Da jeg faldt over denne her (link sidst i artiklen) for et par dage siden, var min første tanke at publicere den omgående sammen med en lang række rasende tirader.
Samtidig var jeg godt klar over, at det ikke ville føre til noget. Jeg var stærkt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet skulle poste det, men på den anden side er det godt at blive mindet om, hvad slags "mennesker", vi kæmper imod.
Det er så let at sidde bag skærmen og skrive mere eller mindre højtravende artikler om, at vi må bekæmpe den nye fascisme, mens tv'et i baggrunden kværner: En bombe eksploderede i dag, bla bla.. to amerikanske soldater blev dræbt, bla bla..
Vi sidder trygt og godt herhjemme, mens soldaterne gør arbejdet for os. De ser fjenden i øjnene hver eneste dag, og hver eneste dag er der nogle af dem, der dør eller bliver såret. Somme tider bliver de dræbt på en måde, der modstår enhver fatteevne.
Som det vil være de fleste bekendt blev to amerikanske soldater fra 101. airborne taget til fange for godt en uge siden. Deres lig blev kort efter fundet, mishandlet ud over enhver forstand. Ligene var så lemlæstede, at de måtte identificeres gennem deres dna.
Al Qaida i Irak sendte kort efter en video ud på nettet, som viser de arme soldaters maltrakterede lig, alt imens bødlerne praler af slagtningen og messer deres sædvanlige Allah Akbar.
Jawa Report har en - gudskelov forkortet - udgave af den uhyrlige film, og jeg linker til den for at minde om hvilken vanvittig og sadistisk fjende, vi står overfor. Ingen handling er åbenbart for nedrig, sålænge den udføres med Allahs navn på læben.
Linket er her (ca. en fjerdedel nede af siden, efter billederne.) Jeg advarer: videoen er modbydeligt og viser en sadisme, der ville få en SS-veteran fra østfronten til at kaste op af væmmelse.
Så er det disse barbarer vi skal forhandle med? Skal vi møde dem med dialog og respekt? Skal vi forstå deres kultur?
I så fald, her er mit forhandlingsgrundlag:
Kys mit uomskårne lem!
Det eneste jeg vil møde den slags svin med er en bundløs foragt og en ventende galge. Intet under de tror, deres Gud er stor, når de selv er så usselt små.
(OK, sorry. Min vrede har ikke helt lagt sig. Det vil den heller aldrig gøre.)
Kristian Menchaca and Thomas Tucker, I salute you.
May you rest in peace.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar