torsdag, maj 1

Ex-soldater begår masse-selvmord

Eller gør de nu også det? Politiken kan i dag bringe nyheden, at 18 amerikanske veteraner dagligt begår selvmord.
Ved en domstol i San Francisco prøver en gruppe amerikanske krigsveteraner at få bedre psykologhjælp til hjemsendte soldater.

Ifølge veteranernes advokat begår 18 krigsveteraner selvmord hver eneste dag.

»Systemet er brudt sammen. Der dør flere soldater hjemme i USA, end der gør ude i kamp«, siger veteranernes advokat Arturo Gonzalez.

Ifølge advokaten er den amerikanske hær for dårlig til at behandle posttraumatisk stress-syndrom, som opleves af mange soldater, der har været udsendt til krigene i Irak og Afghanistan.


Historien er ikke ny, al-Ritzau har planket den fra San Fransisco Gate dateret 22. april.

At historien er af forholdsvis ældre dato gør mit arbejde med at debunke den så meget lettere, al den stund, at Confederate Yankee allerede har gjort arbejdet for mig. Som han skriver:
There is no way to get a constant figure of X per week, but if they are presuming that 120/week figure from the beginning of the Iraq War on March 20, 2003, we're talking 1860 days (not including today), rounding down to 265 weeks * 120 suicides/week = 31,800 suicides of Iraq and Afghan War veterans.

If we instead presume they arrived at 120/week starting with the October 7, 2001 war with Afghanistan, we're looking at 2389 days (not including today), rounding down to 341 weeks * 120 suicides/week = 41,920 suicides of Iraq and Afghan War veterans.

Are they trying to tell us between 31,000-41,000 modern war veterans have committed suicide, and we're just now starting to notice, five years later?

Tallene giver ganske rigtigt ikke ret megen mening. Denne PDF viser selvmordstallene for USA i 2005. 32,637 mennesker tog livet af sig det år, svarende til 89 om dagen. (Hvor hvide mænd i øvrigt står for langt broderparten.)

Statistikken viser en faldende tendens i ti-året 1995 til 2005, hvilket også gør sig gældende for aldersgruppen 15-34, den alder, hvor man må formode de fleste Irak/Afghanistan veteraner befinder sig.

Påstanden gælder imidlertid alle veteraner, også dem fra 2. Verdenskrig, Korea, Vietnam etc. Det ville dog være ejendommeligt om en mand skulle gå rundt med et posttraumatisk stress-syndrom (eller "granatchok" som det hed inden psykologerne gik ud og gjorde alverden til deres patienter) for så et halvt århundrede senere pludseligt fik trang til at skyde hjernen ud på sig selv.

Statistikken viser en betragtelig stigning hos ældre (over 75 år) hvilket bl.a. kan forklares med tabet af en livslang ægtefælle, ensomhed og følelsen af nytteløshed. At der kan være veteraner blandt den gruppe er højst sandsynligt, men det nærmer sig manipulation at hævde, at det skulle være et resultat af svigt hos myndighederne.


Men lad se på den officielle dødsliste fra 1980 til 2006, taget fra Gateway Pundit.

(Klik for et større billede.)


Bemærk, at under Clinton-årene, hvor der var fred og ingen fare, var selvmords-raten væsentligt hørere end den er i dag, hvor risikoen for at dø i kamp er betragteligt større.

I 2006 begik tre soldater selvmord om ugen, mens de var i tjeneste, langt flere døde på grund af ulykker eller sygdom. Prøver Politiken at fortælle os, at 197 veteraner om ugen tager sig af dage efter de er trukket i civil?

Jeg vil tillade mig at tvivle. Hermed ikke sagt, at der ikke er problemer. Military.com en organisation for nuværende og tidligere militærpersonel, skriver således, at Dr. Ira Katz, chefen for Vetarans Affairs (VA) psykiatriske afdeling har indrømmet, at op mod 1000 forsøger selvmord hver måned. Men det gælder altså personer, der i forvejen er indlagt på grund af psykiske problemer, ligesom der er stor forskel på at forsøge og rent faktisk gøre det.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Problemet er mere at tallene enøjet fokuserer på selvmord. Men stadig - veteranernes selvmordsrate er ca. dobbelt så høj som befolkningens gennemsnit.

Det er ikke udtryk for PTSD, der "pludseligt" bryder ud, men depressioner og psykiske problemer gennem mange år. Der er også forholdsvis flere veteraner, der bliver hjemløse, eller socialt udstødte.

Det er i øvrigt en "nyhed", der popper op engang imellem. Jeg bloggede om den i februar.
> Soldater i livsfare

Mikael sagde ...

Tak for dit link, To Sommerfugle. Interessant læsning.

Du har ret i, at "nyheden" popper op i medierne fra tid til anden, men tallene er stadig meget mærkelige. Indtil nu har 1,7 millioner amerikanske soldater passeret gennem Irak/afghanistan, men statistikken viser stadig, at selvmordsraten er faldende, især blandt de yngre. Det gælder også blandt de aktive soldater, hvor raten er væsentligt mindre i de senere krigsår end den var i fredstid.

Jeg bestrider ikke, at selvmordsforsøgene blandt veteraner er højere end for befolkningen som helhed, men ganske som de mere end ti millioner veteraner, der kom hjem fra Vietnam ikke allesammen endte som ødelagte Rambo'er, så tror jeg simpelthen ikke på, at de soldater, der kommer hjem fra Irak skyder sig selv i hobetal. Prøv at kikke nærmere på de statistikker, jeg referer til i mit indlæg.

Tallene i dit link til Politiken passer simpelthen ikke. Der var 155 aktive, der begik selvmord i 2006, ikke 126 minus 20 procent som Politiken mener. Men at Politiken samtidig skriver at kun 34 tog livet af sig, mens de var i Irak vidner vel mere om,at krigen i Irak ikke er så grusom som medierne gerne vil gøre den til.

Må jeg anbefale Michael Yon eller Michael J. Totten som vidner til den krig. Journalister, der er over there i modsætning til MSM der tilsyneladende får deres viden fra bartenderen på Hilton, og fra hinanden.

Moralen blandt tropperne er faktisk tårnhøj, hvad der også kan læses ud af diverse mil-blogs.