynching and voting rights as racial problems in the country mount. By contrast the GOP platforms of those years specifically address "Rights of the Negro" (1908), oppose lynching (in 1912, 1920, 1924, 1928) and, as the New Deal kicks in, speak out about the dangers of making blacks "wards of the state."

There is no reference to the Democratic Convention of 1924, known to history as the "Klanbake." The 103-ballot convention was held in Madison Square Garden. Hundreds of delegates were members of the Ku Klux Klan, the Klan so powerful that a plank condemning Klan violence was defeated outright. To celebrate, the Klan staged a rally with 10,000 hooded Klansmen in a field in New Jersey directly across the Hudson from the site of the convention. Attended by hundreds of cheering convention delegates, the rally featured burning crosses and calls for violence against African-Americans and Catholics.

There is no reference to the fact that it was Democrats who segregated the federal government, at the direction of President Woodrow Wilson upon taking office in 1913. There is a reference to the fact that President Harry Truman integrated the military after World War II.

There is reference to the fact that Democrats created the Federal Reserve Board, passed labor and child welfare laws, and created Social Security with Wilson's New Freedom and FDR's New Deal. There is no mention that these programs were created as the result of an agreement to ignore segregation and the lynching of blacks. Neither is there a reference to the thousands of local officials, state legislators, state governors, U.S. congressmen and U.S. senators who were elected as supporters of slavery and then segregation between 1800 and 1965. Nor is there reference to the deal with the devil that left segregation and lynching as a way of life in return for election support for three post-Civil War Democratic presidents, Grover Cleveland, Woodrow Wilson and Franklin Roosevelt.

There is no reference that three-fourths of the opposition to the 1964 Civil Rights Bill in the U.S. House came from Democrats, or that 80% of the "nay" vote in the Senate came from Democrats. Certainly there is no reference to the fact that the opposition included future Democratic Senate leader Robert Byrd of West Virginia (a former Klan member) and Tennessee Senator Albert Gore Sr., father of Vice President Al Gore.

Last but certainly not least, there is no reference to the fact that Birmingham, Ala., Public Safety Commissioner Bull Connor, who infamously unleashed dogs and fire hoses on civil rights protestors, was in fact--yes indeed--a member of both the Democratic National Committee and the Ku Klux Klan.

Og det er det samme parti, der nu sætter en halvsort præsident på tronen, og som beskylder Republikanerne for at være en slags redneck-racister... Ak ja, tiderne skifter.

Barnepige eller sund fornuft

Bill Whittle ovre på EjectEjectEject dunker barnepige-staten lige i solar plexus:

Look, there are two ways to prevent young children from drowning:

1.Place barricades, gates, locks, and other restraining devices around any body of water large enough to immerse the child’s head in; in addition, provide education, audio-visual instruction, role-playing and other methods to inform young children on the dangers of inhaling large amounts of water – whether it be fresh water or sea water – and to provide the funding, continuing outreach and community activism necessary to make sure that ALL Americans are prevented from encountering these deadly dangers wherever they may be found.

Or:

2.Teach your kid how to swim.

Vel talt, my man, vel talt!

Mr. Whittle har i øvrigt en fremragende blog med nogle tankevækkende essays. Skade kun, at han ikke poster noget mere. Lad mig især anbefale hans Tribes, skrevet i kølvandet på Katrina-orkanen.

Søndagens Off-topic IX

En reminder til drengene her på denne første søndag i advent: Overvej meget omhyggeligt, hvad I vil give she who must be obeyed i julegave. Det kan gå grueligt galt ellers!



(Via Kae.)

Dumpet!

En palæstinensisk Fatah-terrorist giver ordet "selvmordsbomber" en helt ny mening.

Hvor ansøger man?

Fra 180:

Den offentlige støtte til dagbladene skal også fremover deles ud til de mange nye netmedier, som i dag fungerer fint uden støtte, mener Venstres medieorfører [sic!] Ellen Trane Nørby
(...)
"Dem, der ikke laver avis i dag, kan ikke få støtte. Det er en skævvridning, som vi er nødt til at kigge på," siger Ellen Trane Nørby til journalisten.dk.
(...)
Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, er helt enig med Ellen Trane Nørby:

"Der er ganske mange medier, som kun er på internetplatform, som folk bruger, og som spiller en rolle. Selvfølgelig skal de medier ikke være udelukkede fra at få støtte," siger han til journalisten.dk.

Gratis penge fra skatteyderne. Det var godt nok nytænkning. Og så endda for ikke at lave avis!

Men som skævvredet blogger på en internetplatform, synes jeg forslaget umiddelbart lyder tiltalende. Hvor mange daglige hits på Sitemeter skal man mon have for at kunne komme i betragtning?

Nu er jeg en forholdsvis beskeden mand, sååå ... , skal vi sige en krone pr. klik, Ellen?

Dette tilbud blot for at åbne forhandlingen.

Man vil jo nødigt virke grådig. Det er trods alt hverken Det Kongelige Teater eller Danmarks Radio det her.

Søndagens Off-topic VIII

Woke up this morning...



... med tons-tunge tømmermænd.

Og af én eller anden besynderlig grund havde jeg oven i købet denne absurde sang rungende i min smertende hjernekiste. Spørg mig ikke hvorfor. Hvis der skulle være en forklaring, så har jeg i givet fald glemt den.

Men jeg vil dælengrillemig ikke være den eneste, der lider, så værsgo!




Dog, det kunne have været værre. I det mindste vågnede jeg op alene, og ikke til syn som dette:


Put the lime in the coconut, you're such a silly woman


Hmm, og dog, på den anden side, ved nærmere eftertanke...


Update: Forresten, nu vi taler om musik og tømmermænd, så er denne bluse slet ikke ilde! Cold Pizza Warm Beer via Dust my Broom.

Flex-lån er mere fleksible end først antaget

Utroligt!

Folk med rentetilpasningslån har nu i et årti nydt godt af deres gambling med, at renten ville holde sig nede. De har finansieret deres samtalekøkkener og Weber-griller og carporte og jordomrejser i forventning om, at renten på deres boliger ville holde sig på et historisk lavt niveau lige indtil solen blev til en rød dværg, i hvilket tilfælde de A) forlængst selv ville være døde, og B) deres kreditorer ligeså.

Andre boligejere valgte at sætte deres penge i fast-forrentede lån, idet de vurderede at renten før eller siden ville stige - en ikke urimelig tanke, al den stund, at renten altid er gået op og ned.

Nu er renten så steget. Og hvad sker der? Regeringen galoperer som det 7. kavaleri to the rescue med flyvende faner og truttende trompeter for at redde flex-lånernes nu pludseligt skrantende økonomi.

Lad mig flux (flex) sige, at jeg bor til leje, og jeg har dermed ikke personligt nogen jantelovs-misundelse involveret.



Men jeg er dog skatteyder, og har som sådan en smule svært ved at fatte, at mine surt tjente penge skal gå til at finansiere Ivan & Ida-Maries Invita køkken.

Jeg mener bare, jeg spenderer i ny og næ en i forvejen hårdt beskattet halvtredser på en lynlotto. Når jeg så opdager, at jeg - sædvanen tro - har spildt mine penge, kan jeg så sende nitte-loddet ind til SKAT og betragte det som et fradrag?

Eller kan jeg gå ind på et casino i Monte Carlo og satse en årsløn på rødt, og, når sort så kommer ud, berolige croupieren med, at han blot kan indløse jetonerne hos de danske skatteydere?

Næppe.


Scenariet minder om dengang den albanske regering anbefalede befolkningen at sætte deres sparepenge i pyramidespil. Noget sådant kunne jo umuligt gå galt!


Men nu skal jeg altså være med til at betale for ludomaniske boligejeres forhøjede husleje. Er der én eller anden, der kan forklare mig hvorfor?

Og gudforbydemig at antyde, at de gavelystne politikere, som er så næstekærlige overfor flexlånerne, selv skulle have en interesse i en sådan nådegave.

Noget sådant ville ligge mig uendeligt fjernt.

Michael Crichton - RIP

Det virker som om folk dør på stribe i øjeblikket. Nu er også Michael Crichton væk, 66 år gammel.

Jeg har et særligt forhold til Crichton, for han påvirkede min liv fundamentalt efter jeg læste Truslen fra det ukendte ("The Andromeda Strain") da jeg var et ganske ungt menneske. Det var mit første møde - ikke med science fiction som sådan, her var eksempelvis Arthur C. Clarke én af de første (han er Gudhjælpemig også død!) - men med virkelig realistisk sci-fi. (Og nej, der er ikke noget selvmodsigende i dét udtryk.)

Det er en historie (i øvrigt senere katastrofalt (som jeg husker den efter jeg så den i en så godt som tom Lyngby Bio) filmatiseret) om en en satellit, der styrter ned i en lille amerikansk by efter at skovlet en dødbringende ekstra-terrestrisk virus ind i sit indre.

Virusen dræber selvklart enhver den kommer i nærheden af, og beskrivelsen af, hvordan et hold af af læger og og mikrobiologer tilsidst får bugt med den vakte en glubende nysgerrighed og interesse omkring naturvidenskab hos en 13-14 årig knægt, en fascination som aldrig rigtigt siden har lagt sig.

Jeg véd ikke hvor mange gange, jeg læste den bog, men jeg tror faktisk jeg stadig kan huske meste af den udenad, her godt 35 år senere!

De næste par bøger jeg læste af ham skuffede mig desværre, (sandsynligvis fordi, jeg ikke forstod dem)og siden beskæftigede jeg mig kun sporadisk med ham; men sjovt nok læste jeg en roman af ham for mindre end en måned siden, Timeline som jeg ved en rent tilfælde købte antikvarisk for en tyver for at give ham endnu en chance. En rendyrket røverhistorie, det vitterligste vås - men som altid hos Crichton, så på én eller anden måde alligevel ikke helt urealistisk!




Utvivlsom sidder Michael Crichton nu i et eller andet parallel-univers og digter hjernespind om vores besynderlige verden, historier, som vil få hans nye publikum til at måbe!

Tak herfra, tak for din fantastiske fantasi!

RIP!


Update: Gå ikke glip af dette foredrag, hvor han langtidssteger De Globale Varmemestre over en sagte ild.

Tillykke til Obama

Så er den næsten uendeligt lange valgkamp i USA forbi. Barack Obama vandt og er hermed den næste POTUS.

Eventuelle læser af denne beskedne blog vil vide, at jeg havde håbet på et andet resultat (af to onder...) men selv fratrukket de ivrige forsøg på valgsvindel fra bl.a. ACORN's side, så vandt Obama fair and square, hvad man naturligvis må respektere.

Obamas sejrstale var - traditionen tro - en udstrakt hånd til hele Amerika, også til dem, der ikke havde stemt på ham. Vi kan så håbe(!) at han også mener det. Og klogt nok forsøgte han at skrue lidt ned for de helt urealistiske forventninger mange af hans tilhængerer har til ham.
I lighed med kong Knud, har Obama trods alt ikke magt til at befale tidevandet at trække sig tilbage, selvom han kom til at love noget andet under valgkampen.

McCains erkendelse af sit nederlag var nok en af de smukkeste og bedste taler, jeg har hørt fra hans side. Han var skuffet, selvfølgeligt, men han udtrykte en ærefuld erkendelse af sit nederlag. Også her var der en udtrakt hånd til hans politiske modstandere.

Tillykke herfra, Mr Obama med sejren, og må De vise Dem værdig til at beklæde embedet de næste fire år, sir!

Update: Obamas sejrstale.

Update 2: McCain accepterer sit nederlag.

Den smukkeste Ged er fundet!

Jo den er god (ged) nok, overskriften lyver ikke! Miss Capra aegagrus hircus er blevet kåret, en nysselig lille damaskanerinde ved navn Qahr, som ikke må forveksles med en hvilken som helst mæ-hæ:




Glem alt om præsidentvalg og den slags ligegyldigheder. Næhæhæhæ, en god ged ved man da heldigvis hvad er. Hvad ville éns harem måske være uden en yndig firemavedrøvtygger til at forsøde éns nætter?

Ja, jeg spør' bare.

(Hat tip Mark Steyn, som ikke kan modstå fristelsen til at nynne "Baby, you can drive my Qahr." Så nu har jeg også fået den forbandede melodi på hjernen!)

(opdateret.)

Berlingeren: Kun racister vil ikke stemme på The O

Ejendommeligt hvordan en dansk avis, der skal forestille at være borgerlig er så umådeligt begejstret for Barack Obama.

Men selv om meningsmålingerne spår en komfortabel sejr til Håbets og Forandringens Mand, så koldsvedes der alligevel lidt i redaktionslokalerne rundt omkring. For sæt nu Herren ikke vinder alligevel. Gys og gru! I så fald kan forklaringen kun findes ét sted: Racisme! Hvad ellers? For det kan selvfølgelig ikke have noget at gøre med mandens politik (eller mangel på samme) at gøre.

Karl Erik Stougaard, der vel strengt taget burde være ansat i Obamas kampagnestab og ikke på Berlingske Tidende, har således skrevet en for ham ganske karakteristisk artikel: Palin jager racisterne. (Måske er det ikke sæson for elg-jagt? Det kan jo blive småt for enhver.)

