»Det er værd at bemærke, at otte ud af ti radikale vælgere ønsker et samarbejde med S og SF. Det er for os helt naturligt. For selv om vores partier er forskellige, deler vores vælgere nogle grundlæggende værdier om social retfærdighed, demokrati, tolerance og hensyn til miljøet«.Altså i modsætning til borgerlige vælgere, hvis grundlæggende værdier med andre ord må bestå af social uretfærdighed, totalitarisme, intolerance og rovdrift på miljøet.
Han vil derfor "sætte sig mellem socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt og den radikale leder, Marianne Jelved på søndag, når de tre mødes til sommertræf i Snoghøj uden for Fredericia for at debattere fremtidens velfærdssamfund."
»Jeg har været skuffet, men nu er jeg vred. Det må være muligt at finde et fælles fodslag«, siger Søvndal.Den sidste sætning er ganske bemærkelsesværdig, al den stund, at Søvndal selv i dén grad fedtspiller, idet han "ikke ønsker at kommentere, hvem han selv helst ser i statsministerstolen, hvis oppositionen får flertal efter næste valg."
»Husk på at det er jeres leder, som engang har sagt, at Kristendemokraterne og Centrumdemokraterne røg ud af Folketinget, fordi de to partier nægtede at vælge siden inden et valg. Og deri har Marianne Jelved fuldstændig ret: Fedtspillere taber valg!«.
»Det er fuldstændig uaktuelt at diskutere. Det vigtigste er, at vi står sammen som et alternativ til den nuværende regering. Dernæst er opgaven at skaffe et flertal til næste valg. Det kommer altså i sidste række, hvordan spillerne skal fordeles«, siger han.
Mon ikke Villys skarpsindige analyse vil vise sig at holde stik: "Fedtspillere taber valg"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar