tirsdag, januar 27

Dyremishandling på børne-tv

Hvad faen i fænghullet er der i vejen med de palæstinensere? Er det mon noget genetisk? En slags medfødt defekt i pandelapperne? En særlig variant af syfilis i tredje stadie?

Her har vi Nahoul, en skingert talende bi, der uden noget iøjnefaldende formål mishandler både katte og løver på palæstinensisk børne-tv:




Nahoul er ganske vist død nu, tilsyneladende et offer for den særlige norske form for hjertemassage:



Og nu vi er i gang med den pædagogiske børnetime, så er her Asood, en skingert talende dansker-ædende kanin:



Man kan kun tage sig til hovedet og forlange sine skattepenge, der er gået til at støtte disse rablende galninge tilbage.

Hallo, Per Stig Møller, du skylder!

Aldrig igen!

I dag er det 64 år siden et de de ondeste steder på kloden, Auschwitz, blev befriet af sovjetiske tropper.

Jeg besøgte selv lejren for nogle år tilbage. Selve Auschwitz er ikke specielt stor, det var en gammel kavalleri-kaserne, som nazierne overtog, men den tilhørende Birkenau-lejr er monstrøs og rædselsvækkende. Langt de fleste træbarakker er forlængst smuldret værk, men de murede skorstene står tilbage, man kan se dem næsten så langt øjet rækker. De står som soldater i snorlige geleder. Det er her, man virkeligt sanser den ubegribelige ondskab som lå til grund for bygningen af denne og mange andre udryddelses-lejre, og ser hvilket enormt kompleks det var.



Mindst en million mennesker blev bevidst aflivet her: Jøder, især ungarske, polakker, sigøjnere, russiske krigsfanger...



Det industrielle massemord er endnu mere uhyggeligt når man tænker, at alt fra ofrene blev genbrugt. Fra deres guldtænder og gebisser over deres hår, der blev brugt som madrasfyld, til deres sko.



Nu skrev jeg ganske vist "ondskab" før, men det var det vel strengt taget ikke. Nærmere en "ondskabens banalitet" som Hannah Arendt var inde på i sin bog af samme navn.

Kast et blik på disse kvindelige fangevogtere. (klik for større billede.) (Officeren i midten er i øvrigt Karl Höcker):



De ligner ikke de sadistiske monstre vi så gerne vil have dem til at være, for ellers kan vi ikke begribe grusomhederne.

De ser ikke engang specielt "ariske" ud. De ligner ganske almindelige unge kvinder, og det er de vel et eller sted også også. De minder os om, at en hvilken som helst person kan blive en umenneskelig bøddel hvis han eller hun bliver udsat for den rette indoktrinering. Selv du og jeg.

Disse piger hader ikke, der er intet spor af vrede eller ondskab i deres øjne. Og dog medvirkede de aktivt i et af historiens største massemord.

Enhver af dem kunne være naboens datter. Og det er næsten det mest uhyggelige ved det hele.

mandag, januar 26

Tillykke Australien

I dag er det Australiens Nationaldag.

Landets 221. fødselsdag burde nok være værd at fejre med en enkelt øl eller to. Det vil i så fald være i ægte australsk ånd!

Ikke fordi jeg kender meget til landet, men jeg læser dog regelmæssigt blogs fra kontinentet, og man fornemmer tydeligt hvor stolte australierne er af deres land. Ikke megen oikofobi at spore dér. Må jeg eksempelvis anbefale Tim Blair, Andrew Bolt eller Kae.



Foster's øl er et fortrinlig bryg og kan bl.a. fås i Netto for en flad tier.
Cheers mates!

Pat Condell gør det igen

Via Retten til Selvforsvar. Pat Condell om Geert Wilders' retssag.

What kind of a place are the Dutch people allowing their place to turn into? From a beacon of enlightened liberal values to the leading edge of the new totalitarianism in just a few short years, thanks entirely to the influence of Islam!

You're being chewed up and spat out that's what happening to you people. Look at what you're doing: You are prosecuting a man who lives under 24 hour protection from attack by violent Muslims, yet he's the criminal for expressing an opinion.




Og hvor har han dog ret. I dag Holland, i morgen Danmark?

torsdag, januar 22

Støt Geert Wilders


Som det vil være de fleste bekendt, bliver den hollandske politiker Geert Wilders nu smidt i retten, anklaget under den særdeles elastiske paragraf om "hate-speech."

Det er hans utrættelige påvisninger af faren fra den militante islam, der har vakt Fru Justitias' vrede, ikke mindst hans kortfilm "Fitna."


Man kan støtte Wilders ved at signere

denne online underskrift-indsamling
.

Det vil naturligvis ikke rokke en tøddel i det nederlandske justitssystem, men om ikke andet vil det give Geert Wilders en moralsk støtte.


For yderligere at minde om hvad det hele handler om, er Fitna værd at gense:



Gør det, at jeg linker til filmen mig til en had-spreder? Måske, det må i så fald stå sin prøve ved en domstol. Gør det mig til mål for stødte muslimske galninges sarte følelser? Utvivlsomt.

Men når imamer truer med at hugge hovedet af mig hvis ikke jeg konverterer, så må det vel være mig tilladt at sige tak, men nej tak, til at annamme den Rette Lære™. Jeg er fuldt ud tilfreds med at være en alkoholbællende, moralsk depraveret afgudsdyrker, og det har jeg i sinde at blive ved med at være.

Hvis de militante (jeg elsker det ord, det lyder så meget bedre end "terrorister," spørg bare Ritzau) imamer er så utilfredse med at bo i Vesten, så kan de jo re-eksporteres til f.eks. Syrien eller Ægypten. Dér vil de ganske vist glo ind i 12 geværmundinger inden der er gået et døgn, men sådan er der jo så meget.


UPDATE: Oliver Kamm, som i øvrigt er dybt uenig med Wilders, har lavet en fremragende analyse af, hvor misforstået det er for et samfund at beskytte borgere mod stødte følelser.
Mockery and denunciation of what others hold literally sacred will inevitably cause anguish and outrage. And faced with mental suffering on the part of some of its citizens, a free society must do nothing at all. No one is entitled to restitution for hurt feelings: not now; not ever.

The most — and not the least — that religious believers might be entitled to is human sympathy. They won’t get it from me; they might get it from you; but they must not get it as a matter of public policy, because a state has no business concerning itself with how its citizens feel.

Klarere kan det næsten ikke siges.

UPDATE 2: LGF er også på sagen. Charles Johnson har som sædvanligt ikke fattet en bønne af, hvad Europa er. Heldigvis er der nogle af hans kommentatorer, der mere fornuftige. De lever på lånt tid, hvis den cyklende anti-jihadist gør som han plejer, og i bedste Sovjet-stil smider dissidenter ud af sit forum.

Shylock Claus

Billedet herunder er fra Tim Blair og stammer fra en demonstration i Australien mod Israels fremfærd i Gaza.




Mit spørgsmål lyder i al sin enkelthed: Er dette en protest mod Israels "ulovlige besættelse af palæstinensisk land" eller er det god gammeldags antisemitisme i lys lue?

Var der nogen, der sagde "racisme," eller er det kun når det gælder muslimer, at det er et fy-ord?

For så vidt er det egentlig godt at se, hvordan maskerne én efter én falder af på venstrefløjen. Det har ellers altid heddet sig, at det var Israels "brutale" behandling af palierne, der var grunden til protesterne.

"Anti-Zionisme" kaldte man det dengang. Men efterhånden skammer man sig ikke engang over at vise et generelt jødehad, som ville have gjort Himmler stolt.

Heilen og tilråb som "I skal tilbage i ovnene!" Ny-nazister, der helt åbent spankulerer rundt sammen med muslimer i demonstrationer er blevet den nye standart.

Det ville være grotesk hvis ikke det var så uhyggeligt.

Gamle Karl Marx skrev engang, at historien gentager sig: Første gang som en tragedie, anden gang som en farce. Også på dette punkt tog han fejl. '30ernes tragedie er i fuld gang med at gentage sig, og det er ikke rart at overvære.

Det er forlængst blevet forbundet med livsfare for en jøde at bevæge sig ned ad Nørrebrogade i København iført en kalot eller davidsstjerne Visse "unge" bryder sig ikke om det. Skal jøder nu også frygte den indfødte venstrefløj?

Noget tyder på det.

onsdag, januar 21

Ted Nugent om våbenkontrol

"I'm weird. I don't like repeat offenders, I like dead offenders."

Klarere kan det næsten ikke siges. Min gamle guitar-helt, Ted Nugent, udtrykker sin mening om lovlydige borgeres ret til at bære våben.

Det er selvsamme Ted, der jager bjørne med bue og pil. Respekt!



Det er særdeles vanskeligt at være uenig med ham, i det mindste når man nu engang er en primitiv neanderthaler som undertegnede. Visse bøssoide radikale (for nu at hugge et Kimpo soundbite) vil utvivlsomt være forargede. På den anden side, så nærmer de sig spærregrænsen, så deres meninger er efterhånden forholdsvis irrelevante.


Og når nu det er Ted Nugent vi taler om, så skal han selvfølgelig have lov til at spille den sprøde spade:



En ældre sag, ja vist, men det er jeg jo også selv efterhånden. Jeg så ham faktisk første gang på en tour tilbage i '77, da han spillede i Tivolis Koncertsal.
Wow, aldrig har jeg været udsat for så mange decibel!

Fedt det var!

søndag, januar 18

Også en slags "penge"

180 kan meddele, at Zimbabwe nu udsteder en pengeseddel med en pålydende "værdi" på 1oo milliarder dollars. Sikke en bankpakke man kunne lave lave med et et par stykker af dem. Skade kun, at der står Zimbabwe foran dollartegnet. Sedlen er 33 USD værd på det sorte marked.

Lanceringen af den enorme pengeseddel sker for at mindske behovet for kontanter i landet, der oplever prisstigninger på 100 procent dagligt.

Ifølge politiske analytikere er den eneste løsning ud af hyperinflationsproblemet et samarbejde mellem Zimbabwes prøsident [sic] Mugabe og landets oppositionsparti Movement for Democratic Change.

Den mest oplagte løsning er nok, at Robert Mugabe dør en ufredelig død, og helst i en fart. På den anden side er han jo efterhånden langt over 80 år gammel, så det er vel kun et spørgsmål om tid.


Change you can believe in

"This was the moment when the rise of the oceans began to slow and our planet began to heal."
Barack Obama da det stod klart, at han ville blive Demokraternes præsidentkandidat.

Yep, Obama er fuldt ud miljøbevidst: vi må og skal begrænse udslippet af CO2, hvis ikke Himmelbjerget skal stå under vand i 2050.

På den anden side så haster det åbenbart ikke mere end det jager. Der er andre ting, der er vigtigere. F.eks. Herrens fire-dages kronings indvielses-festligheder, der vil generere en bagatel af 261 millioner kilo CO2.

Institute for Liberty, en amerikansk tænketank, har lavet nogle interessante overslag og lagt rapporten ud på deres blog The Chilling Effect (PDF):



Til sammenligning vil det tage en gennemsnitlig amerikansk husstand (og vi ved jo alle, hvor meget de sviner) knapt 60.000 år at sende så meget kuldioxid ud at atmosfæren.

Men hvad, nu skal jeg ikke være så tvær. Obama kan vel nok få lov til at lykønske sig selv på den store dag.

Yes. He. Can.

En araber om Hamas

Hermed en video stykket sammen af palæstinensiske kilder af en ung saudiaraber, NoLegButAllah, der er på kvalmepunktet over hykleriet i den islamiske verden i dens undskyldninger for Hamas' forbrydelser mod deres egne vælgere. Videoen viser bl. a. hvordan Hamas myrder løs blandt deltagerne i en bryllupsfest fordi gæsterne sang under festen. Thi sang er jo som bekendt en vederstyggelighed i Allahs øjne.

Men egentligt burde gæsterne vel prise sig lykkelige over at blive skudt ned eller tævet til døde i stedet for at blive korsfæstet.

Man kan selvfølgelig sige, at gazanerne ligger som de har redt, men mange er dog lede og kede af Hamas' terror, hvilket også forklarer Israels fremragende efterretninger med hensyn til hvor de skal slå til.



En anden video fra NoLegs hånd kan ses her, hvor han undrer sig såre over at muslimer kan slagte andre muslimer, uden at det får nogen i den islamiske verden til at hæve et øjenbryn. For ikke at tale om at gå i protesttog på gaderne.

Det har faktisk også altid undret mig.

Søndagens Off-topic XVI

Visse dage er bare værre end andre!



(Med tak til Lumberjack)

lørdag, januar 17

Had, vold og antisemitisme overalt

Zombie har lavet en aldeles fremragende gennemgang af de mange uroligheder, der skete 10. januar i mange storbyer i Europa og USA af muslimer, autonome og nazier i en uhellig alliance.

At alle disse demoer skete netop den 10. tyder på en vis koordinering, men det er naturligvis svært at bevise.

Zombie har samlet en masse filmklip som bloggere har lavet, idet MSM til en afveksling ikke rigtigt interesserede sig for den underliggende antisemitisme, men fokuserede på, at protesterne handlede om Israel. Yeah Right.

Men spild ikke tiden her, il over til Zombie, det er eminent stykke arbejde han har lavet.

Ny-nazister marcherer sammen med muslimer
i et fælles had til jøder i Calgary, Canada

fredag, januar 16

BBC om Hamas

Det populære israelske satireprogam, Eretz Nehederet, gør her tyk nar af The Beeps "objektive" reportager fra krigen mellem Israel og Hamas.

Det kunne såmænd ligeså godt handle om DR's dækning.

Bemærk også den legendariske jødiske selvironi komme til sin ret i skildringen af den israelske general.

UPDATE: Youtube har som sædvanlig fjernet videoen. Klik i stedet her for at se den.


(h/t Hot Air)

tirsdag, januar 13

Sejlivet

De dersens Joooz er sgu inte lette at tage livet af, selv om mange har prøvet gennem tiderne.



(Via Paco.)

mandag, januar 12

Joe the Plumber i Israel

Som det måske vil være nogle bekendt, er Joe Wurzelbacher - bedre kendt som Joe the Plumber - i Israel, hvor han rapporterer for Pajamas TV.

Joe blev en højt eksponeret skikkelse i den seneste valgkamp i USA - og korsfæstet af medierne - da han uforvarende kom til at stille et fornuftigt spørgsmål til Obama.



Han er nu i Sderot, hvor Hamas' raketter regner ned over kvinder og børn.

Hans første reportage og et interview med ham kan ses her. (Kræver muligvis registrering, jeg er ikke sikker.)

En fyr med begge ben på jorden og ikke bange for at udtrykke sin vrede over de daglige terrorangreb indbyggerne i Sderot gennemgår. Han må endda selv løbe i dækning da alarmen lyder midt i et interview.

Godt at se et andet billede end det evindelige anti-israelske bias vi får fra MSM.

Filmtrailer: Defiance

Gad vide om denne film kommer til Danmark. I så fald skal jeg ind og se den.

En gruppe jøder, anført af Brd. Bielski tager kampen op mod tyskerne i Hviderusland under 2. verdenskrig.

Prøv at give ovenstående link et klik, det er en fascinerende historie.




(Fundet hos Debbie Schlussel )

søndag, januar 11

Selvforståelsen hos Hamazz



Nuff said.

Og lad os så lige høre én gang til om "folkemordet" og "massakrerne," der i øjeblikket angiveligt foregår på de "uskyldige" palæstinensere i Gaza.

Helen?
Gülay?

Nå ikke.




(Billedet hugget fra Ulla, videoen fra Memri)

Søndagens Off-topic XV

Everything you always wanted to know about sex. Et klip fra en Woody Allen film. Forrygende.



Bemærk den utroligt lange pause Gene Wilder laver i starten af klippet.

fredag, januar 9

Folkemord?

Gaza er en koncentrationslejr og israelerne er de nye SS-bødler, det ved enhver som åbner en avis eller lukker op for fjernsynet.

Virkeligheden er en smule anderledes, som denne video viser.



Fra Aeneas, som stiller det ganske rimelige spørgsmål: "Can you imagine Hamas doing the same for an Israeli child?"

Spørger man mig, må svaret blive nej.

torsdag, januar 8

Mere Pallywood...

... dog af lidt ældre dato. En lille film fra Gaza i 2004. Israelerne beskyder tilsyneladende FN-ambulancer, som Hamas-terrorister derefter bruger til at stikke af i(!)



Den "granat" der går af ved siden af ambulancen (ved 0:45) var dælme ikke nogen granat. Snarere et kanonslag. Ellers ville ville ambulancen ikke stadig have blinkende lygter og forlyset gående for fuldt knald.

Og hvis det virkeligt var en granat, hvorfor bliver den så bare holdende? Det ville nok være mest naturligt for chaufføren at sætte dyret i bakgear og forsvinde i en helvedes fart. Bilen fejler jo ikke noget.

Og hvem skyder? Der er en hel deling hamasser på gaden, alle med geværer, burde de ikke besvare ilden som de dødsforagtende krigere de påstår at være?

Pallywood Productions slår til igen.

(Fra Hodja)

Vedvarende energi

I Belgien oplever de koldeste vinter i ti år.

I Polen er mindst 180 mennesker frosset ihjel.

Denne tegning fra belgiske De Standaart udtrykker nok meget godt, hvad almindelige mennesker i øjeblikket tænker om Den Globale Opvarmning® rundt omkring.



(Tegningen via Tim Blair)


Forresten, her er Marseille, det dér hotspot i Middelhavet:



Jeg er alvorligt bange for, at hvis ikke Al Gore et al snart holder op med at lukke varm luft ud, så vil kulden brede sig.

tirsdag, januar 6

Palæstinas Folkekirkens Nødhjælp ramt i Gaza

Ifølge Avisen under forandring er tre mobile sundhedskliniker bevidst blevet bombet af israelerne i Gaza.

De tre mobile hospitaler skulle have behandlet lettere sårede i Gaza, men blev bombet i går, [oplyser] Folkekirkens Nødhjælps pressechef Lisbeth Engbo.

"Det var ikke meningen, at danskere skulle arbejde på klinikkerne, hvorfor ingen danskere blev ramt under bombeangrebet. [ingen] sygeplejersker eller læger er tilsyneladende kommet alvorligt til skade".




Hvis ingen er kommet til skade efter den omgang har der nok ikke været nogen inde i bilerne.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder på at skaffe nye lastbiler, men det har formentlig lange udsigter.

"Hvis ikke vi kan købe nogle lastbiler i Gaza, så kan der gå flere måneder, før vi er oppe at køre igen. Grænserne er totalt lukkede, så vi kan ikke få nogle lastbiler ind," forklarer Kasper Engborg, der er humanitær rådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp og har ansvaret for nødhjælpsarbejdet i Gaza.

Kasper Engborg har boet tre år på vestbredden.[...]
Hvis Engborg har ansvaret for Gaza, hvorfor i alverden bor han så på Vestbredden? Véd han ikke, at PA og Hamas hader hinanden næsten endnu mere, end de hader Israel?

Men lad os gå lidt højere op i fødekæden:

"Det er meget svært for os at få oplysninger ud fra Gaza, fordi telefonerne er blokerede," siger [Generalsekretæren for Folkekirkens Nødhjælp] Henrik Stubkjær til Ritzau.
Dog kan visse informationer og billeder åbenbart uden problemer komme ud af Gaza, i det mindste til den danske verdenspresse.

"Billederne viser, at både klinikken og lastbilerne er blevet totalt ødelagte, og jeg kan kun forestille mig, at israelerne er gået direkte efter de humanitære mål," siger han til jp.dk og fortsætter:

"Det er en direkte overtrædelse af Genévekonventionen."
Uha, godt at se en chef for en humanitær organisation træde i karakter som både anklager, dommer og international retsekspert. Og så ganske objektiv, som det sig hør og bør for chefen for en humanitær organisation.
Han siger desuden, at det må være op til FN at vurdere, hvorvidt bombningen af humanitære mål vil få en konsekvens for Israel.
Åh ja, FN. Skal vi vædde en kasse Jaffa-appelsiner på, at FN vil holde med Israel? .....

Nej? .....

Slet ingen? .....

Nå, så spiser jeg dem selv.
Ifølge Henrik Engborg har der aldrig været mistanke om, at Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner i Gaza var involveret i krigshandlinger. I så fald ville Folkekirkens Nødhjælp straks have afbrudt samarbejdet.
Ja, og Julemanden bor i Finland, det ved jo enhver.


Nu vi taler om bomber. Visse bloggere har udnævnt de tusinder af missiler, der de senere år er regnet ned over Israel som "nytårsraketter."

Her er et eksempel på, hvad der kan ske når en ladning "nytårsraketter" går af fordi palierne ikke ved, at det blot er harmløse heksehyl, de kører rundt med.




UPDATE: Her et andet offer for en ti-øres-kineser med ønsket om et godt nytår fra Hamas.

mandag, januar 5

Fy fy skamme Obama

Obama er ikke engang præsident endnu, og alligevel er han på forunderlig vis hoved(!)-ansvarlig for situationen i Gaza sammen med Olmert og Mubarrak.

I det mindste hvis disse demonstranter i Jakarta står til troende.



Man kan næsten høre venstrefløjsernes hoveder eksplodere. Pop! Pop! Pop!
Var der ikke et eller andet med "forandring" som Mister O blev valgt på?

(Fra Powerline via Steyn.)

søndag, januar 4

Et billede og tusind ord og alt det der


Jan. 3, 2009: Israeli soldiers advance near the border with northern Gaza during a ground operation by the Israeli army.

Pallywood

Fortrinlig video om palæstinensernes forbløffende gode udnyttelse af de vestlige medier. Filmen er lidt lang, (18 minutter) men er så absolut tiden værd.

At medierne så villigt spreder ben for palierne er der ikke noget nyt i. Det underlige er, at de bliver ved. Der burde ligge en Kaglingpris og vente på den MSM-journalist, der har modet til at afsløre svindelnummeret.

Nå nej, vent...

Cavling var en uforfærdet reporter, der turde tale Roma midt imod. Og i øvrigt gjorde Politiken til den første moderne avis i Danmark. Der er unægteligt sket ét og andet i redaktions-lokalerne siden da.



(Fra Girl on the Right med tak til kommentator PB hos Kim.)

Søndagens Off-topic XIV

En klassiker (og klassikere kan man aldrig få nok af!):



Og nu må det være tid til at hugge noget brænde.

lørdag, januar 3

"De spiser græs"

Michael Jarlner, én af Politikens utallige redaktører, skrev forleden en klumme om situationen i Gaza.

Ikke, at der var meget nyt i hans analyse - palierne er ofre, israelerne er skurke, (han er jo ikke ansat på Politiken for ingenting,) men der er dog et par punkter, der forbløffer.
»Når jeg vågner, begynder jeg hver dag med at lede efter træ og plastik, som kan brænde, og så tigger jeg. Hvis ikke jeg finder noget, lever vi af græs«, fortalte eksempelvis den 43-årige Abu Amra for nylig.


