At der er problemer med hustruvold i et af verdens mest konservative og mandsdominerede samfund, kommer muligvis ikke som en overraskelse. Desto mere sensationel er den saudiarabiske avis al-Medinas afsløring af, at det er hustruerne, der står bag volden.Der er grund til bekymring, hvilket det omtalte menneskerettighedsinstitut da også er:
Ifølge dagbladet har det Nationale Samfund for Menneskerettigheder, en statsfinansieret og -kontrolleret organisation i Saudi-Arabien, foreløbig i år modtaget klager fra 23 mænd, som bliver slået af deres hustruer.
Organisationen frygter nu, at »problemet kan vokse til et ukontrollerbart niveau«.I betragtning af, at der er rundt regnet 27 millioner indbyggere i Saudi-Arabien (inklusive de 5,5 millioner gæstearbejdere, der lever retsløst under kummerlige forhold) og fraregner vi børn, enkemænd og homoseksuelle...

...i fald, der skulle være en enkelt tilbage; så er det altså rundt regnet to ud af en million mænd, der lider under den galoperende voldsbølge blandt saudiske koner. I sandhed godt, at de har et statskontrolleret menneskerettighedsinstitut, der kan råbe vagt i gevær.

Men det har naturligvis heller ikke noget med menneskerettigheder at gøre. Det er påbud fra den religion, der beskytter og ærer kvinder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar