fredag, juni 9

Lidt har også ret

Forleden 4/6 havde Politiken en historie om irakiske "oprørere" der hev folk ud af deres biler i et vejkryds og myrdede dem i koldt blod - kvinder, børn og ældre mænd.

Jeg blev selv oprørt over at se åbenlyse terrorister blive beskrevet som oprørere og inspireret af Kimpolina på Polimiken (som var mindst lige så oprørt) sendte jeg derfor Lars Halskov, Læsernes Redaktør på Politiken en mail:

Blot et et enkelt spørgsmål. Hvis det samme var sket i Danmark, ville Poltiken så også kalde gerningsmændene "oprørere"?

Og fik et venligt svar tilbage:

Tak for din mail. Det er ikke et spørgsmål om, hvad vi ville gøre, hvis det samme skete i Danmark. Vores normale praksis på området er, at vi skriver oprørere, når der er tale om træfninger mellem to bevæbnede parter, hvor den ene part gør oprør. Mens vi bruger andre mindre pæne ord om folk, der begår mord på civile. For eksempel terrorister. Så i dette konkrete tilfælde har du ret. Jeg har sendt din mail videre til netavisen.

Med venlig hilsen,

Lars Halskov,
Læsernes Redaktør



Og lidt har det da hjulpet.

Polimiken har den oprindelige arktikel her

Og her er den redigerede artikel på Politikens hjemmeside.


Ja ja, træerne vokser ikke ind i himlen. "Ukendte gerningsmænd" er vel bedre end "oprørere", men hvad blev der af Lars Halskovs terrorister?

2 kommentarer:

AnnaLyttiger sagde ...

Yep - du har fået et fast link på min blog!

Anonym sagde ...

Ogs� et link fra mig :-)

Politiken som ynder at referere til menneskerettigheder glemmer i denne artikel at referere til Human Rights Watch som har udn�vnt 'opr�rerne' i Irak til krigsforbrydere der 'udf�rer forbrydelser mod menneskeheden'