mandag, juni 12

Vi har Helle Thornings Tillid !

Uffe Ellemann-Jensen har det ikke godt med at være forhenværende. Han savner tydeligvis at være i centrum med sine meninger og ytringer, som ikke er populære på Bjerget. Så nu vil have have en videnskabelig redegørelse (i stil med Koldkrigsundersøgelsen. Dén fik virkeligt også lukket debatten!) der skal (be)vise hvorvidt "tonen" i debatten omkring islam er blevet så grov, at Danmarks anseelse er dalet i det store udland.

Den ide blev hurtigt skudt ned af et flertal i Folketinget, med undtagelse at SF og De Radikale. (Ikke videre overraskende.)

Dagens Information [link udeladt da det kræver abonnement] har hevet fat i Helle Thorning-Schmidt, som har en ejendommelig kommentarer.

Helle Thorning er enig med Uffe i, at debatten er blevet "rå" de seneste år, men mener dog ikke "nødvendigvis" at man derfor har behov for en undersøgelse af debatklimaet. :

Jeg tror, at vælgerne på sigt udmærket kan se hvilke politikere, der samler og hvilke, der splitter (...) Dét er det afgørende punkt i forhold til den politiske debat. Vi må derfor have tillid til vælgerne.


Tænk, her gik jeg og troede, at i et repræsentativt demokrati er det vælgerne, der viser tillid til de politikere de stemmer ind i Tinget. Og hvis politikerne efterfølgende svigter den tillid vil de blive straffet ved ikke at blive valgt ind næste gang.

Men nu er det altså pludseligt vælgerne, der skal angle efter politikernes tillid.

Man må da sandeligt håbe, at vælgerne ikke skuffer Helle Thorning. Og hvilke vælgere taler hun mon om? Hendes egne (så få og små de efterhånden er) ? Eller er det stemmekvæget generelt, hun mener?

Hvis nu vælgerne svigter Helles forventninger og stemmer på f.eks. Anders Fogh eller Pia Kjærsgaard, hvad vil hun så gøre? Vælge nogle nye vælgere?

Det er sandeligt ikke nemt at have stemmeret efterhånden. Man vil jo så nødigt såre nogens følelser. På den anden side har man jo kun en stemme.
Måske skulle man bare blive hjemme.

Ingen kommentarer: