Saudiske kvinder tæver deres mænd

Verden er af lave. Nu også i Saudi-Arabien. I følge Jyllands-Posten står flere og flere kvinder bag husspetaklerne i det ellers ekstremt mands-dominerede land:

At der er problemer med hustruvold i et af verdens mest konservative og mandsdominerede samfund, kommer muligvis ikke som en overraskelse. Desto mere sensationel er den saudiarabiske avis al-Medinas afsløring af, at det er hustruerne, der står bag volden.

Ifølge dagbladet har det Nationale Samfund for Menneskerettigheder, en statsfinansieret og -kontrolleret organisation i Saudi-Arabien, foreløbig i år modtaget klager fra 23 mænd, som bliver slået af deres hustruer.

Der er grund til bekymring, hvilket det omtalte menneskerettighedsinstitut da også er:

Organisationen frygter nu, at »problemet kan vokse til et ukontrollerbart niveau«.

I betragtning af, at der er rundt regnet 27 millioner indbyggere i Saudi-Arabien (inklusive de 5,5 millioner gæstearbejdere, der lever retsløst under kummerlige forhold) og fraregner vi børn, enkemænd og homoseksuelle...


...i fald, der skulle være en enkelt tilbage; så er det altså rundt regnet to ud af en million mænd, der lider under den galoperende voldsbølge blandt saudiske koner. I sandhed godt, at de har et statskontrolleret menneskerettighedsinstitut, der kan råbe vagt i gevær.

Ikke mindst i betragtning af, at kvinder som bekendt ikke må køre bil, ikke rejse uden en mandlig slægtning som chaperone, eller for den sags skyld kun tillægges halvt sandhedsværdi når de vidner i retten og kun kan arve det halve af, hvad mænd har krav på.

Men det har naturligvis heller ikke noget med menneskerettigheder at gøre. Det er påbud fra den religion, der beskytter og ærer kvinder.

Bortførte journalister tvangsomvendt

Fox News skriver, at de to journalister, der for to uger siden blev kidnappet i Gaza er blevet frigivet efter at være blevet tvunget til at konvertere til islam!

Both of the men were forced to convert to Islam at gunpoint, Centanni said.

"We were forced to convert to Islam at gunpoint," Centanni told FOX News. "Don't get me wrong here. I have the highest respect for Islam, and I learned a lot of good things about it, but it was something we felt we had to do because they had the guns, and we didn't know what the hell was going on."

Nu ved jeg ikke præcist, hvad islamisk teologi siger til tvangsomvendelser, men mig forekommer det, at terroristerne her har begået en grusomhed ud over det sædvanlige: Hvis de konverterede skulle finde på at afsige sig deres "nye" tro, (og hvem ville bebrejde dem dét!) så vil de i realiteten være fredløse resten af deres dage. Enhver rettroende muslim vil i så fald have pligt til at slå dem ihjel.

(Se også også Kimpolinas kommentarer.)

Censur på Mellemøst-festival

Kristeligt Dagblad kunne i går afsløre, at den stort anlagte kulturfestival Images of the Middle East havde bortcensureret israelske forfattere fra en antologi, efter krav fra en af de arabiske sponsorer.

Antologien - der ellers har det meget sigende navn, Broen - er netop sendt på gaden. Forfatterantologien udkom uden israelske bidrag på grund af et krav fra den arabiske samarbejdspartner Islamic Scientific Educational Cultural Organisation, ISESCO, skriver avisen. (link kræver abb.)

Olaf Gerlach Hansen, der er chef for Center for Kultur og Udvikling, som står bag festivalen præsterer et sandt mesterstykke i træden vande:

Der er ikke noget mærkeligt i, at en organisation, der repræsenterer en række islamiske lande, kræver, ar de forfattere, der støttes, skal komme fra medlemslande. (...) Det er den overordende programmæssige uafhængighed, der er afgørende, og det synes jeg, vi lever op til, når man ser på hele festivalen. Samtlige sponsorer ved, at festivalen ikke ønsker at blive taget til indtægt for de holdninger og politiske overbevisninger, som sponsorerne eventuelt måtte have. Omvendt skal sponsorerne heller ikke stå til regnskab for, hvad der sker på festivalen, siger han.

Antologiens redaktør, Claus Valling Pedersen, beklager, at der ikke er israelske bidrag med i antologien, men at det var et valg mellem at udgive antologien eller ej.

- Vi udgav den fordi vi syntes det ville være synd at lade være. Det forsonende var, at der udover eksklutionen af Israel ellers var helt frie hænder siger Claus Valling Pedersen og henviser til, at der blandt andet er et bidrag fra en kristen palæstinenser i bogen

***

Jamen så er alt jo i orden. Brobygningen må således anses for at være lykkedes. Man har haft frie hænder, bortset fra en enkelt detalje: israelske forfattere er uønsket fra ISESCO's side .

Den tidligere overrabbiner, Bent Melchior er da heller ikke imponeret:

- Der er efter min mening i dansk politik en forståelse for, at man ikke rækker hånden ud til en sådan boykot, Det er en katastrofal linje at følge.

Han så hellere, at man helt havde droppet antologien.

- Dermed fortæller man dem, at man ikke bøjer sig for mennesker, der ønsker at bruge penge på at udøve magt. Det ville være en meget større sejr end at udgive en antologi. Når antologien udelukker og boykotter et bestemt land, lægger man sig i næsegrus beundring for mammon, og det skal man lade være med, siger han.

Lederen i Kristeligt Dagblad ser sagen som endnu et udslag af den antisemitisme, der under navnet antizionisme florerer i Mellemøsten:

ANTISEMITISME ER ET komplekst fænomen og har antaget mange former, også i den europæiske historie. I en mellemøstlig og muslimsk sammenhæng forener antisemitismen og hadet til Israel befolkningerne og afleder opmærksomheden fra deres egne lederes uduelighed.

Syndebukken kendes fra jødedommens første tid og Det Gamle Testamente, og det er et paradoks, at jøder i dag som folk gøres til syndebuk for blandt andet de arabiske landes mindreværdskompleks og manglende evne til at udvikle styreform, økonomi og kulturliv. At det er sådan må vi i Danmark tage til efterretning. Det må ske med en bevidst og vedholdende kritik af de arabiske landes antisemitisme. Derfor skulle Images of the Middle East ikke have bøjet sig for presset fra de arabiske forfattere. Hellere en højlydt afvisning af hele samarbejdet end denne bukken for arabisk antisemitisme og intolerance.

Update: se også Konservativ Reaktion, Skattetryk, Balder samt Spydpigen

Terrorister på orlov i Tyskland

Af og til støder man under den daglige avislæsning på en lille oplysning, der virkeligt får én til at studse. Således kan Kristeligt Dagblad i en artikel om den øgede terrorfrygt i Tyskland berette, at:

Tyske aviser har også spekuleret i, om den shiamuslimske organisation Hizbollah står bag bomberne, men det tror mange Mellemøst-eksperter ikke på. Ifølge Instituttet for Terrorisme og Sikkerhedsforskning i byen Essen har Hizbollah hidtil kun benyttet Tyskland som et område, hvor organisationens medlemmer – udstyret med falsk identitet – kunne hvile ud fra aktiviteter i Libanon.

Så Hizbollah sender deres terrorister på orlov i Tyskland !?!

Dhimmiland über alles...

Men det bliver værre endnu:

Nu frygter mange sikkerhedseksperter, at tysk politis tilfangetagelse af den ene bombemand, vil give Hizbollah en anledning til at udføre hævnaktioner i Tyskland.

Nå ja, så hellere lade som ingenting, ikke sandt. Man skulle jo nødigt provokere ved at anholde folk som forsøgte at brandbombe toge.

– Hvis bomberne var eksploderet, ville det have haft frygtelige konsekvenser. Bomberne lå i kufferter med brandbar væske og ville have været rene ildkugler, hvis de var sprunget i luften. Vi ville have haft udbrændte togkupeer og et meget højt antal døde og sårede, siger Jörg Ziercke fra det tyske forbundspoliti.

Men hellere det, end at tirre Hizbollah. Som man altså allerede har gjort ved at anholde en mistænkt terrorist. Som næppe er fra Hizbollah. Som altså alligevel nu har anledning til at udføre "hævnaktioner" mod Tyskland.

Dette er vanskeligt at holde rede i. Godt man ikke er sikkerhedsekspert.

Villy er ikke skuffet, han er vred - og fedtspiller!

Villy Søvndal har øjensynligt opgivet sin sædvanlige, for ikke at sige evindelige angreb på regeringen. Nu har han også kastet sin vrede på Marianne Jelved, som han mener er for optaget af personlige ambitioner. Han her derfor sendt et åbent brev til de radikale vælgere:

»Det er værd at bemærke, at otte ud af ti radikale vælgere ønsker et samarbejde med S og SF. Det er for os helt naturligt. For selv om vores partier er forskellige, deler vores vælgere nogle grundlæggende værdier om social retfærdighed, demokrati, tolerance og hensyn til miljøet«.

Altså i modsætning til borgerlige vælgere, hvis grundlæggende værdier med andre ord må bestå af social uretfærdighed, totalitarisme, intolerance og rovdrift på miljøet.

Han vil derfor "sætte sig mellem socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt og den radikale leder, Marianne Jelved på søndag, når de tre mødes til sommertræf i Snoghøj uden for Fredericia for at debattere fremtidens velfærdssamfund."

»Jeg har været skuffet, men nu er jeg vred. Det må være muligt at finde et fælles fodslag«, siger Søvndal.

»Husk på at det er jeres leder, som engang har sagt, at Kristendemokraterne og Centrumdemokraterne røg ud af Folketinget, fordi de to partier nægtede at vælge siden inden et valg. Og deri har Marianne Jelved fuldstændig ret: Fedtspillere taber valg!«.

Den sidste sætning er ganske bemærkelsesværdig, al den stund, at Søvndal selv i dén grad fedtspiller, idet han "ikke ønsker at kommentere, hvem han selv helst ser i statsministerstolen, hvis oppositionen får flertal efter næste valg."

»Det er fuldstændig uaktuelt at diskutere. Det vigtigste er, at vi står sammen som et alternativ til den nuværende regering. Dernæst er opgaven at skaffe et flertal til næste valg. Det kommer altså i sidste række, hvordan spillerne skal fordeles«, siger han.

Mon ikke Villys skarpsindige analyse vil vise sig at holde stik: "Fedtspillere taber valg"

Villy Søvndal - skuffet og vred

Søvndals demagogi

Pia Christmas-Møller (K) har øjensynlig samme aversion mod Villy Søvndal som jeg har. I dagen Kristeligt Dagblad får han i dén grad tørt på.

Hun lægger ud med overskriften "Søvndals demagogi", så er stilen ligesom lagt:

Hvor må det være nemt at være SF'er: fast plads i hængekøjen, langt væk fra virkelighedens ubehagelige dilemmaer og ansvarets vanskelige forpligtelser. Til gengæld véd man altid lige, hvordan det hele burde ordnes – udstyret, som man er, med en mageløs selvgodhed, der i et snuptag samtidig deler de(t) gode fra de(t) onde!

I skåltaler og pjecer hævder SF'erne, at de søger international solidaritet og internationale løsninger. Der er her kun ét problem: Stort set hver gang det lykkes at samle internationale kræfter om en konkret handling, og der bliver banket på Danmarks dør, så er SF ikke hjemme. Ikke lige dén dag. En anden dag! Og på en lidt anden måde. Så måske! Frem for at risikere noget vælger man at bruge kræfterne på at kritisere dem, der tør og gør noget. Og man holder sig ikke for god til ikke også at beklikke disse aktives motiver og forfalske deres mål og argumenter.

Det er Villy Søvndals faste fremgangsmåde – også i diskussionen om vort engagement i Irak – senest den 9. august i Kristeligt Dagblad. Først hævdes det, at regeringen ikke vil diskutere emnet, dernæst begrundes den falske påstand med en kæde af usandheder lige fra falske påstande om, hvorfor vi ville gøre op med Saddam Hussein til, at vi bare er et halehæng til USA's nuværende ledelse, og at ondt nu i øvrigt blot er blevet værre for irakerne.

Villy Søvndal hævder, at målet var at finde masseødelæggelsesvåben og stoppe den globale terror. Ikke at der er noget i vejen med disse mål; men det var altså ikke de specifikke mål med aktionen. Og det véd Villy Søvndal udmærket. Læs beslutningsforslagets 13 begrundelser, her står ikke, at målet er at finde masseødelæggelsesvåben, men at gennemtvinge overholdelsen af FN's Sikkerhedsråds krav!

Vi sagde ja til aktiv deltagelse, fordi Saddam Hussein længe nok havde spillet kispus med det internationale samfund ved igennem mere end 12 år at have undladt at leve op til FN's resolutioner og dermed våbenhvilebetingelserne fra Golfkrigen – og fordi han i praksis havde vist sin despotiske farlighed over for såvel naboer som egne borgere – koldt og kynisk havde han nedslagtet i titusindvis af mennesker med masseødelæggelsesvåben.

Vi stod i et handlingens øjeblik, hvor en international koalition viste villighed til at sætte en stopper for en af denne verdens farligste tyranner. Pasivitet ville styrke Husseins position. Alle véd, at det kan være svært at holde momentum i en international koalitions handlekraft.

Men at bilde nogen ind, at vi har troet, at den internationale terror kunne stoppes med standsningen af Saddam Hussein, er ikke fremmende for en saglig debat om vor tids største trussel mod trygheden i menneskers hverdag.

Det ændrer imidlertid ikke på, at såvel regeringen som regeringspartierne igen og igen har deltaget i den offentlige debat – også med hr. Søvndal.

Jeg har ikke hørt én eneste SF'er åbent beklage, at det lykkedes at fjerne Saddam Hussein! Blot skulle det ikke være dén dag og på dén måde!

Et politisk, demokratisk spor er indledt. Tre demokratiske valg og en ny forfatning er det blandt andet blevet til. I et forsøg på at dæmme op for de voldsomme modsætninger, der findes i landet, er en koalitionsregering dannet, hvori de forskellige grupper er repræsenteret.

Mange frie medier er dukket op. Man er godt på vej til, at irakerne selv kan overtage ansvaret for deres eget land. Men der er selvindlysende nok meget tilbage at gøre. For koalitionen og ikke mindst for irakerne selv.

Vi er med i koalitionen, så længe de legitime ledere i Irak beder os om det; så længe FN beder os om det, og så længe vi selv mener, at vi gør en positiv forskel. Alt andet ville være at svigte.