En udsultet vegetar bliver hjulpet væk fra sin afgræssede forhave


Nu er græs en ualmindelig svært-fordøjelig menu. Man skal faktisk helst have fire maver for at få næring ud af denne spise, men palæstinenserne er åbenbart også på dette område ganske usædvanlige.
I halvandet år har de 1,5 millioner stadig mere forarmede palæstinensere i Gaza-striben, der ikke er meget større end Langeland, været udsat for en israelsk blokade, der er blevet stadig strammere. Stadig mere kvælende.

Sjovt som man altid skal høre om overbefolkningen i Gaza.

Arealet er på 363 kvadratkilometer og har en befolkning på cirka 1,5 millioner mennesker, afhængigt af, hvem man spørger. Det giver en befolkningstæthed på omkring 4,132 per kvadratkilomer. Til sammenligning bor der 16,754 pr. km2 i Monaco. Jeg mindes ikke at have hørt om monegaskere, som fyrer missiler af mod nabolandet på grund af overbefolkning, men jeg kan naturligvis have gået glip af en tv-avis mens jeg var ude at tisse.

Men tilbage til Jarlner:
Sulten har som nævnt for længst fået tag i befolkningen. Det samme har desperationen i en befolkning, der kun har elektricitet i nogle timer i døgnet, og som oveni har oplevet, hvordan rensningen af kloak- og spildevand er gået i stå. Beskidt vand er i stedet blevet ledt ud i havet eller direkte på landjorden, alt imens læger og hospitaler har meldt om unødvendige dødsfald, fordi livsvigtigt hospitalsudstyr som dialyseapparater har manglet elektricitet. Dertil kommer et massivt pillemisbrug og kæmpe arbejdsløshed.


Massivt pillemisbrug? Så nogle varer kommer altså ind i Gaza. Så som eksplosiver, som denne video viser.



Man vil bemærke, at israelerne, i modsætning til os andre, ikke har nogle misforståede skrupler ved at jævne en moske med jorden, når de ved, at den fungerer som et ammunitionslager.

Nå, men lad os glemme det københavnske provinsblad i denne omgang.
Jerusalem Post kan rapportere, at IDF sædvanen tro, har fundet deres mål. Nizar Rayyan, et, selv ud fra en palæstinensisk målestok, usædvanligt morderisk svin, fik en bombe i hovedet nytårsdag.



He is the third most senior Hamas leader to be killed by Israel, after the targeted killings of Hamas founder Sheikh Ahmed Yassin in March 2004 and his successor, Abdel Aziz Rantisi, a few weeks later.
Må han stege langsomt i helvede!

Så der er heldigvis saft og kraft i den israelske hær:



(Ja undskyld, men jeg kunne ikke nære mig.)


UPDATE: En liden video om de grufulde vilkår gazanerne må leve under:



(Via Elder of Zion)

onsdag, december 31

Red verden - køb et kaffekrus

Sjovt så mange måder man kan redde verden fra den Gobale Opvarmning på.

Således kan Cool Stuff tilbyde et kaffekrus for den rørende sum af 75 kroner plus forsendelse.

Nu må man ikke tro, at et kaffekrus blot er et kaffekrus. Næ, dette kaffekrus viser verden som den vil se ud efter at vandstanden er steget 100 meter. Hvor al det vand så skulle komme fra melder historien desværre ikke noget om, men jeg er sikker på, at Connie Hedegaard nok kan finde en forklaring.



Se hvordan verdenshavene udsletter landjorden, når polarisen smelter. Farvel Sjælland. Farvel Holland. Farvel Centralamerika. Kig på din kop og mærk, hvordan længslen efter at plante træer overmander dig.

Og hvis dette ikke er nok til at få dig til at vågne op, så ved vi ikke, hvad der skal til. Altså: Den perfekte gave til byboen med firehjulstrækker eller til vennen med mange maskiner eller til andre, som... øhhh... anvender elektricitet..., altså til alle.

Godt nytår - og tillykke til mig

At tænke sig, i dag runder jeg det halve århundrede.



Ikke at denne morgen er så forskellig fra den foregående, men alligevel...

Nå, men den vej skal vi jo alle, så tillad mig at være glad og med et påklistret smil ønske alle et rigtigt godt nytår!

tirsdag, december 30

Død over ... æh, et eller andet

Fra LGF. En palæstinenser giver sin uforbeholdne mening til kende under en anti-israelsk demonstration i New York.



Bevares, vi kan alle lave en stave/slåfejl, men denne tager nok prisen. Rart at se den vestlige verden nyde godt af veluddannede indvandrere.

Men ikke mere saft til den mand!

mandag, december 29

Global opvarmning bullsh#ttet

Et velgørende indslag fra Penn & Teller omkring Den Glogale opvarmening Klimaforandringer.

Bondefangeren, Hans Profetiske Overdådighed får også én over nakken



Ups, forkert foto. Det må stamme fra hans yngre dage. Der er unægteligt løbet en del kulhydrater under blindtarmen siden dengang han var den Næste Præsident. Han tjener åbenbart godt på at sælge afladsbreve til sig selv.



Christopher Booker maner til besindighed omkring opvarmningen i The Telegraph:
Easily one of the most important stories of 2008 has been all the evidence suggesting that this may be looked back on as the year when there was a turning point in the great worldwide panic over man-made global warming. Just when politicians in Europe and America have been adopting the most costly and damaging measures politicians have ever proposed, to combat this supposed menace, the tide has turned in three significant respects.

First, all over the world, temperatures have been dropping in a way wholly unpredicted by all those computer models which have been used as the main drivers of the scare. Last winter, as temperatures plummeted, many parts of the world had snowfalls on a scale not seen for decades. This winter, with the whole of Canada and half the US under snow, looks likely to be even worse. After several years flatlining, global temperatures have dropped sharply enough to cancel out much of their net rise in the 20th century.

Ever shriller and more frantic has become the insistence of the warmists, cheered on by their army of media groupies such as the BBC, that the last 10 years have been the "hottest in history" and that the North Pole would soon be ice-free – as the poles remain defiantly icebound and those polar bears fail to drown. All those hysterical predictions that we are seeing more droughts and hurricanes than ever before have infuriatingly failed to materialise.


Nå, men det var et sidespring. Her her Penn & Teller i tre dele. Absolut værdige til en halv time af din tid.

Del 1:



Del 2:



Del 3:

søndag, december 28

Søndagens Off-topic XIII

Fordi jeg er i det nostalgiske hjørne.
Fordi jeg sommetider savner 80'erne. (Hvis man ellers ser bort fra hårmoden.)
Fordi Nena dengang ikke var nogen øjenbæ.
Og fordi jeg kan.

Lidt teutonsk pop: 99 luftballoner.


onsdag, december 24

Glædelig Jul

Ønskes alle herfra.

Og må julemanden komme med de ting I allermest har ønsket jer!




søndag, december 21

Hvis vi ikke standser den Globale Opvarmning, så ... vil aber begå selvmord!

Nej, nu må festen snart stoppe. Denne oplysnings-reklame er direkte designet til at rode rundt i børns hjerner.

Jeg har set og hørt meget vås gennem tiderne, men denne tager nok prisen.

Sagde jeg nok? Glem det, den tager Bullshit-Oscaren 2008 uden den mindste konkurrence.




Og nu vi er ved vejret, så er Nordamerika og Rusland ved at dybfryse.

Hvad er der i øvrigt med de aber

(H/T: Small Dead Animals)

UPDATE: er der overhovedet noget lavmål Greenpeace og konsortier ikke vil synke til for at få deres idiotiske budskab ud?



Jeg tror, jeg vil indvie en ny kategori. "Dagens Rædsel."

Søndagens Off-topic XII

Lidt mere Wagner. Og lidt humor. Og lidt artisteri.

Mine damer og herrer: The Fettucini Brothers!

lørdag, december 20

CNN er blevet skeptiske

Nu står verden da ikke ret meget længere. - Eller rettere, det gør den så.

Selveste CNN har meldt sig i koret af Al Gore-skeptikere. Når de ligefrem giver tv-tid til en meteorolog, som giver sin uforbeholdne mening til kende om Den Globale Opvarmnings-teori og kalder den hvad den er: en gang sludder, så er der måske en smule håb endnu for menneskehedens overlevelse.

Abernes planet

Det er åbenbart ikke helt risikofrit at være abe-dressør. I Kina er en træner således blevet gennembanket af tre cyklende aber ifølge Times Online.
A trio of performing monkeys turned on their trainer when he beat one of them with a stick as they rode mini bicycles in a market in Sizhou, eastern China. One twisted his ears and another pulled out his hair in handfuls and bit his neck. Then when the trainer dropped the cane, the third one picked it up and started hitting him around the head with it until the stick broke.

The dazed trainer said afterwards: “They were once wild and these performances don’t always come naturally to them. They may have built up some feelings of hatred towards me.”


All your sticks are belong to us!

Jeg ved ikke helt hvad moralen i historien er, men lidt morsomt er det da.

(h/t tim blair)

torsdag, december 18

At fornærme en gæst, er at fornærme værten

Som bekendt blev Præsident Bush forleden udsat for et sko-attentatforsøg af en irakisk journalist under et pressemøde, hvor også den irakiske premiereminister al-Maliki deltog.



Journalisten, Muntadar al-Zaidi, blev anholdt og er nu under anklage for at "fornærme en præsident," ifølge BBC.

Den slags er naturligvis gefundenes fressen for alverdens moonbats, så som medlemmer af den feministiske "fredsgruppe" Code Pink, der da også benyttede lejligheden til at protestere mod anholdelsen under et pressemøde med Iraks USA-ambassadør, Samir Sumaidaie.

Ambassadørens respons er et studie i værdighed.



Ambassadørens tale må have gjort et vist indtryk på demonstranterne; i det mindste kylede de ikke deres fornuftige sko i hovedet på ham.

onsdag, december 17

Holy Cow!!!

Et veteranfly ramte en ko under en nødlanding i England, fortæller JP. Hverken pilot eller ko kom til skade, selvom kvægdyret godt nok ser lidt rystet ud. Piloten, Rob Wotton, siger:
”Jeg var nødt til at få flyet ned med det samme, og jeg spottede en egnet mark, hvor jeg kunne se, at der gik køer rundt. De var alle på min højre side bortset fra en enkelt på min venstre side. Jeg undgik lige akkurat et hegn og berørte jorden. Og så løb den dumme ko over marken for at slutte sig til de øvrige. Jeg strejfede hende, og hun rullede af sted, men hun virkede til at være uskadt og fortsatte med græsningen."

Uheldet kan ses her.

En eller anden kreativ person har leget lidt med klippet og sat musik til. "Cows" af The Suburbs. Og lidt slowmotion skal der også til.

søndag, december 14

En engel fra himlen

Lidt til drenge- og pigerøvene derude. En samling fantastiske billeder fra det amerikanske militær.

Her blot et par smagsprøver: (klik på billederne for større versioner.)








(H/T: Ace)

Søndagens Off-topic XI

Som gammel inkarneret sexist og mandschauvinist af nærmest Karl Marske dimensioner bliver jeg nødt til at sige, at denne reklame nok er én af de bedste jeg har set meget længe.

Wagner og labre duller med gode nødder. Hvad mere kan en mand forlange!

Advarsel: Not Safe For Work.

lørdag, december 13

Sejr & Hævn

Cool. Internettet er en utrolig tingest. Nu har jeg fået genereret mit helt eget officielle segl.




(h/t Protein Wisdom.)

fredag, december 12

Hans Obamahed: "Ikke mere klima-fornægtelse!"

Så er det tid til at grave eventuelle guld- og sølvreserver ned. President-elect Barack Hussein Obama har sammen med sin Veep, Joe Biden, haft et møde med selveste Goreheden og har ladet sig overbevise om Den Glogale (ja!) Opvarmning® er en frygtelig trussel mod menneskeheden, rapporter Yahoo:
Sitting between Gore and his vice president-elect Joseph Biden following the hour-long meeting, Obama told reporters: "All three of us are in agreement that the time for delay is over. The time for denial is over
Gore-effekten har tilsyneladende ændret karakter. I hvertfald varmer den nu politiske hjerner op til kogepunktet, samtidig med, at den køler videnskabelige hjerner ned:
POZNAN, Poland - The UN global warming conference currently underway in Poland is about to face a serious challenge from over 650 dissenting scientists from around the globe who are criticizing the climate claims made by the UN IPCC and former Vice President Al Gore. Set for release this week, a newly updated U.S. Senate Minority Report features the dissenting voices of over 650 international scientists, many current and former UN IPCC scientists, who have now turned against the UN.
Men politikerne har opnået konsensus, der er ikke mere at debattere: Kuldioxid er et fremragende beskatningsobjekt dødbringende giftstof, som for enhver pris må kapitaliseres bekæmpes. At Profeten, som den ekspert han er, i ny og næ så må ty til direkte løgnagtigheder og tyveri små overdrivelser for at fremme forståelsen hos os andre fåreskaller må man så tage med i købet. Det er jo i en god sags tjeneste.






For det er jo ikke sådan, at Al Gore ligefrem selv udleder CO2 i nævneværdige mængder.




Men som sagt, det er i en god sags tjeneste, og hvem kan vel have noget imod dét? Måtte enhver dunkes under fodsålerne af Connie Hedegaard for overhovedet at tænke noget så blasfemisk. Thi det står skrevet: Al is All

Kulturberigelse i England

Fra The Guardian.

En 14-årig pige blev sidste år voldtaget af ikke færre end ni store drenge, som nu har fået deres straf:
A judge yesterday attacked the gang culture that led to the repeated rape of a 14-year-old girl by a group of nine teenagers as a "punishment" for insulting their leader.

The victim faced threats she would be stabbed, and was hit, spat on and orally raped at least 12 times as she was dragged by her hair around the stairwells of three tower blocks in east London, Snaresbrook crown court heard.

More members of Hackney's Kingzhold Boys gang, some as young as 13, were summoned by mobile phone and laughed and egged each other on as they took turns to assault the girl in April 2007. Some filmed parts of the incident.

The court heard that the gang's leader O'Neil Denton, nicknamed Hitman, and Weiled Ibrahim, Yusuf Raymond and Jayden Ryan set upon on the victim as she walked home one night and began the assaults because she had told Denton's girlfriend she thought he was "ugly".

Joseph
[dommeren] said she was also concerned by the attitude of Ryan, who had shown "no remorse whatsoever". When questioned by a psychologist about how the victim would have felt, he said: "It's not a problem for most girls to be raped."

Heldigvis var diverse fædregrupper og imamer klar til at sætte knægtene på plads, for det kan de jo gøre meget bedre end politi og anklagemyndigheder:
Above the teenagers were more senior "olders" whom they emulated and expected "to sort things out", rather than the police.

En indsats, der dog ikke imponerede den britiske dommer, som idømte drengene nogle ret så alvorlige, og IMHO velfortjente domme:
Raymond, 16, received a nine-year sentence and Ryan, 16, got eight years, both for the same charges as Denton. Alexander Vanderpuije, 15, Jack Bartle, 16, and Cleon Brown, 15, each received six-year sentences for rape and false imprisonment.

A 14-year-old and a 16-year-old, who cannot be named, got two years and five months in secure local authority accommodation and three years and nine months respectively.

Bemærk blandingen af engelske og, hmm, udenlandske, navne i banden. Måske er det det, der menes med "integration."

En britisk kriminalkommisær bliver interviewet i radioen her. Gudskelov kan han berolige offentligheden med, at den slags gang-rapes er "extremely rare". Ganske vist er antallet af anmeldte voldtægter i London steget med 60 procent, men det er nok fordi kvinder er blevet mere tilbøjelige til at brokke sig over den slags bagateller.

180: Ledige er nogle dovne hunde!

Godt nyt til både de arbejdsløse og til virksomhederne. Claus Hjort Frederiksen idiotiske krav om, at ledige skal søge mindst fire jobs om ugen har fået virksomhederne til at råbe så højt, at det omsider er trængt gennem beskæftigelsesministerens hørebriller. Kravet skal nu droppes, forlyder det fra ministeriet.

Dette er godt nyt, dels for A) de ledige, der nu ikke længere skal bruge en formue i frimærker og konvolutter for at søge jobs, som de udmærket véd, de ikke har en chance for at få, og B) firmaerne behøver ikke længere bruge afsindige ressourcer på at gennemgå ansøgninger fra folk, som de udmærket véd, de ikke har behov for. For ikke at tale om formuer til frimærker og konvolutter for at sende afslag tilbage til de håbefulde ansøgere.

Nyheden efterlader således en smule håb om, at der resterer en anelse fornuft i ministerens tindingelapper.

Derimod er netavisen 180grader ikke ramt af samme eftertænksomhed. Ikke at det overrasker synderligt.
Det er arbejdsgiverne, der har bedt om, at kravet afskaffet, fordi de modtager for mange useriøse ansøgninger fra ledige, som i virkeligheden slet ikke gider arbejde for dem.

Antallet af jobannoncer er gået voldsomt ned efter at kravet om at søge fire jobs om ugen blev gennemført, hvilket har fået ufaglærte ledige til at søge arbejde som atomfysikere i ren desperation (ellers ryger dagpengene,) men 180 mener altså, at man er arbejdsløs fordi man ikke gider arbejde og at topskatteyderne således bliver flået af dovne alkoholikere og hashrygere, der foretrækker at ligge på sofaen og se fodbold i tv fremfor at gøre nytte med en skovl i hånden.

En tidligere artikel fra samme medie illustrerede en "typisk" arbejdsløs således:



I al retfærdighed skal det dog siges, at billedet af en arbejdssky snylter nu er udskiftet med en nydelig graf.

Her er så et foto af en Liberal Redacteur:



Muligvis jubler han over, at topskatten står for fald i løbet af en ikke nærmere defineret fremtid, men glad er han da, og fred med det.

[Redigeret.]

søndag, december 7

Gun safety

Jeg er så absolut tilhænger af, at fredelige og lovlydige borgere bør have ret til at bevæbne sig.

Dog bør et kursus bestås førend en pistol kan erhverves:




Ok, det var selvfølgelig god værkstedshumor. Denne her er til gengæld ægte nok. "I'm the only one in this room who is professional enough to handle a gun!" BAM!!

Søndagens Off-topic X

Tillad mig at præsentere: Verdens Kedeligste Blog.

Den opdateres kun sjældent. Forfatteren er formentlig død af kedsomhed.

torsdag, december 4

... aber kontrolle ist besser !

Glem alt om underslæb i milliard-klassen. Blæse være med skattesnyd og virksomheds-tømning.

Næ, de gode mennesker fra SKAT har gud være lovet opdaget en tidsindstillet bombe, der virkelig truer os alle og har kastet deres skarpe blik på de niddinge, der måtte ligge inde med vand på flaske uden pant.

24 Timer:

Under kontrolbesøg på 13 større virksomheder i Københavnsområdet noterede Skats specielle task-force-enhed tirsdag, at over halvdelen af virksomhederne solgte eller serverede drikkevare i engangsplasticflasker uden pantmærker, (...) fortæller Lars Klamer, der er afdelingsleder for Punktafgiftscentret i København.

Fra 1. december må der ikke findes kildevand, iste eller drikkeklar limonade i engangsemballage med mindre der er danske pantmærker på.

»Jeg havde håbet på, at det ikke ville være så voldsomt. Men nu må folk lære lektien,« siger Lars Klamer.
De 50 paller med engangs-emballagen er nu opmagasineret på et hemmeligt sted.

Virksomhederne kan få de beslaglagte varer retur, men det kræver som minimum, at de betaler en bøde på 5.000 kroner, og at pantafgiften betales til Dansk Retursystem.

Lars Klamer advarer om, at Skat i den næste tid vil endevende de københavnske virksomheder for at finde emballage uden pantmærker på.

Sådan! Dejligt at se embedsmænd med hår på brystet nidkært beskytte civilisationen som vi kender den.

Bemærk også den milde tone hos punktafgiftscenter-afdelingschefen hos hvem julefreden må have sænket sig. Ikke antydning af misbilligelse eller så meget som et rynket øjenbryn overfor disse afskyelige forbrydere, der så sandelig ellers havde fortjent både hjul og stejle.

Hvor ville vi måske være henne, hvis alle og enhver kunne nedsvælge en drikkeklar limonade uden efterfølgende at lade den tomme flaske gå gennem en autoriseret automat?

onsdag, december 3

Mumbai skyldtes en tragisk IT-fejltagelse

Det viser sig nu, at terroristerne i Mumbai (Bombay) ikke var klar over, at Obama var blevet valgt til ny præsident. Havde de vidst det, ville de naturligvis aldrig have gennemført angrebet, siger den ansvarlige bagmand. Ulykkeligvis havde de ikke fået besked via deres IT-afdeling og troede derfor, at Bush stadig var ved magten.

I just want to remind everybody in the infidel world that the only gripe that we've really ever had with you is about George Bush," said Qasim. "There's just something instantly irritating about that guy, you know what I mean? It's that smirk, the way he says 'nuke-u-ler' and all that 'evildoers' crap. There's only so much you can take of him before you start flying planes into skyscrapers or bombing subways, or shooting Hindus, or beheading Thai school teachers, and what-have-you."

Iowahawk har hele historien.

tirsdag, december 2

Janie's got a gun - gid det var mig!



I tilfælde af, at julemanden kommer dumpende ned i min skorsten, så kunne jeg godt tænke mig et eksemplar af denne her.



Lille nok til, at man sove med den under hovedpuden, men stor nok til at få eventuelle indbrudstyve til at fortryde noget så bitterligt.

Men sig endeligt ikke noget til Brian Mikkelsen. Han vil nok ikke kunne forstå det.

Shhh, I'm huntin' wabbits!

mandag, december 1

Help us Obi-One

Så fik jeg omsider set makværket "An Open Letter to Obabama" kreativt kreeret af Rune Engelbreht og Jacob Holdt. Et fortvivlet nødråb om, hvilke gruelige tilstande Dansk Folkeparti har indført i Danmark




Jeg ved ikke helt hvad de to mener, Obama bør gøre. Send the marines måske? "Brevet" er fuld af det sædvanlige og efterhånden noget kedsommelige DF-bashing, og beskriver DF som et parti på den yderste højrefløj, hvilket blot viser de to herrers manglende forståelse af politik. DF er ikke et højrefløjs-parti. De er gammeldags Socialdemokrater.

Jeg savner dog et enkelt citat, der kunne være med til at beskrive xenofobien og den omsiggribende racisme i Danmark: hvorfor mangler Villy Søvndals "gå ad Helvede til"?

Men det passer tilsyneladende ikke ind i d' herrers humanistiske verdensbillede, at folk på venstrefløjen også er ved at være trætte af islamistiske galninge.

(Med tak til Hodja for linket.)