Her insunieres det på det allerkraftigste, at Hvide Vælgere er utrygge ved Obama, udelukkende fordi Han ikke er Hvid, og den trætte gamle traver Bradley-effekten trækkes frem af stalden nok engang. Altså teorien om, at Hvide Vælgere lyver lige op i meningsmåling-interviewerens blanke ansigt, når denne spørger om de kunne finde på at stemme på en farvet kandidat. Så Stougaard er tappert draget ud for to boldly go where no man has gone before for at undersøge om denne tese skulle have noget på sig:

Der er ingen grund til at omskrive sandheden: Republikanerne sætter sin [sic!] lid til, at statens vælgere er mere racistiske, end de vil være ved i meningsmålingerne.

Og for en sikkerhed skyld får vi den lige én gang til for Prins Knud:

Der er ingen grund til at pakke det ind: det handler om racisme. Republikanerne er ikke racister, men de sætter deres sidste lid til, at fordommen om, at arbejdervælgere i Pennsylvania traditionelt er mere racistiske end andre, holder stik.

Så på trods af den temmeligt knudrede sætning, skulle selv den mest tungnemme vist nu være med.

Personligt tror jeg, at bradley-teorien siger en hel del mere om meningsmålings-institutterne end den siger om vælgerne, men Stougaard fortsætter ufortrødent, thi han har nemlig været til vælgermøde med Sarah Palin og den Svedende Klasse for - dog uden det store store held - at finde sig nogle grumme hvide supremacister.

På mødet er han rendt ind i et yngre par, som ganske vist ikke brænder kors af i fritiden, men til gengæld har en forbavsende kontrol over deres halsmuskler. Måske går de til yoga:

Både hun og kæresten nikker imidlertid indforstået og ryster på hovedet, da Sarah Palin i sin tale kommer ind på Obamas forbindelser til sin tidligere præst og en gammel 68-radikal.

»Behøver jeg at nævne navne,« spørger Palin. Folk griner.

De er heller ikke i tvivl om, hvad hun i virkeligheden mener, da hun antyder, at Obamas skatteplan er »socialisme«: »Han vil tage jeres penge og give dem til...,« Palin tøver nogle sekunder og siger så: »...andre.« Dette er hårdtarbejdende lønmodtagere og småselvstændige. De ved godt, at »andre« kun kan være folk længere nede på rangstigen end dem selv, og dernede er det typisk afroamerikanere og andre minoriteter.

Dér fik Karl Erik dem godt nok på kornet, disse Hvide Arbejdere, som måske ligefrem lugter ilde. If you ain't better than a nigger son, who are you better than? som Gene Hackman siger i filmen Mississippi Burning.

"En gammel 68-radikal"? Nå ja, det er selvfølgelig én måde at beskrive Bill Ayers på. "Tidligere straffet terrorist, der ikke fortryder noget som helst" kunne være en anden.

Og ganske henkastet at betegne Obamas åndelige overhovede gennem de sidste 20 år - en galning, der blandt meget andet i fuldt alvor prædiker, at CIA har opfundet AIDS i et hemmeligt laboratorium for at udrydde USA's sorte befolkning - som hans "tidligere præst" ligger vist på kanten af den kunstneriske frihed, selv for en journalist; men lad det nu hvile i denne omgang.


Det lykkes dog ikke Karl Erik Stougaard at finde nogle Bradley-effektive Hvide Vælgere blandt de 13,000 tilhørere på mødet, og han kan dermed lægge sin analyse af De Hvide Racistiske Vælgere Som Ikke Vil Stemme På En Neger Selv Om De Siger Noget Andet Til Gallup endegyldigt i graven i slutningen af sin artikel:

Måske virker kodesproget og satsningen på »Bradley-effekten«. Men forskerne tror ikke på det. Ikke længere. Den skjulte racisme er aftagende om ikke død, mener de. De folk, som ikke kan stemme på Obama på grund af hans race, har allerede forlængst sluttet sig til McCain: »Der er ingen skjulte McCain-stemmer,« fastslår den respekterede Mark Blumenthal fra pollster.com.

De ubeslutsomme hvide amerikanere er altså ikke skabs-Ku Klux Klanere alligevel.

Hvorfor så ikke skrive en artikel om dét? Den kunne jo indledes med: "Der er ingen grund til at pakke det ind: Det handler ikke om racisme."
Men, indrømmet, det ville nok ikke sælge så mange aviser.

Nå, om ikke andet har Stougaard da tjent sig en dagsløn, hvad der såmænd skal være ham vel undt. Personligt abonnerer jeg ikke Berlingeren, og er dermed ikke med til at betale mandens hyre.

I det hele taget er der mange aviser jeg ikke køber og hvis journalistik jeg således ikke betaler for.

Arbejderen for eksempel.