Når SF og andre kræver, at irakerne hurtigst muligt overlades til at sejle deres egen sø, hvem er det så, de er solidariske med? Er det de almindelige irakere? Er det de demokratisk valgte irakiske ledere? Er det FN, eller er det SF's egen velbehagelighed, som tror, at pasivitet er ansvarsfri og mere etisk forbundet med "det gode" end de handlinger, der konstant bevæger sig imellem det virkelige livs dilemmaer, men som til gengæld er den eneste vej til forandringer og dermed til forbedringer?

Vel talt, Pia. (Se evt. også mit tidligere indlæg her på bloggen.

Jeg skal være den første til at indrømme, at Pia Cristmas-Møller er mere ferm til svinge krabasken end jeg.)

Jamen dog...

Dårlig omtale er som bekendt bedre end ingen omtale, men det er dog med en vis overraskelse, at jeg læser Midt-I-Mods postering.

Mine damer og herrer - jeg brækker mig
Ærlig talt. Der skal nok ikke meget mere end yderligere et enkelt hadefuldt, ensidigt, IDF-røvslikkende indlæg mere på en af skrigosfærens talrige (men bemærkelsesværdigt ens) blogs til, før mavesækkens indhold stiger mod hals- og mundregionen, for at udtømmes i en nærliggende spand, kasse eller kumme.

Hold on to your breakfast, Morten. Her kommer et nyt hadefuldt indlæg:

Pressefotografer manipulerer for at få de "bedste" billeder i hus - så er der nok slet ingen civile ofre overhovedet!

Jo mange, tragisk nok. Men historien har endnu til gode at se krig uden civile ofre. Og nogle (men langtfra alle) publicerede billeder er endog meget mistænkelige. Somme er afsløret som rene forfalskninger, hvad der har fåetReuters til at tilbagekalde alle 920 fotos taget af freelanceren Adnan Hajj fra deres arkiv.






Hajj blev afsløret af din "skrigosfære".

Dæmonisering af modstanderne - en helt naturlig sag! (after all - de kan jo ikke være rigtige mennesker med de holdninger, vel)

Det forstår jeg ikke. Skattetryk bragte en vittig sammenligning, jeg gik med på spøgen og udvidede den lidt. Er det at dæmonisere fjenden?






For det første anser jeg hverken Holger Kå eller Søren Søndergaard for at være "fjenden". Nyttige idioter måske, men jeg nærer ingen tvivl om deres demokratiske sindelag. Jeg er uenig med dem politisk, men det gør dem ikke til min "fjende", og slet ikke en dæmoniseret sådan.

For det andet er det dog en besynderlig post at udskrige som et eksempel på "dæmonisering".

Langt bedre eksempler kan f.eks. findes her, her for ikke at tale om her. Se her taler jeg om fjenden! I det sidste link behøver jeg ikke at dæmonisere, det klarer de helt fint selv!

Holger K. havde i øvrigt lovet slet ikke at tale hvis der var Hizbolla-faner blandt demonstranterne.











Men selvfølgelig, tvivlen skal da komme ham til gode. Han kan jo have troet at demonstranterne reklamerede for en ældre film, hvad ved jeg.












Morten-Midt-i-Mod slutter:

Hvis jeg havde en tier for hver latterlig bloggers opfordring til og indlæg om hvordan man melder sig til IDF, ville det beløbe sig til adskillige månedslønninger. Mine damer og herrer - hold jeres kæft, eller lad handling følge ord. Hvis det er så vigtigt, og hvis krig er så sjovt og fremragende så smut - meld jer - nu!

Jeg var soldat i syv år under den kolde krig, hvor "alle" vidste, at det var os, der truede freden, ikke Sovjets SS-20'ere. Hvor var du?

P.S. Det er forresten ikke pænt af dig at kalde en af Profeten (PBUH!) benyttet hovedbeklædning for "narrøv"! Danske konsulater er blevet brændt ned for mindre end det.

Israel skyld i terror-trussel

Jamen det siger vel sig selv:

Muslim MP Shahid Malik, a member of the Commons home affairs select committee, said: "I think it is very disturbing that it appears that those suspected are citizens of this country.

And he added: "The action of Israel and the inaction of the West is contributing to the difficult task of tackling extremism."

(h/t Tim Blair)

Præster er til Søvndal

Dagens ikke-særligt-overraskende-nyhed: Kristeligt Dagblad:

60 procent af præsterne i folkekirken støtter oppositionspartier, og især Socialistisk Folkeparti får mange stemmer fra kirkens mænd og kvinder, viser meningsmåling

22 procent af præsterne i meningsmålingen vil sætte deres kryds ved Socialistisk Folkeparti ved et folketingsvalg. Det får den neo-fromme Villy Søvndal til at bryde ud i jubelsang:

Det overrasker mig ikke, at netop SF er det parti, som har så stor opslutning blandt præster. Det er naturligt, at et parti, der er optaget af næstekærlighedsbudet, bliver belønnet af folk, som også har den anskuelse, siger han.

Hosianna! Søvndal har set Lyset. Ikke mere vrøvl om religionen som opium for folket! Inden vi ser os om vil han ligge på knæ, side om side med George Bush og prise Hærskarers Herre.

Thi der står skrevet: Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig. (Lukas 15,10)

Lektor: Etnisk udrensning vil give fred

En lektor emeritus, Niels O. Fruensgaard skriver i et indlæg i Kristeligt Dagblad om Mellemøstkonflikten.

Han har åbenbart fundet de vises sten: Israel opgiver Vestbredden, til gengæld får de Gaza. Dette burde "kunne danne grundlag for en holdbar situation på længere sigt gående ud på, at Israel nedlægger samtlige bosættelser fuldstændigt (altså som de gjorde i Gaza?) og at Gazastriben til gengæld overdrages til Israel.

Det er klart, at dersom Vestbredde skal modtage et par millioner nye indbyggere fra Gaza [vil det] kræve massiv udenlandsk støtte til disse mennesker.

Bortset fra, at den gode lektor (emeritus) sætter antallet af palæstinensere en halv million for højt, så er det jo ikke fordi, vesten ikke i forvejen giver massiv støtte til området.

Men pyt med det, der er andre indlysende fordele ved en sådan befolkningsudveksling:

Hvis en sådan løsning gennemføres, vil det for eksempel blive betydeligt nemmere at få Iran til at afstå fra at udvikle atomvåben. For hvem skulle de i så fald bruges imod?

Nåe ja. Who indeed.

Nogle vil måske indvende "hvad så med en terrororganisation som Hizbollah?" En terrororganisation neutraliseres bedst ved at "tømme" dens støttende bagland. Hvis der kan etableres en stabil løsning, som palæstinenserne kan være tilfredse med, vil organisationer som Hizbollah dø af sig selv,

Nu har samtligeM islamistiske terror-bevægelser jo det samme delmål: fordrivelsen af alle jøder fra arabisk land!
Så længe der bor blot en enkelt jøde i en tredje-sals lejlighed i Jerusalem vil det blive betragtet som en u-udholdelig krænkelse af den arabiske ære.

Skal man være venlig, er Fruensgaards ide om etnisk udrensning i bedste fald bizar, den er i hvert fald kun egnet til at forhøje had-faktoren i området. Hvad f. eks. med de arabere, der allerede boede i Gaza før 1967? Hvordan vil Fruensgaard få dem til at være "tilfredse" med at blive tvunget til Vestbredden?

Hizbollah forsvarer tappert - en losseplads

Flere "autentiske" billeder fra "fronten": (h/t: Michelle Malkin )

En trodsig kriger, der forsvarer stammens kvinder og børn i den brændende by.

Men, hvad er der brænder? Er det mon, som New York Times siger, et nedskudt israelsk fly?

Eller er det, ved nærmere eftersyn, en losseplads!

No Pasaran!

Vi må kræve en våbenhvile straks for at undgå flere meningsløse tab af gamle bildæk. Alene hensynet til miljøet og den globale opvarmning dikterer det. Flammerne kan sprede sig og true med at sætte hele regionen i brand!

Nedtagelsen fra korset

Endnu et billede, der er gået verden rundt har nu vist sig at være humbug.


Se f.eks Gateway Pundit og Michelle Malkin

Jeg vidste, jeg skulle have hørt efter i kunsthistorie, dengang jeg gik i gymnasiet. Jeg er sikker på, jeg har set den komposition ét eller andet sted før.
Fotoet er tydeligvis taget af én, som - i modsætning til mig - kender sine klassikere. Her er dog noget, der stillistisk ligner:



Hizbollahs PR-drenge kan deres arbejde, den ros skal de have.

Hvem ligner hvem?

... Spørger Skattetryk






Godt set.

Dog får de bistre herrer fra venstrefløjen mig til nærmere at tænke på dem her:


Gad vide hvorfor...

Kun ét fly invoveret i 9/11

Sand humor fra The Onion: Ny Oliver Stone-film afslører, at det samme fly ramte alle fire mål.

Send en israelsk soldat chokolade - og tak

En god måde at sige tak til Israels soldater, de kæmper immervæk også vores kamp, omend på en noget mere blodig front. De fortjener at vide, de ikke er alene.

Send et kram og lidt chokolade til soldaterne via dette link (h/t: Aliyah). Det koster ikke andet end to minutter af din tid.

Gud er stor! Redder 39 liv

Libanons premiereminister måtte æde sine egne ord i sig igen, efter han tidligere på dagen havde beskyldt Israel for at have dræbt mindst 40 civile under et bombetogt:

Berlingeren klokken 13.55:

Flere end 40 personer er blevet dræbt ved et israelsk luftangreb på den libanesiske landsby Houla, siger Libanons premierminister, Fuad Siniora.
Det sker samtidig med, at udenrigsministre fra arabiske lande, generalsekretæren for Den Arabiske Liga, Amr Mussa, og Libanons premierminister, Fuad Siniora, i dag indledte et møde i Beirut med Libanon-krigen øverst på dagsordenen.

