Ejendommeligt hvordan en dansk avis, der skal forestille at være borgerlig er så umådeligt begejstret for Barack Obama.
Men selv om meningsmålingerne spår en komfortabel sejr til Håbets og Forandringens Mand, så koldsvedes der alligevel lidt i redaktionslokalerne rundt omkring. For sæt nu Herren ikke vinder alligevel. Gys og gru! I så fald kan forklaringen kun findes ét sted: Racisme! Hvad ellers? For det kan selvfølgelig ikke have noget at gøre med mandens
politik (eller mangel på samme) at gøre.
Karl Erik Stougaard, der vel strengt taget burde være ansat i Obamas kampagnestab og ikke på Berlingske Tidende, har således skrevet en for ham ganske karakteristisk artikel:
Palin jager racisterne. (Måske er det ikke sæson for elg-jagt? Det kan jo blive småt for enhver.)
Her insunieres det på det allerkraftigste, at Hvide Vælgere er utrygge ved Obama, udelukkende fordi Han ikke er Hvid, og den trætte gamle traver
Bradley-effekten trækkes frem af stalden nok engang. Altså teorien om, at Hvide Vælgere lyver lige op i meningsmåling-interviewerens blanke ansigt, når denne spørger om de kunne finde på at stemme på en farvet kandidat. Så Stougaard er tappert draget ud for
to boldly go where no man has gone before for at undersøge om denne tese skulle have noget på sig:
Der er ingen grund til at omskrive sandheden: Republikanerne sætter sin [sic!] lid til, at statens vælgere er mere racistiske, end de vil være ved i meningsmålingerne.
Og for en sikkerhed skyld får vi den lige én gang til for Prins Knud:
Der er ingen grund til at pakke det ind: det handler om racisme. Republikanerne er ikke racister, men de sætter deres sidste lid til, at fordommen om, at arbejdervælgere i Pennsylvania traditionelt er mere racistiske end andre, holder stik.
Så på trods af den temmeligt knudrede sætning, skulle selv den mest tungnemme vist nu være med.
Personligt tror jeg, at bradley-teorien siger en hel del mere om meningsmålings-institutterne end den siger om vælgerne, men Stougaard fortsætter ufortrødent, thi han har nemlig været til vælgermøde med Sarah Palin og den Svedende Klasse for - dog uden det store store held - at finde sig nogle grumme hvide supremacister.
På mødet er han rendt ind i et yngre par, som ganske vist ikke brænder kors af i fritiden, men til gengæld har en forbavsende kontrol over deres halsmuskler. Måske går de til yoga:
Både hun og kæresten nikker imidlertid indforstået og ryster på hovedet, da Sarah Palin i sin tale kommer ind på Obamas forbindelser til sin tidligere præst og en gammel 68-radikal.
»Behøver jeg at nævne navne,« spørger Palin. Folk griner.
De er heller ikke i tvivl om, hvad hun i virkeligheden mener, da hun antyder, at Obamas skatteplan er »socialisme«: »Han vil tage jeres penge og give dem til...,« Palin tøver nogle sekunder og siger så: »...andre.« Dette er hårdtarbejdende lønmodtagere og småselvstændige. De ved godt, at »andre« kun kan være folk længere nede på rangstigen end dem selv, og dernede er det typisk afroamerikanere og andre minoriteter.
Dér fik Karl Erik dem godt nok på kornet, disse Hvide Arbejdere, som måske ligefrem lugter ilde.
If you ain't better than a nigger son, who are you better than? som Gene Hackman siger i filmen
Mississippi Burning.
"En gammel 68-radikal"? Nå ja, det er selvfølgelig én måde at beskrive
Bill Ayers på. "Tidligere straffet terrorist, der ikke fortryder noget som helst" kunne være en anden.
Og ganske henkastet at betegne Obamas åndelige overhovede gennem de sidste 20 år - en galning, der blandt meget andet i fuldt alvor prædiker, at CIA har opfundet AIDS i et hemmeligt laboratorium for at udrydde USA's sorte befolkning - som hans "tidligere præst" ligger vist på kanten af den kunstneriske frihed, selv for en journalist; men lad det nu hvile i denne omgang.
Det lykkes dog ikke Karl Erik Stougaard at finde nogle Bradley-effektive Hvide Vælgere blandt de 13,000 tilhørere på mødet, og han kan dermed lægge sin analyse af De Hvide Racistiske Vælgere Som Ikke Vil Stemme På En Neger Selv Om De Siger Noget Andet Til Gallup endegyldigt i graven i slutningen af sin artikel:
Måske virker kodesproget og satsningen på »Bradley-effekten«. Men forskerne tror ikke på det. Ikke længere. Den skjulte racisme er aftagende om ikke død, mener de. De folk, som ikke kan stemme på Obama på grund af hans race, har allerede forlængst sluttet sig til McCain: »Der er ingen skjulte McCain-stemmer,« fastslår den respekterede Mark Blumenthal fra pollster.com.
De ubeslutsomme hvide amerikanere er altså ikke skabs-Ku Klux Klanere alligevel.
Hvorfor så ikke skrive en artikel om dét? Den kunne jo indledes med:
"Der er ingen grund til at pakke det ind: Det handler ikke om racisme."Men, indrømmet, det ville nok ikke sælge så mange aviser.
Nå, om ikke andet har Stougaard da tjent sig en dagsløn, hvad der såmænd skal være ham vel undt. Personligt abonnerer jeg ikke Berlingeren, og er dermed ikke med til at betale mandens hyre.
I det hele taget er der mange aviser jeg ikke køber og hvis journalistik jeg således ikke betaler for.
Arbejderen for eksempel.