"Myten" om Hizbollas civile skjold

Michell Prothero får foræret hele side syv i dagens Weekendavis (ikke online, den originale engelske version kan læses her.) Under overskriften "Myten om det civile skjold" øser han af sin lange erfaring som reporter i Mellemøsten, bl.a. som chef for United Press International i Bagdag.

Jeg skal spare læseren for et længere referat, blot konstatere at han ikke tror på, at Hizbollah dækker sig bag civile libanesere, når de fyrer deres hundredvis af daglige raketter ind over Israel. I det hele taget holder Hizbollah sig så langt væk fra civile som de overhovedet kan:

Hizbollahs ledere har derimod [til forskel fra palæstinenserne, som ynder at prale med deres bedrifter og derfor før eller siden vil blive forrådt af "kollaboratører".] indset, at at det er dumt at lade soldaterne komme i nærheden af outsidere, uanset hvem - journalister, libanesere, tilmed andre Hizbollah-tilhængere. I løbet af den sidste uge har jeg tre gange været i Sydlibanon og så tæt på fronten, at jeg har kunne høre det israelske artilleri, ikke kun luftangrebene, men jeg så ikke en eneste soldat.
(...)

Journalister, der taler om, at Hizbollah "skjuler sig i civilbefilkningen" har tydeligvis ikke opholdt sig ret længe i krigszonen i Sydlibanon og ved ikke, hvad de taler om. Hizbollah stoler ikke på befolkningen og har gjort en stor indsats for evakuere så mange mennesker som muligt fra slagmarken. Der er grunden til, at de kæmper så effektivt - der er ingen til at udspionere dem, og de har derfor langt større mulighed for at overrumple den israelske forsvarshær; og de har den samme fordel, når de affyrer raketter og beskyder israelske landstyrker.

Nu sender Hizbollah jo ikke "raketter" mod landstyrker, de regner i hundredvis ned over israelske civile, men lad det nu ligge.

Mere ejendommeligt er det, at Prothero trods sine mange år i Mellemøsten aldrig har set en Hizbollah-"soldat".

Her er et par af dem:
















































Bemærk, at ingen af disse herrer er i uniform, hvad der godt kan foranledige én til spørge sig selv, hvor mange af de civile dødsofre i Libanon i virkeligheden er så civile endda. Det kan måske også forklare, at Prothero endnu har til gode at møde en "soldat" fra Hizbollah.

Bemærk også den store aldersforskel mellem "soldaterne". Enkelte er i deres bedste alder, resten er store skolebørn. Hvis Hizbollah virkelig også var en social organisation, hvorfor omfatter "deres store indsats for at evakuere så mange mennesker som muligt fra slagmarken" så ikke også teenage-drenge? (Dumt spørgsmål, betragt det som retorisk.)

Hizbollahs soldater er heller ikke så menneskesky, at det har afholdt dem fra at bruge FN's observationsposter som affyringsbaser, utvivlsomt for at fremprovokere et modsvar fra Israel og dermed score en propaganda-gevinst.

Med journalister af Mitchell Prothero's støbning burde det imidlertid ikke være nødvendigt at ofre hverken FN-soldater, eller libanesiske børn. Prothero har forlængst taget stilling til, hvem skurken er, og det er ikke Hizbollah.