Så kom tidspunktet, hvor jeg måtte række ud efter brækposen. Desværre nåede jeg det ikke, hvorfor mit tøj i dette øjeblik ligger i vaskemaskinen.
Henrik Wivel har begået en
leder i Weekendavisen om Polanski-sagen. Bladr frem til side 12.
Sagen er ganske kort den, at Polanski tilbage i 1977 bedøvede en kun 13-årig pige og voldtog hende oralt, vaginalt og analt. Han erklærede sig skyldig og blev løsladt mod kaution. Dagen før strafudmålingen stak han af til Europa har har ikke siden sat sine ben i USA. For nyligt blev han begæret udleveret til retsforfølgelse i USA, hvor hans forbrydelse fandt sted. Roman Polanski anses for at være være et geni blandt parnasset, skuespillere, metroseksuelle politikere og andre døgnbrændere. Hvor Wivel hører til er jeg jeg ikke helt sikker på, så lad mig foreløbig rubricere ham blandt "andre."
Nå, men til sagen. Hvad mener den gode
Wivel så om hele affæren?
Den 26. september blev den fransk-polske instuktør Roman Polanski arresteret af schweizisk politi, da han var inviteret til at modtage en ærespris for sit kunstnerskab ved Zürich Film Festival. Et lumpent baghold.
Nej, Ikke et baghold. Schweizerne reagerede blot på en udleveringsanmodning fra USA.
Når dette læses har den nu 76-årige Polanski altså siddet bag tremmer i hen ved en måned.
Og pigen, der nu er en voksen kvinde har levet med overgrebet i mere end 30 år.
Og i afvigte uge nægtede en domstol i landet at sætte Polanski på fri fod under den retssag, der skal afgøre, om han skal udleveres til USA, endskønt han stillede sin feriebolig i Schweitz som kaution.
Kan hænde, at domstolen har haft i baghovedet, at Polanski før har stukket af på trods af at have stillet kaution. Hvem véd.
En californisk domstol kræver nu Polanski udleveret til retsforfølgelse på baggrund af en sag en sag fra 1977, hvor Polanski blev beskyldt for - og erkendte - at have haft seksuelt samkvem med en 13-årig fotomodel, Samatha Geimer.
Denne sætning er aldeles forbløffende. Polanski bliver krævet udleveret
på baggrund af at han har
erkendt (og altså ikke blot
beskyldt) for
seksuelt samkvem med en 13-årig
fotomodel. Så tøsen var altså fotomodel. Jamen så var hun jo naturligvis selv ude om det.
Her er et par fotomodeller fra denne uges udgave af Bilkas katalog. Gør den omstændighed, at de er blevet fotograferet, det i orden at voldtage dem?
Han har siden haft en stående arrestordre i USA og har derfor ikke siden sat sine ben i det land, hvor han skabte film som Rosemarys Baby og Chinatown.
To film, som har seksuelt misbrug som grundlæggende tema. Er der mon en sammenhæng mellem Polanskis
oeuvre og hans almindelige liv?
Men der er dog formildende omstændigheder ifølge Wivel:
Men også det land, hvor psykopaten Charles Mansons bestialske bødler myrdede hans højgravide hustru, Sharon Tate og flere af parrets venner. Polanski skyldte ligesom ikke USA mere.
Hvad er det Wivel her siger? "Min kone blev myrdet af en flok galninge, og derfor kan jeg uden videre voldtage en 13-årig tøs? Tag dén Amerika. Så kan I lære det!"
(...) Sagens mulige offer, Samantha Geimer, der i dag er 46 gammel tilgav i 1997 officielt Polanski (...)
Her er, hvad det "mulige offer" har at sige om sagen i 2003 i et
ABC-interview. Man kan kalde det tilgivelse, eller man kan kalde det et ønske om bare at komme videre i sit liv.
Det er et væsentligt princip, at international lov ikke glemmer, når det gælder massemordere, krigsforbrydere og despoter. Men Polanski er filminstruktør. Man erindrer, hvordan tidligere i filmhistorien behandlede geniet Charlie Chaplin, der blev anklaget for "uamerikansk virksomhed".
Hvilket på ingen måder kan sammenlignes. Hvis Wivel forsøger at at relativere Chaplin og Oona O'Niel så gør han et elendigt arbejde. Chaplin mødte Oona O'niel da hun var 17 år gammel. Det var
love at first sight. Han behøvede ikke ikke at bedøve og voldtage hende. Parret var
lykkeligt gift i 18 år og fik otte børn sammen.
Det er sager som disse, der kan gøre en så umanerlig træt af Amerika og landets bigotte moral, provinsielle selvgodhed og jagten på på de 15 minutters berømmelse. De er forlængst gået. Måtte de ansvarlige komme til besindelse.
Det er den slags vås som kan gøre én noget så umanerlig træt af selvudråbte kulturpersonligheder, der tror, at fordi en europæer er god til at lave film, så har han lov til at (undskyld!) kneppe en amerikansk skoleelev i røven, efter først at have bedøvet hende med sovemedicin så hun ikke ville gøre alt for megen modstand!
Gad vide hvad Wivels leder ville have handlet om hvis det havde været en prisvindende glarmester, der var blevet anholdt. Havde han overhovedet skrevet en?
Hvis Wivel havde skrevet en klumme eller en kommentar kunne man have taget den derfra. Men en leder er udtryk for avisens officielle holdning. Man kan så kun konstatere, at avisens holdning til pædofili er, at det er helt okay, dog forudsat, man er filminstruktør.
I så fald er jeg færdig med at læse Weekendavisen. Det var hyggeligt så længe det varede. Når Henrik Wivel er gået på efterløn, eller endnu bedre, når chefredaktøren skriver en leder, der umiskendeligt tager afstand fra, at det er ok at voldtage småtøser, så vil jeg overveje at genoptage abonnementet.
Måtte den ansvarlige komme til besindelse!
"Men Polanski er filminstruktør!"