torsdag, maj 10

Gerners tørklæde

Sognepræst Edith Thingstrup har en rigtig god kommentar i Berlingeren i dag omkring tørklæder - tilsyneladende ikke online.
(...) Asmaas tørklæde lader ikke en lok slippe ud. I virkeligheden er hun et eksempel, at Vollsmose kan være mere fundamentalistisk end Teheran. De smarte kvinder i Teherans mondæne shoppingcentre sætter deres tørklæder, så det affarvede hår ikke bare titter, men ligefrem vælter ud. De trodser mullaherne med deres hår.



Asmaa underkaster sig, uniformerer sig, ensretter sig. (..) Asmaa understreger med sin påklædning, at hun er soldat i en højere sags tjeneste. Hun bærer ikke tørklædet af tradition, men fordi hendes religion kræver det.
(...)
Elsebeth Gerner vil gerne vise sin solidaritet med de muslimske kvinder. Og det var da egentligt en ganske sympatisk tanke. Men hvordan valgte hun at vise sin solidaritet? Hun gjorde ved at tildække sit hår 100 procent, ligesom Asmaa. Havde Elsebeth gerne blot ladet en enkel lok titte frem, så havde hun faktisk været solidarisk med de iranske kvinder, der får tæsk, hvis de vover sig ud i de gader, hvor "moralens vogtere" hersker. Men Gerner valgte den fundamentalistiske påklædning. Det ville svare til ikæde sig skrårem og sorte støvler, bare fordi man ville forsvare, at spejderne eller Frelsens Hær skulle have lov til at gå med uniform. Hvor dum kan være? (...)



[D]em, der vælger en bestemt påklædning - det være sig piercede punkere, uniformerede nazister, hængerøvede teenagere eller formummede kvinder - må finde sig i andres reaktioner. (...)

Og resten af samfundet bør frit kunne sige, hvad de mener om mennesker, der uniformerer sig. Hvis ikke en uniform sender et signal om potentiel fascisme, har vi virkeligt ikke lært meget af det 20. århundrede forfærdelige historie.
Vel talt! At Enhedslisten ikke har problemer med fascisme og diktatur kan ikke komme bag på nogen. Men Elsebeth Gerner? Er hun bare dum?

Jeg mindes en udsendelsesrække på DR tilbage i 90'erne, hvor en ung blond pige (Henriette Honoré tror jeg det var) skulle skaffe så mange penge som muligt til diverse veldædige projekter på 24 timer. Én af ideerne var at lave en støtte-cd med de sædvanlige kunstnere, hvor overskudet skulle gå til et eller andet værdigt trængende. Den blonde pige opsøgte Gerner Nielsen, som var kulturminister på den tid og spurgte om ikke cd'en kunne blive fritaget for moms, så den ville blive billigere, og flere mennesker derfor ville købe den.

Gerners svar var, at hun ikke var tilhænger af, at staten skulle skrue op og ned for momsen uanset det gode formål - hvad der et fair nok synspunkt, men hendes endelige afvisning gjorde et vist indtryk på mig: (Fra hukommelsen) "Det er i hvert fald ikke noget, jeg vil stemme for, så det kan du godt glemme!"

Er Gerner virkelig uvidende om islamismens totalitære karakter - eller har hun selv et absolutistisk gen i sig? Magtfuldkomheden i hendes bemærkning kunne godt lade én lidt i tvivl.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg vil gerne påpege, at der er mange og tydelige paralleller mellem islam og nazismen. Og mellem nazismen og socialismen.

Ligheden er magt, et-parti, våben, undertrykkelse af anderledes tænkende (troende), drab på modstanderne.
Ligheden er de synlige tegn:
Massehysteriet, oprakte skråarme, de taktfaste rån (heil hitler, rød front, allahu akbar).

Kan nogen bortforklare eller afvise disse ligheder?
At islam er en religion? Nej. Islam er en ideologi, baseret på religion. Religionen er lov og livsform i islam. Uforanderlig gennem 1500 år og fremover.

Er det løgn?