Dette tal måtte dog hurtigt korrigeres ganske meget


Berlingeren klokken 17.38:

En dræbt og ikke 40 under israelsk luftangreb på sydlibanesisk by

Libanons premierminister Fouad Siniora, måtte korrigere sig selv - temmelig meget endda - da han mandag eftermiddag oplyste, at kun en var død under et israelsk angreb på landsbyen Houla ved grænsen til Israel.

Det sker efter at folk i byen ifølge Reuters oplyser, at der er fundet 50 mennesker i live under ruinerne.

"Massakren i Houla viste sig kun at kræve et dødsoffer, man troede, at en hel bygning sank sammen over hovederne på omkring 40 mennesker, " siger Houla [(sic!) Berlingske mener naturligvis Fouad Siniora] [Update: nu rettet, min beskedenhed forbyder at fortælle hvorfor :-)] og takker Gud for at det ikke står så galt fat som først antaget.


Besøgende arabiske udenrigsministre hørte ham tidligere på dagen med tårer i øjnene fortælle, at mindst 40
civile var døde i Houla.

Som uforbedrelig kyniker kan man godt have en lille mistanke om, at Siniora måske ikke takker Gud helt så meget som han giver udtryk for. Der røg dén propaganda-sejr. Ingen Hizbollywood produktion denne gang.

Det er da også ærgeligt, at israelerne ikke bare myrder nogle flere uskyldige kvinder og børn, så en våben-"hvile" kan blive presset ned over hovedet på Israel. Men selvfølgelig, måske bomber de Qana igen, Inshallah.


Update: Jeg slap vist emnet lidt vel hurtigt.

AP meddeler: U.N. peacekeepers at a post near Houla reported Hezbollah fired rockets toward Israel twice Monday from positions near the UNIFIL base. (via Jihad Watch)


Politiken vælger at bringe dette foto som illustration til løgnehistorien om de fyrretyve døde:














For en time siden var der en forfærdelig massakre i
landsbyen Houla«, oplyste den libanesiske
premierminister Saniora i dag ved et møde i Beirut. - Foto: AP


Idel tragedie og hjerteskærende sorg, ganske som sædvanligt.
Intet under, araberne hader os alle for vor støtte til nazionisterne


Da den annocerede massakre så alligevel ikke blev til noget måtte Politiken i stedet ty til dette billede:











Nødhjælpsarbejdere hjælper med at få medicin frem
til de nødlidende i Libanon - Foto: AP


Knapt så emotionelt måske, men lidt dramatik bliver man jo nødt til at vride ud af historien, når det nu ikke kan være anderledes.

Ny æressag i Slagelse

Berlingske:

Endnu en sag om æresbegreber i indvandrermiljøet er under optrevling i Slagelse. En 24-årig kvinde er mod sin vilje blevet sendt til Syrien.

Tre personer sigtes for medvirken til, at en 24-årig kvinde fra Slagelse lige nu - og ifølge sigtelsen mod sin vilje - befinder sig i Syrien sammen med sin far, skriver Sjællandske.

De sigtede er den 24-åriges mor, svoger og eksmand, der i øvrigt også er hendes fætter. Sagen handler om, at den unge kvinde skulle tvinges til at genoptage samlivet med eksmanden/fætteren.

Moderen er blandt andet sigtet for, sammen med sin mand at have udsat pigen for daglige legemsangreb og trusler med pistol, hvorefter hun er blevet holdt indespærret i hjemmet på Schackenborgvej i Slagelse fra foråret 2005 og indtil juni 2006, skriver avisen.

Herefter blev den unge kvinde bortført til Libanon og den 2. august tvunget til Syrien.

Efter flere timers lukket grundlovsforhør fredag eftermiddag var anklager Jeanette Wincentz Andersen dog nødt til at løslade familien, men sigtelsen opretholdes.

Og så i Slagelse af alle steder.

Måling: Massiv opbakning til Israel, S skuffet

Fra dagens Berlingske

Danskerne giver Israel et håndfast skulderklap i den nu fire uger lange krig mod Hizbollah-militsen i Libanon. Hele 57 procent mener, at det er Hizbollah, der bærer ansvaret for konflikten, mens 37 procent peger på Israel.

Samtidig erklærer knap hveranden dansker - eller 48 procent, at de har mest sympati for Israel, mens den shiamuslimske milits kun bakkes op af syv procent, der især findes blandt de vælgere, der stemmer på venstrefløjen.

Det viser en meningsmåling, som Gallup Instituttet har gennemført for Berlingske Tidende.

Regeringen kan ligeledes notere sig, at den har hele 61 procent af vælgerne bag sig, når den afviser kravet fra især Socialdemokraterne om at flytte de danske styrker fra Irak til en international fredsstyrke i Libanon.

Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Mogens Lykketoft, beklager, at et flertal af danskerne giver grønt lys til regeringens håndtering af konklikten, og det kun er omkring hver femte, der vil flytte Irak-styrken til Mellemøsten, hvor den ifølge Socialdemokraterne vil kunne gøre større gavn.

»Men det er muligvis udtryk for, at de fleste mener, at det vil være en endnu mere risikabel operation i Libanon, hvad det også meget vel kan være. Og samtidig kan det spille en rolle, at danskerne tvivler på, om det overhovedet kan lade sig gøre,« siger Mogens Lykketoft.

Det tror jeg ikke. Jeg tror, Lykketoft taler uden om for at skjule det faktum, at han ikke aner, hvad han taler om. Ideen om at flytte styrken i Irak til Libanon "hvor den kan gøre nytte" er nok et af de mere tåbelige fra det hold. Det minder lidt om dengang en anden tidligere S-formand, Svend Auken (han var dog vistnok formand da han sagde det, det er ikke til at holde rede i alle de formænd efterhånden) var imod dansk deltagelse i den første Golfkrig med begrundelsen, at de danske tropper "bare ville gå i vejen for de andre!"

Ud over, at den danske styrke i høj grad gør nytte i Irak, så lider Lykketofts idé også af en anden svaghed. Lad mig citere fra et indlæg i Weekendavisen denne uge af en Jakob Schiønnemann, sergentelev ved sprogofficersuddannelsen:

[der]opstår en logistisk problemstilling ved i al hast at flytte soldaterne fra Irak til Libanon; det er ikke udelukkende et spørgsmål om at fragte tropper fra A til B. De første folk fra hold 8, der skal overtage kommandoen i Irak medio august lander i Camp Danevang i næste uge. Og Socialdemokratiet vil næppe få nemt ved at overbevise nogen om logikken i at sende dem hjem igen og i stedet klargøre til en helt anden mission end den, man har trænet til de sidste otte måneder.

Så meget for Lykketofts forslag, som da også bliver mødt med en hovedrysten af langt de fleste danskere. Måske med undtagelse af de syv procent, der har sympati for Hizbollah.

"Myten" om Hizbollas civile skjold

Michell Prothero får foræret hele side syv i dagens Weekendavis (ikke online, den originale engelske version kan læses her.) Under overskriften "Myten om det civile skjold" øser han af sin lange erfaring som reporter i Mellemøsten, bl.a. som chef for United Press International i Bagdag.

Jeg skal spare læseren for et længere referat, blot konstatere at han ikke tror på, at Hizbollah dækker sig bag civile libanesere, når de fyrer deres hundredvis af daglige raketter ind over Israel. I det hele taget holder Hizbollah sig så langt væk fra civile som de overhovedet kan:

Hizbollahs ledere har derimod [til forskel fra palæstinenserne, som ynder at prale med deres bedrifter og derfor før eller siden vil blive forrådt af "kollaboratører".] indset, at at det er dumt at lade soldaterne komme i nærheden af outsidere, uanset hvem - journalister, libanesere, tilmed andre Hizbollah-tilhængere. I løbet af den sidste uge har jeg tre gange været i Sydlibanon og så tæt på fronten, at jeg har kunne høre det israelske artilleri, ikke kun luftangrebene, men jeg så ikke en eneste soldat.
(...)

Journalister, der taler om, at Hizbollah "skjuler sig i civilbefilkningen" har tydeligvis ikke opholdt sig ret længe i krigszonen i Sydlibanon og ved ikke, hvad de taler om. Hizbollah stoler ikke på befolkningen og har gjort en stor indsats for evakuere så mange mennesker som muligt fra slagmarken. Der er grunden til, at de kæmper så effektivt - der er ingen til at udspionere dem, og de har derfor langt større mulighed for at overrumple den israelske forsvarshær; og de har den samme fordel, når de affyrer raketter og beskyder israelske landstyrker.

Nu sender Hizbollah jo ikke "raketter" mod landstyrker, de regner i hundredvis ned over israelske civile, men lad det nu ligge.

Mere ejendommeligt er det, at Prothero trods sine mange år i Mellemøsten aldrig har set en Hizbollah-"soldat".

Her er et par af dem:
















































Bemærk, at ingen af disse herrer er i uniform, hvad der godt kan foranledige én til spørge sig selv, hvor mange af de civile dødsofre i Libanon i virkeligheden er så civile endda. Det kan måske også forklare, at Prothero endnu har til gode at møde en "soldat" fra Hizbollah.

Bemærk også den store aldersforskel mellem "soldaterne". Enkelte er i deres bedste alder, resten er store skolebørn. Hvis Hizbollah virkelig også var en social organisation, hvorfor omfatter "deres store indsats for at evakuere så mange mennesker som muligt fra slagmarken" så ikke også teenage-drenge? (Dumt spørgsmål, betragt det som retorisk.)

Hizbollahs soldater er heller ikke så menneskesky, at det har afholdt dem fra at bruge FN's observationsposter som affyringsbaser, utvivlsomt for at fremprovokere et modsvar fra Israel og dermed score en propaganda-gevinst.

Med journalister af Mitchell Prothero's støbning burde det imidlertid ikke være nødvendigt at ofre hverken FN-soldater, eller libanesiske børn. Prothero har forlængst taget stilling til, hvem skurken er, og det er ikke Hizbollah.

Søvndals virkelighed - og virkeligheden

Min gamle ven, Villy Søvndal har begået et debat-indlæg i Kristeligt Dagblad. Det er lidt svært at regne ud, hvad formålet med artiklen er, al den stund, at han skyder med spredehagl på alt, hvad der rører sig, men så vidt jeg kan fornemme er han især utilfreds med, at vesten gik ind i Irak.

Efter en længere indledning - som jeg skal spare læseren for, men som i høj grad kredser om Komiske Ali, den tidligere irakiske informationsminister ("Der er ingen amerikanere i Bagdag!")

Søvndal mener, at Anders Fogh og resten af den borgerlige side i Folketinget lider af den samme virkeligheds-fornægtelse som Ali, men hans (altså Søvndals) argumenter begynder at virke lidt trætte:

Nu bryster det borgerlige Danmark sig jo altid af, at det forholder sig til virkeligheden, mens venstreføjen er så fokuseret på idealerne, at vi forveksler ideal med virkelighed. Jeg må melde hus forbi: Irak-krigen har fra sin start været styret af en ideal forestilling om, at amerikanske værdier og en helt speciel version af demokratiet ville få irakerne til at lægge blomsterkranse om halsen på koalitionsstyrkerne og smide konfetti fra vinduerne.

For Søvndal er amerikanske værdier og idealer som bekendt de værste af alle værdier.

Den idealstyrede forestilling om, at krigens - på papiret - noble værdier ville garantere sejren, har vist sig som én af de største udenrigs- og sikkerhedspolitiske fiaskoer i årevis.

Javist, større end alle de andre forsøg - krige, missilangreb, økonomiske sanktioner, der kun berigede Saddam og visse korrupte politikere og FN-embedsmænd - på at få en gal diktator fjernet fra magten. Se, det viste sig immervæk at være en fiasko.

Den næste sætning må jeg have læst mindst tyve gange - og jeg forstår stadig ikke et kvidder. Jeg går ud fra, at det en eller anden ombrydningsfejl fra avisens side, men uanset hvilke ord jeg prøver at tilføje eller fjerne giver den stadig ikke megen mening.Måske andre kan være behjælpelige med et forslag:

Og det er fra de nykonservative og fundamentalistisk-kristne høge i USA til Anders Fogh Rasmussen, der har ladet sig drive frem på larvefødder og i apachehelikoptere for en idé i deres hoveder - en idé uden hold i virkeligheden.

Nej, jeg opgiver.

At man så hurtigt efter [krigen] måtte begynde at skole sine egne Komiske Ali'er til at forsøge at bilde verden ind, at alt er godt i Irak, mens det er åbenlyst for enhver, at alt er forfærdeligt i Irak, er derfor en bitter ironi.

Men alt er jo netop ikke forfærdeligt i Irak. Der er blevet afholdt det ene frie valg efter det andet med en overvældende vælgertilslutning, der er dannet en regering, efter alle parter havde indset nødvendigheden af et kompromis ( måske er det, Søvndal mener med en helt speciel version af demokratiet, SF er jo ikke ligefremt kendt for at mestre kompromiets kunst ) der bliver bygget skoler, politi og militær bliver uddannet så de selv kan varetage sikkerheden i landet. Der er stadig meget vold, men langt hovedparten skyldes kriminelle, ikke terrorister, selv om det er det sidste, der får spalteplads i medierne.

Sandheden er, at vi har en regering som på mange områder ser stort på virkeligheden (..) Det gælder hele opgøret med smagsdommere og eksperter, det gælder miljødebatten med Bjørn Lomborg

Hvad er der med den Lomborg, siden han åbenbart har antaget skikkelse af en Mørkets Fyrste, der har fuldkommen kontrol over miljøpolitikken?

[D]et gennemgående træk, [er] at regeringen Fogh ikke tåler, at dens intentioner og idealer modsiges af virkeligheden.

Det er utroligt så forskelligt virkeligheden kan opfattes. Personligt er jeg glad for, at jeg ikke lever i den samme verden som Villi Søvndal.

Den lille forskel

Jyllands-Posten: Gade: Rigtigt at sende soldater til Afghanistan

Berlingske Tidende: Gade: Rigtigt at sende soldater til Afghanistan

Politiken: Gade fortryder ikke danskere i Afghanistan

Ingen grund til at læse alle de tre artikler, de er fuldstændigt enslydende Ritzau-telegrammer. Men Dhimmitiken får sneget en lille stinker ind i deres rubrik: Søren Gade er altså en kyniker, som sender danske drenge ud for at blive skudt og lemlæstet i det fremmede. Og han fortryder det ikke engang!.