Antologien - der ellers har det meget sigende navn, Broen - er netop sendt på gaden. Forfatterantologien udkom uden israelske bidrag på grund af et krav fra den arabiske samarbejdspartner Islamic Scientific Educational Cultural Organisation, ISESCO, skriver avisen. (link kræver abb.)
Olaf Gerlach Hansen, der er chef for Center for Kultur og Udvikling, som står bag festivalen præsterer et sandt mesterstykke i træden vande:
Der er ikke noget mærkeligt i, at en organisation, der repræsenterer en række islamiske lande, kræver, ar de forfattere, der støttes, skal komme fra medlemslande. (...) Det er den overordende programmæssige uafhængighed, der er afgørende, og det synes jeg, vi lever op til, når man ser på hele festivalen. Samtlige sponsorer ved, at festivalen ikke ønsker at blive taget til indtægt for de holdninger og politiske overbevisninger, som sponsorerne eventuelt måtte have. Omvendt skal sponsorerne heller ikke stå til regnskab for, hvad der sker på festivalen, siger han.
Antologiens redaktør, Claus Valling Pedersen, beklager, at der ikke er israelske bidrag med i antologien, men at det var et valg mellem at udgive antologien eller ej.
- Vi udgav den fordi vi syntes det ville være synd at lade være. Det forsonende var, at der udover eksklutionen af Israel ellers var helt frie hænder siger Claus Valling Pedersen og henviser til, at der blandt andet er et bidrag fra en kristen palæstinenser i bogen***
Jamen så er alt jo i orden. Brobygningen må således anses for at være lykkedes. Man har haft frie hænder, bortset fra en enkelt detalje: israelske forfattere er uønsket fra ISESCO's side
Den tidligere overrabbiner, Bent Melchior er da heller ikke imponeret:
- Der er efter min mening i dansk politik en forståelse for, at man ikke rækker hånden ud til en sådan boykot, Det er en katastrofal linje at følge.Han så hellere, at man helt havde droppet antologien.
- Dermed fortæller man dem, at man ikke bøjer sig for mennesker, der ønsker at bruge penge på at udøve magt. Det ville være en meget større sejr end at udgive en antologi. Når antologien udelukker og boykotter et bestemt land, lægger man sig i næsegrus beundring for mammon, og det skal man lade være med, siger han.
Lederen i Kristeligt Dagblad ser sagen som endnu et udslag af den antisemitisme, der under navnet antizionisme florerer i Mellemøsten:
ANTISEMITISME ER ET komplekst fænomen og har antaget mange former, også i den europæiske historie. I en mellemøstlig og muslimsk sammenhæng forener antisemitismen og hadet til Israel befolkningerne og afleder opmærksomheden fra deres egne lederes uduelighed.Update: se også Konservativ Reaktion, Skattetryk, Balder samt Spydpigen
Syndebukken kendes fra jødedommens første tid og Det Gamle Testamente, og det er et paradoks, at jøder i dag som folk gøres til syndebuk for blandt andet de arabiske landes mindreværdskompleks og manglende evne til at udvikle styreform, økonomi og kulturliv. At det er sådan må vi i Danmark tage til efterretning. Det må ske med en bevidst og vedholdende kritik af de arabiske landes antisemitisme. Derfor skulle Images of the Middle East ikke have bøjet sig for presset fra de arabiske forfattere. Hellere en højlydt afvisning af hele samarbejdet end denne bukken for arabisk antisemitisme og intolerance.
1 kommentar:
Den der festival er heldigvis kun et storby fænomen.
Hovedparten af landet aner stort set ikke hvad der foregår - og DET føler vi ikke som et tab !
Vi GIDER faktisk heller ikke beskæftige os med denne propaganda for at få Islam til at glider lettere ned i halsen på Vantro Danskere !
DE forskellige med tilknytning til denne festival og dens skriblerier kan rende og hoppe- de ragaer os andre en Høstblomst !
Send en kommentar